Folk køber fra folk, de stoler på …

Vi handler kun en gang om ugen (om lørdagen) for at spare tid og penge på vores indkøb. På papiret er det en rigtig god idé, men takket være særligt Netto har det et par gange været en dyr omgang at handle ind efter en madplan.

Får vi ikke lige tjekket holdbarhedsdatoen på varerne, står vi ofte med 1-5 varer, som er blevet for gamle, når vi når frem til enten at bruge dem eller fryse dem ned til resten af ugen. Fair nok, at kød købt om lørdagen er for gammelt onsdag eller torsdag, og derfor plejer vi at fryse nogle af lørdagens indkøb ned om mandagen.

Men jeg føler mig snydt, når jeg køber kød om lørdagen, som allerede er for gammelt om søndagen – uden at det er mærket på nogen måde. Efter et besøg i Netto for et par måneder siden, hvor vi måtte smide 2 pakker kød, en pakke fisk og en liter yoghurt ud, fordi det hele var for gammelt dagen efter, kontaktede jeg faktisk Netto pr. mail for at lufte min utilfredshed.

Netto svarede kvikt tilbage med en kort mail, hvor der stod, at det altid er forbrugerens eget ansvar at tjekke om han/hun køber halvgamle varer. Med andre ord; Netto har ikke styr på, om de varer de har på hylderne, er ved at løbe i datoen. Det overlader de helt og holdent til forbrugeren.

Jeg ved sgu ikke. Jeg føler mig stadig bondefanget, men tænker samtidig over, hvor meget service kan man egentlig forvente af en discountkæde .. fokus er jo den lave pris, og det er måske derfor, at de er ligeglade med holdbarhed o.l. Det er jo også pga. de gode priser, at jeg bliver ved med at gå i Netto, trods risikoen for at komme hjem med halvgamle varer.

 Når nu Nettos holdning er, at det er i orden at lade forbrugerne købe gamle varer, som han/hun så må kassere, fordi varen er for gammel allerede dagen efter, så prøver vi at tjekke vores indkøb på datoen før kassen. Den procedure har vi nu vænnet os til, men det glipper indimellem, og så må vi atter smide gammel mad ud. Vi lærer det nok engang på den hårde måde!

Men i mandags måtte vi smide kalvekød for 100 kroner i skraldespanden! Denne gang var kødet ikke fra Netto. Det var fra Kvickly. Den havde vi ikke lige set komme. Normalt er der et par dages holdbarhed på kødet fra Kvickly eller også er det mærket, så vi plejer ikke at tjekke holdbarhedsdatoerne her. Nu har jeg skrevet til Kvickly for at høre, om det er deres holdning, at det er forbrugerens ansvar – eller om vi fortsat kan stole på, at de varer der ligger i køledisken kan holde mere end bare en enkelt dag.

Jeg er lidt spændt på at høre deres svar, for det kan jo godt være, at det er mig, der forventer for meget af et supermarked. På den anden side er det jo kunderne, de lever af, så det ville måske være smart, hvis kunderne kunne have tillid til dem og ikke føler, at de skal gå og tjekke op på dem. Når alt kommer til alt, så køber forbrugerne primært fra dem, de har tillid til.

Nå, men endnu en gang stod vi altså med skægget i postkassen, tomme maver frem minutter i spisetid og ingen mad at lave – selvom vi havde lavet madplan og købt ind til den. Endnu en gang blev det en omgang (dyr) take-away, mens kødet røg i skraldespanden. Dagen efter købte vi nyt kalvekød og lavede maden fra madplanen.

Men selvom opskriften var god, var det med en bitter bismag, fordi vi havde købt for næsten 200 kroner kød til en ellers billig hverdagsret til to dage, når det kniber med pengene.