Vi prøver igen … baby-svømning!

Med fare for at rende lige durk ind i endnu et nederlag, tog vi til babysvømning i dag for anden gang. Det var rædselsfuldt, men dog ikke helt så rædselsfuldt som sidst, for denne gang blev jeg ikke taget med bukserne nede. Jeg var forberedt på, at det ville blive rædselsfuldt og gik ind i det med oprejst pande.

NC var glad og udhvilet. Det var han ikke sidst, skal retfærdigvis siges. Han kæmpede for at komme ned i bassinet til de andre børn så hurtigt som muligt, og han var glad for at jeg trak ham gennem vandet. Så han er basalt nysgerrig og positivt indstillet. Det er da et godt udgangspunkt.

Men han blev stadig panisk, da han fik vand i ansigtet og prøvede at gå op af mig ved at træde ned i mine bikinitrusser og trække sig op i min bikinitop, så jeg er i akut fare for at flashe mere end hensigtsmæssigt på et babyhold. Mind mig om at jeg skal have købt en badedragt, som ikke kan trædes af – ! Jeg ignorerede de andre forældres blikke og svømmede væk med ham, så vi kunne være i fred.

Denne gang formåede jeg dog at berolige ham og svømme stille rundt med ham og hapse bolde i vandet, så han kunne få en fornemmelse for, at vandet er skægt at lege i. En enkelt gang fik jeg ham til at dykke siddende fra bassinkanten uden at gå i panik. Dét var en succes!

Svømmelæreren kom hen og spurgte, om han har en off-dag, jeg forklarede hende hans svømmehistorik og spurgte, om hun mente, at han kunne have udviklet vandskræk. Han er for lille til at have vandskræk, men hans reaktion er slet ikke unormal efter en længere svømmepause.

Der vil gå et par gange endnu, før han igen er tryg ved vandet. Hun bad mig om at være tålmodig og tage det stille og roligt med ham. Så det er det vi gør. Og så ignorerer vi de andre børn og forældre. De er ældre end ham og har ikke holdt svømmepause, så de kan sagtens rutsche i på hovedet og springe i fra kanten. Det kan NC også. En dag!