Kærlighed på overarbejde

Det moderne parforhold er i krise. Familien er i krise. Hvad der engang var indlysende og nødvendigt, er nu et tilvalg på betingelser. Overbelastningen af parforholdet er en kendsgerning.

For så længe siden, at det bliver meningsløst at sætte tal på, blev familien en nødvendighed for artens overlevelse, fordi opgaven med at bringe børn i vej oversteg kvindens ressourcer. Snedige mekanismer udvikledes for at få denne konstruktion til at hænge sammen. Især fik sex og følelsesmæssig binding en kolossal betydning.

Siden er mennesket så lokket ind i familien med forelskelse, sex og kærlighed som lokkemidler, hvorefter nødvendigheden klarede resten.

Og sådan gik der en uendelighed. De seneste 30-40 år har forandret denne stabile tilstand totalt. Familiens nødvendighed er pist borte, mere eller mindre tømt for funktioner. Dette forstærkes yderligere af vor kulturs ekstreme focus på individet, og alle de oppustede krav om livskvalitet som afledes heraf. 

Væk er nødvendigheden. Tilbage hænger så fritsvævende de gamle lokkemidler, som ufortrødent presser folk ind i parforhold, hvis holdbarhed nu står og falder med kærlighedens glød. Og ikke nok med det, parforholdet er også blevet skueplads for hæmningsløst lykkekrav. Der er jo ingen anden begrundelse end permanent følelsesmæssig forløsning og tilfredsstillelse. Partneren skal agere sexguru, soulmate, intellektuel sparring, hyggeven og meget mere. Det hele skal fungere optimalt, man har jo kun ét liv.

Kærligheden er kommet på hårdt overarbejde, og kan ikke klare opgaven. Nødvendigheden mangler. Det er det morderne parforholds udfordring.

Der er uoverensstemmelse mellem livsvilkår og parforholdets funktioner. Hvis familien skal bestå, må parforholdet på aflastning. Krav og forventninger må afspejle det mulige. Det individfikserede og selvrealiserende menneske må rette fokus andre steder hen end KUN partneren: Alle de opskruede lykkeforventninger kan ikke længere realiseres kun ét sted.

Folk må stille sig tilfreds med det, et parforhold kan, og søge resten andetsteds. Et parforhold kan give tryghed og kontinuitet. Det er den bedste ramme for dine børn. Du kan få god sex (hvilket er meget tilgivende). Og med lidt held kan du realisere dele af dit følelsesliv.

Kræv ikke mere. Forvent ikke mere. Brug også resten af verden.
(Frit efter Hans Hansen)