Pusletasken: Storksak Gigi

Jeg var på udkig efter en pusletaske, som jeg ville være glad for at bære rundt på i de næste 3-4 år. Jeg ville for enhver pris undgå en øjebæ af en pusletaske med multifarvet babymønster og andet tuttenut på. Kort sagt: Jeg vil have en pusletaske, der ikke lignede en pusletaske. Og ikke mindst skulle det være en pusletaske, som den vordende far også er tilfreds med at bære rundt på. Og efter en lang jagt på nettet fandt vi omsider Storksak Gigi Choko. Den skulle det være!

Da pundet var på sit laveste købte min kære mand vores Storksak Gigi med hjem fra London i December 2008. Den er fantastisk – og den var vores allerførste køb som vordende forældre.

Nu efter 1 år som forældre er Stork’en stort set altid med os – den er ikke blevet hverken hærget eller grim. Den har selvfølgelig fået lidt patina, men i det store hele ser den ny ud. Som pusletaske er den helt perfekt. Den har en god rumfordeling, som er let at bruge. Der kan være helt vildt meget i tasken uden at den ser proppet og eksplosiv ud. Og det siger ikke så lidt, for jeg har altid flg. i tasken uden problemer: En 1 liters drikkedunk, et par bleer, en pakke vådservietter, skifteunderlag, Penatencreme (mod rød hale) pung,  kosmetikpung, mobil, rangle, 1-2 glas mad, et par skeer, skiftetøj, ekstra sut og så det løse.

Kort fortalt er tasken en forholdsvis stor og rummelig skuldertaske af slidstærk og vaskbar brunt nylon satin. Remmene kan justeres i forskellige længder. Der medfølger termopose til at holde vand koldt (eller varmt) undervejs og pusleunderlag. En fed feature er et lille lommespejl fastgjort på indersiden, lomme til mobiltelefon og rummelige fleksible rum. Der er tre store rum med hver sin lynlås, så man ikke hver gang skal åbne hele tasken.

Jeg bruger Stork’en til hverdag og til pænt brug. Når jeg skal ud med klapvogn eller barnevogn bruger jeg den pusletaske, der fulgte med vognen i stedet for ikke at hærge den unødigt. Det er nok den eneste ulempe ved Storksak Gigi; den kan ikke fastgøres på styret af barnevognen, men det er nu ikke noget, jeg for alvor har savnet.

Som et lille kuriosum er det jo rart at blive bekræftet i, at det er en fed taske. Det er ikke kun os, der er vilde med vores Storksak Gigi … Angelina Jolie er flere gange set med samme pusletaske på skulderen. God smag, dame 😀

Prisen? I 2008 kunne man ikke få Storksak i Danmark – men det kan man nu. Prisen for Gigi ligger på ca. 1.399,-

Farvel til dagplejen i morgen!

Imorgen er det farvel til dagplejen. Indrømmet, det er vist mig, det er mest svært for. NC ved jo ikke, hvad der sker. Den næste måned skal han jo være sammen med far og mor – vi skal på ferie og hygge os. Det bliver hyggeligt og anderledes – og jeg håber ikke, at han kommer til at savne dagplejen og sine kammerater for meget.

Så sent som i sidste uge klynkede NC i et minut, når jeg sagde farvel i dagplejen – så legede han trygt og glad med de andre. Men i denne uge vinker han i stedet glad farvel til mig, trygt på sin dagplejemors arm. Han er tryg og glad for at være der – det er jeg virkelig glad for.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at ønske, at vi ikke behøvede at ændre hans trygge hverdag i dagplejens lille trygge “beskyttede værksted”. Allerhelst ville jeg ikke udsætte ham for den ændring, men jeg er godt klar over, at det er det bedste for os alle. Vores hverdag hænger ikke sammen, når både hente og bringe hænger på mig, fordi afstanden til dagplejen kræver bil og ikke mindst autostol.

Vuggestuen lige overfor var og er vores højeste ønske. Jeg er glad for, at han kommer i en vuggestue med 9 jævnaldrende børn og har mulighed for at stikke næsen ind til 30 store børnehavebørn.

Men havde jeg frit valg på alle hylder, ville jeg nok vælge dagplejen … nej, hvis jeg tænker mig om, så ved jeg, at det er det rigtige valg for NC og havde jeg helt frit valg, så valgte jeg vuggestuen. Igen. Jeg er bare en pyllermor, der bekymrer mig for meget. Jeg håber, at vores valg bliver det rigtige valg for NC. Det skal det bare!

Men jeg kommer til at savne vores dagplejemor .. jeg elsker at aflevere og hente NC hos hende. Særligt at hente ham. Hun er altid beskæftiget med ham, leger med ham, ligger på gulvet med ham, har ham tit på armen og én gang har jeg set hende sidde med ham sovende i favnen i haven, da jeg hentede ham. Han er tryg ved hende, og jeg er tryg ved hende. Hun får ham til at grine, han smiler og flirter med hende og rækker ud mod hende, når han sidder på min arm.

Jeg håber, at samme tryghed, kontakt og gensynsglæde opstår med hans pædagog. Det gør den helt sikkert – det er jo meget op til os, for hvis vi viser, at vi er trygge ved hende, bliver han også tryg ved hende. Det skal nok gå, fortæller jeg mig selv som trøst. Det skal nok gå!

Sur på vejret!

Jeg er sur på vejret! Jeg føler mig forfulgt. Jeg føler mig som Anders And med min egen helt personlige sky hængende over mit syndige hoved. Når jeg endelig kan rive et år ud af kalenderen og hygge mig med for eksempel raske trave- og trilleture i skoven, bliver det en rekordkold og -lang vinter med rekordmeget sne.

Ikke særlig smart, når ens bedste ven er en barnevogn! Måske skulle jeg have købt en skide sparkstøtting i stedet!?

Ikke nok med at vinteren var rekord-alt-muligt, men da så foråret nærmede sig i kalenderen, var det stadig vinter udenfor. Jeg kiggede langt i vejviseren efter sol og lune timer på altanen. Lækkert solrigt forår og forsommer blev jeg nemlig også snydt for … fik i stedet glæde (?) af et rekordkoldt forår og ditto forsommer! Hvor nedtur er det ikke lige!?

Og nu kan jeg læse mig til, at juli har været rekordvarm. Som om det kommer bag på nogen. Ikke mig, ihvertfald. Jeg har vidst, at det ville ske, nøjagtig lige så længe jeg har vidst, at min barsel sluttede samtidig med at juli begynder. 

Første juli sad jeg nemlig på kontoret igen efter et års barsel – og så er det da soleklart at den rekordkolde forsommer forvandler sig til en rekordvarm juli, så jeg kan opleve at bevare min blege vampyrteint og ikke mindst blive kogt levende både på kontoret og i bilen.

Nu er der en uge til min ferie, hvoraf hovedparten foregår hjemme – og nu kan jeg se, at de er løbet tør for sommer i vejrudsigten! Grrr!

JA – jeg tager det sgu personligt!!!!!

(Donald Duck cover from CoverBrowser)