Fødselsforberedelse vs babyforberedelse

Mit bedste råd er drop alt hvad der hedder fødselsforberedelse – eller snup et crashkursus, hvis det er. Fødslen skal hurtigt nok blive overstået – det er alt det bagefter, du skal forberede dig på. Jeg brugte i omegnen af 8-9 aftener på at fedte rundt i fødselsforberedelse. Fødslen tager 4-5 timer, der er kompetente folk omkring dig hele tiden – og så er det overstået.

Jeg ville ønske, at jeg havde brugt tiden på at forberede mig på at have en lille baby i stedet for at spilde tid på at træne vejrtrækningsteknikker og fødestillinger. Jeg anede ikke, at amning er benhårdt, smertefuldt og ofte rædselsfuldt til at begynde med. Jeg anede ikke noget om hvor smertefulde sår på brystvorterne er – og at det er helt almindeligt.

Træthed og lugtende bleer, troede jeg naivt, ville være det værste – det er det ikke, det er den psykiske udmattelse. Jeg er ikke engang ligeså træt som efter en lang dag på jobbet, men oftere totalt drænet psykisk – og så bliver jeg et lille grimt menneske uden overskud og overblik.

Så er der alle planerne, idéerne og drømmene omkring det at blive mor og være på barsel; de knuses godt og grundigt. Det ville have været rart at vide på forhånd. Jeg syntes ikke selv, at jeg havde urealistiske forventninger til mig selv, men jeg har mange gange fundet mig selv stortudende ved siden af en skrigende baby.

Det var bestemt ikke med i planen, så jeg troede, at jeg havde en fødselsdepression, indtil min læge fortalte, at det er helt normalt. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg kunne hade mit barn – og at det er helt normalt! Samt at nærmest alle mødre kommer så langt ud, at de har lyst til at ruske babyen – og det er også helt normalt. Man skal selvfølgelig bare lade være!

Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg ville savne mit job meget, fordi det for mig var (og af og til stadig er) ualmindelig rædselsfuldt og utilfredsstillende at være alene hjemme med (skrigende) baby, bleer, tøjvask, oprydning og rengøring af et hjem, der alligevel konstant ligner Beirut. Der er ingen at tale med, og dem, der ringer, skynder sig at lægge på igen, når de hører skrigeriet i baggrunden.

Alt det var ikke del af min plan, men tilsammen er det det, der gør det helt fantastisk at være mor: At planen ikke holder en meter, og at jeg så alligevel mestrer det hele – selvom det nogle gange er med løbende mascara og røde øjne.