Jo flere pletter, jo gladere unge!

Bølle med bøllehat!

Weekenden er allerede gået – alt for hurtigt … Nu er det allerede søndag aften. Vejret har været helt fantastisk; næsten for varmt. Ja, det må man sgu da ikke skrive, men i dag var det lige på kanten til at være for lummert. Men skønt alligevel.

Jeg har lige siddet og lavet lidt arbejde; læst nogle papirer, skrevet et referat og sendt et par mails. Jeg er så glad for, at jeg har dén mulighed på mit arbejde – at jeg kan arbejde herhjemme.

Weekenden har simpelthen været så fantastisk. Vi har nydt den og hinanden. NC er tilbage i fuldt firspring, Allan er sommerferieafslappet og jeg er bare så lykkelig.

Nu vil jeg gå ud og rydde op efter weekendens sjov og spas. Udover en større opvask er der en hel del beskidt tøj med pletter af tomat, smør, jordbær, chokolade, græs, jord og andet godt. Tror faktisk, at det er proportionalt; jo flere pletter, jo gladere unge!

Ihvertfald var NC let at lægge – både i går og i dag.  Der var hurtigt totalt udsolgt. Og sikke meget, han er begyndt at spise – !