Der skal sættes et punktum – og det skal sættes af mig!

Jeg ved det jo godt. En dag skal det slutte. Amningen. Og jeg tror, at det er ved at være tid. Knægten er 13 måneder gammel – jeg har ammet ham mindst dobbelt så længe som jeg havde planlagt. Men jeg havde heller ikke troet, at det var så fantastisk.

Jeg véd, at jeg vil komme til at savne de fine, afslappede, intime øjeblikke med ham liggende ved brystet, hvor han og jeg har et øjeblik, hvor vi kigger hinanden dybt i øjnene og bare er hér lige nu. Amningen kan redde en dårlig dag, hvor vi slet ikke er i sync. Og det kan fuldende en fantastisk dag.

Jeg ammer ham morgen og aften – og prøver at undgå at amme ham resten af dagen og natten, men det sker af og til, at han er utrøstelig og har svært ved at sove til middag – og så falder han som oftest til ro ved brystet.

For det meste hører jeg, at kvinder nærmest er ved at få spat af at amme og ikke kan stoppe amningen hurtigt nok. De taler om at ‘få deres krop igen’. Sådan har jeg slet ikke haft det. Jeg forstår egentlig ikke det der med, at ‘få min egen krop tilbage’, for jeg føler, at min krop er min og har været det hele vejen. Ok, lige nu har den bare en ekstra helt fantastisk feature, som knægten har så stor glæde af. Når jeg ikke ammer ham, mærker jeg jo intet til, at der er mælk i brysterne. Jeg går med almindelig BH, og jeg synes, at mine babbedutter ligner sig selv … måske en anelse trættere end da jeg var 21 😉

Men nu er det snart tid til at stoppe, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal gøre det. Bare stoppe? Jamen … det kan jeg da ikke. Knægten elsker det jo, og han vil nok ikke opgive babs uden kamp. Jeg kan ikke sidde med ham i armene og hårdnakket nægte ham bryst, når han græder og hiver i min bluse. Jeg har prøvet. Det kan jeg ikke.

Så jeg har hørt, at man kan få piller, der stopper mælkeproduktionen. Måske var det en løsning? Så stopper mælken af sig selv, og knægten vil selv afvise brystet, fordi det ikke længere smager interessant. Jeg vil tale med lægen om det. Umiddelbart synes jeg, at det lyder som den bedste løsning.

Men timingen … nu skal han jo starte i vuggestue på onsdag. Jeg vil jo ikke fucke hans vuggestuestart op med samtidig at stoppe amningen. Det er for meget på én gang. Afhængig af hvor hurtigt han falder til i vuggestuen, så kan vi måske indlede et ammestop om en lille måneds tid.

Om nedtrapning og ammestop

Umiddelbart tror jeg ikke, at han selv er parat til at stoppe med at amme, men jeg kan måske hjælpe ham lidt på vej. Han er meget glad for det, og han trækker mig tit i blusen – særligt hvis jeg har en lidt nedringet bluse på. Jeg tænker lidt på, om jeg måske i en periode skal vælge noget højhalset tøj i stedet, så han måske glemmer det lidt. Og samtidig prøve at være lidt mere langsom til at give ham babs til de ‘aftalte’ tider (morgen og aften) og starte med at tilbyde ham vand fra flaske og sut i stedet .. og så kun bryst, hvis det andet ikke virker og han stadig insisterer på at få bryst.

Og mig? Er jeg parat? Neeeej … jeg er ej. Og alligevel. Lidt. Måske. Jeg skal altså lige bruge lidt tid til at vænne mig til tanken. Det niver lidt og kalder tårer frem i øjenkrogen, når jeg tænker nærmere over perspektiverne omkring et ammestop: At jeg aldrig mere – as in; aldrig nogensinde – skal nyde min lille skats nærvær på den måde. Jeg kan ikke fortryde det eller tage det tilbage. Det er definitivt.

Men det er et punktum, der skal sættes – og det skal sættes af mig. Det er rigtigt, naturligt og godt at stoppe på et tidspunkt, men det er også svært. Jeg vil begynde på at gøre mig klar og gøre beslutningen til min beslutning. Min rigtige beslutning.

Tagliatelle med Spinat-Oste sauce … mums!

Hipp Tagliatelle med Spinat-Oste sauce

Her til aften fik NC tagliatelle med spinat sauce med fløde, ost og løg. Yummi, det var lige noget for ham!

Som jeg altid gør med NCs mad, så smagte jeg på det, og for første gang må jeg indrømme, at jeg oplevede at babymad fra glas rent faktisk smagte delikat. Saucen var grøn og cremet, med en fin smag af spinat, krydret med løg og ost. Det smagte virkelig lækkert.

Jeg vil se, om jeg kan kopiere retten. Det er nok ikke så svært. Spinat, ost, løg .. koge, koge … blende. Koge pasta, blande og servere. Med rigeligt smør.

Det var et glas, vi havde med hjem fra Berlin. Det kostede den nette sum af € 1,39 hos Schlecker. Med fare for at gentage mig selv; hvorfor skal hylden med babymad i Danmark absolut være så kedelig og 1980er agtig i sit udvalg!?

Vi prøver igen … baby-svømning!

Med fare for at rende lige durk ind i endnu et nederlag, tog vi til babysvømning i dag for anden gang. Det var rædselsfuldt, men dog ikke helt så rædselsfuldt som sidst, for denne gang blev jeg ikke taget med bukserne nede. Jeg var forberedt på, at det ville blive rædselsfuldt og gik ind i det med oprejst pande.

NC var glad og udhvilet. Det var han ikke sidst, skal retfærdigvis siges. Han kæmpede for at komme ned i bassinet til de andre børn så hurtigt som muligt, og han var glad for at jeg trak ham gennem vandet. Så han er basalt nysgerrig og positivt indstillet. Det er da et godt udgangspunkt.

Men han blev stadig panisk, da han fik vand i ansigtet og prøvede at gå op af mig ved at træde ned i mine bikinitrusser og trække sig op i min bikinitop, så jeg er i akut fare for at flashe mere end hensigtsmæssigt på et babyhold. Mind mig om at jeg skal have købt en badedragt, som ikke kan trædes af – ! Jeg ignorerede de andre forældres blikke og svømmede væk med ham, så vi kunne være i fred.

Denne gang formåede jeg dog at berolige ham og svømme stille rundt med ham og hapse bolde i vandet, så han kunne få en fornemmelse for, at vandet er skægt at lege i. En enkelt gang fik jeg ham til at dykke siddende fra bassinkanten uden at gå i panik. Dét var en succes!

Svømmelæreren kom hen og spurgte, om han har en off-dag, jeg forklarede hende hans svømmehistorik og spurgte, om hun mente, at han kunne have udviklet vandskræk. Han er for lille til at have vandskræk, men hans reaktion er slet ikke unormal efter en længere svømmepause.

Der vil gå et par gange endnu, før han igen er tryg ved vandet. Hun bad mig om at være tålmodig og tage det stille og roligt med ham. Så det er det vi gør. Og så ignorerer vi de andre børn og forældre. De er ældre end ham og har ikke holdt svømmepause, så de kan sagtens rutsche i på hovedet og springe i fra kanten. Det kan NC også. En dag!