Morgen med forviklinger!

Fakta; 4 timers søvn hver nat er bare ikke nok! Og selvom jeg har været vågen siden 4:30 lykkedes det mig først at lande på kontoret på den forkerte side af 9. Jeg kom for sent til personalemøde, så alle kunne se hvor sent jeg kom. Det er bare irriterende, for jeg vil jo gerne fremstå som en god kollega, der formår at møde til tiden. Men det kommer nok.

Men det var altså en morgen med forviklinger. Først kom jeg ud af døren uden drengens sovedyr – op igen. Og så havde vores dagplejemor lige glemt at nævne, at han ikke skulle i legestue, så jeg kørte til Nærum for at aflevere ham – men der var lukket og slukket. Hjemad igen i myldretidstrafikken. Det kostede mig lige 25 minutter i bilen, men det gode var, at NC fik sig en ekstra powernap!

Jeg må her på dag 2 erfare, at jeg ikke kan nå at gøre mig selv præsentabel samt skifte NC, give ham tøj på og affodre ham på mindre end 2 timer. Så det er op klokken 5 fra nu af! Jeg vil hellere sidde 10 minutter og vegetere med fødderne oppe end at spæne rundt som en hovedløs høne. Jeg hader stress om morgenen – det giver bare den værste start for os alle. Så vil jeg hellere stå tidligere op og have god tid.

På jobbet gik det ellers fint – en dejlig og udfordrende dag. Jeg havde intro til nogle af de projekter, jeg skal være ansvarlig for. Men min computer har ikke ligefrem fået det bedre i løbet af natten. Jeg kom først på klokken 11. Den frøs utallige gange, og så måtte jeg gå i møde. Men jeg har fået et nyt tastatur (med mellemrum) og mus.

Dagen sluttede med et møde fra 13-15. Jeg har ikke rigtig drukket kaffe i 1 1/2 år, men her til eftermiddag måtte jeg kaste en begsort en af slagsen i hovedet for overhovedet at holde øjnene åbne. Der var en tung iltfattig luft i mødelokalet og der lugtede kraftigt af asfalt. Vinduerne kunne vi ikke åbne, fordi de var i gang med at asfaltere udenfor. Kender du det, når øjnene klør, øjenlågene vejer et ton, og man forsøger at karte diskret rundt på stolen for at undgå at falde i søvn? Hele min tankevirksomhed var fokuseret på at holde mig vågen og undgå at gabe. Jeg kunne ikke skjule jublen i min stemme, da klokken endelig var 14:30, og jeg sagde ‘hej-hej’ og strøg ud af døren for at være sikker på at nå at kunne hente NC inden 16.