Her på den 3. sidste dag af min barsel havde jeg set frem til en times zumba (ja, fra at være nummer 88 på venteliste, fik jeg omsider plads på holdet i går aftes) og lidt dovneri i solen på plænen.
Det var ihvertfald planen, indtil jeg så NCs venstre øje. Det var helt lukket af gult snask. Han kunne dårligt åbne det, fordi øjenvipperne var helt klistrede sammen. Jeg fjernede det nænsomt med lidt varmt vand. Det brød han sig absolut ikke om. Også næsen var helt lukket af en prop af størknet gult snot. Jeg dryppede hans næse og ud stod kaskader af snot. Han prustede og skreg og vred sig for at komme væk fra næsedråberne.
Vi talte lidt frem og tilbage. Hvordan er det nu med øjenbetændelse? Jeg kunne ikke huske det. Kan vi sende ham i dagpleje eller skal vi holde ham hjemme? Jeg sms’ede min bror, som godt mente, at han kunne komme i dagpleje, men tilføjede, at det måske var smartest at holde ham hjemme og få ham helt rask, når nu jeg skal starte på job om et par dage. Mine overvejelser gik på det samme; for NC har været snottet i 3-4 uger. Ikke forkølet, men bare med løbenæse og periodisk gult snot. Det er som om han ikke rigtig kan komme af med det. Måske vil det hjælpe at være hjemme en dags tid?
Jeg ringede til vores dagplejemor, som sagde, at hvis det hvide i øjet er rødt, så er det en behandlingskrævende øjenbetændelse – er der “kun” snask, så er det en forkølelse i øjet. Det var dét, jeg ikke kunne komme i tanker om. NCs øje er ikke rødt. Selve øjenomgivelserne er røde og hævede, men det hvide er ikke rødt.
Måske er det ikke tvingende nødvendigt at holde ham hjemme i dag, men jeg har muligheden for det, så det er det, jeg gør. Lige nu ligger han og sover morgenlur – han har sovet i snart 1 1/2 time. Jeg nåede ikke engang at give ham morgenmad, før han blev træt og kæntrede. Havregrøden var ellers afkølet og klar. Nu er den smidt ud, og jeg har sat havregryn i blød i mælk i køleskabet til en ny portion silkeblød havregrød, som han kan få, når han får øjne.
Allan er smuttet – han skal til sin sidste eksamen i dag, hvorefter han har to måneders sommerferie. Nej nej, jeg er da ikke misundelig. Slet ikke. Og som om jeg ikke vidste det, så kommer sommeren nærmest i samme øjeblik, jeg starter på job igen. Jeg starter på torsdag – og der bliver det sol og 28 grader, lokalt op til 30 grader. Det samme gælder fredag. Hvorfor vidste jeg bare, at sommeren ville komme i samme sekund som jeg trækker i arbejdstøjet??
Bum bummelum … nu har han sovet i over 2 timer, det lille myr. Nu har jeg også trang til at lægge mig. Men som med sommeren, der kommer i samme sekund, som jeg skal starte på jobbet, så ved jeg, at NC vågner i samme øjeblik, jeg får lagt mig ned.
NC sov i lidt over 2 timer til morgen, hvorefter han vågnede op med en ny omgang snask i øjnene. Jeg vaskede det væk og dryppede hans øjne, så både han og jeg kom til at græde. Det var så forfærdeligt. Han græd på den mest hjerteskærende måde, så jeg kom til at græde også. Puuha, det kan jeg slet ikke bære. Min lille skat skal ikke døje med det skidt.
Bagefter lavede jeg morgenmad til ham. Han spiste rub og stub af en voksenportion havregrød. I små 2 timer legede han med sit legetøj i stuen og på altanen. Jeg tilbød ham lidt frokost, som han ikke var synderlig interesseret i. Og så blev han træt. Det tog ikke lang tid for mig at lægge ham, hvorefter jeg selv kastede mig i sengen. Efter 20 minutter var jeg laaaangt væk i drømmeland, da han kaldte. Han var ked af det og rundt på gulvet, men stadig meget træt. Jeg fik ham beroliget, hvorefter han faldt i søvn igen. Og jeg kastede mig på langs igen – og vågnede først 1 1/2 time senere, da han kaldte.
Allan ringede kort tid efter – han var bestået med en flot karakter. Han fik 7, hvilket er 9-10 på 13-skalaen. Hvor gammel er man lige, når man stadig bruger den gamle skala inde i hovedet?
Denne gang virkede han friskere – øjnene var ikke så snaskede. Så jeg gav ham lidt frokost, hvorefter vi trillede over til farmor og bedstefar. På vejen derover ønskede vi en student tillykke med huen. Det er 19 år siden jeg blev student – og der er måske 19 år til NC bliver student. Eller hvad han nu finder på. Det er lige meget, bare han bliver lykkelig. Tænk, at jeg har fået lov til at være vidne til hans liv.
“Alone in the kitchen washing the dishes, I imagined my two girls growing up, and I felt the ache that every parent must feel at one time or another, that desire to snatch up each moment of your child’s presence and never let go – to preserve every gesture, to lock in for all eternity the sight of their curls or the feel of their fingers clasped around yours.” (Barack Obama, The Audacity of Hope)
Hos farmor og bedstefar sad NC med ved havebordet i skyggen under halvtaget på terrassen, mens han spiste meget lidt frugtmos, 1/2 muffin og kiksen fra en flødebolle. Han hyggede sig storartet og virkede langt mere frisk end om formiddagen.
Allan kom forbi, og vi hentede et par burgers fra Havnehytten, som vi spiste sammen med Allans forældre, der fik kylling, pasta og tomatsauce. Tomatsauce og pasta var lige noget for NC – han spiste en stor portion. Til sidst satte farmor trumf på og gav ham en portion koldskål. Dét elsker han bare!
Desværre vendte snasket i øjnene tilbage hen under aften, så jeg blev igen nødt til at dryppe hans øjne og næse. Igen græd han hjerteskærende og kæmpede imod. Åh, det er simpelthen det sværeste ved at være mor!
Nu ligger han til gengæld og snorksover. Jeg lagde ham for en lille halv times tid siden, ved halv-otte tiden. Han var træt og lidt pylret og faldt hurtigt i søvn.
Hvis ikke han har det væsentligt bedre imorgen, tager jeg endnu en dag hjemme med ham. Nu skal vi have aflivet dén genstridige forkølelse!
Synes godt om dette:
Like Henter...