De første skridt

on

NCs balance er de seneste par dage blevet virkelig god. Jeg kan nu slippe hans hænder, og så står han helt selv. Han vifter med armene for at holde balance og sætter sig forskrækket på numsen.

Han kan også gå med mig i hånden – altså med kun én hånd. Det er lidt usikkert, og han griber hurtigt efter min anden hånd.

Men her til aften slap jeg begge hans hænder – og så gik han selv de tre skridt hen til mig og så mægtig overrasket og stolt ud. Da han først havde prøvet det, skulle han prøve det igen. Og igen. Og endnu en gang. Og igen. Og en gang til …

Tæller det som de første skridt? Jeg synes det 🙂