Man ved, man er voksen når …

… man skal til sit første forældremøde! Jeg var hjemme fra mødet i Jylland 18:45 – kun et kvarter før vi skulle være til forældremødet i vuggestuen. Jeg nåede kun lige at kramme NC, skifte ham til nattøj og overdrage ham til farmor.

Allan og jeg kastede en portion mad i hovedet på under 5 minutter. Synd for Allan, der havde bakset med en lækker thai-ret, som vi bare slugte nærmest uden at smage. Jeg brændte tungen, fik ondt i maven af at kaste maden i hovedet og måtte opgive at drikke min cola, men i stedet klemme balderne sammen og se at komme afsted til forældremødet.

Det var jo uundgåeligt, at vi kom for sent til det allerførste forældremøde i NCs vuggestue. Kikset og utjekket. Alle var på plads, mødet var gået i gang og alle kiggede på os, så det var pinligt at forstyrre og finde et par stole. Heldigvis glemmer folk det hurtigt, men det gør vi jo bare ikke selv!

Da vuggestuen er en selvejende institution sidder der forældre i bestyrelsen, og som det altid er med sådanne poster, er der ikke nogen, der gider melde sig frivilligt. Undtagen mig. Så jeg er nu del af bestyrelsen i vuggestuen, og det kan blive en post, jeg kan have i mange år, ser det ud til 🙂

Jeg ser det som en mulighed for at kunne påvirke tingene i NCs vuggestue/børnehave first hand, samt være del af driften af vuggestuen og deltage i samarbejdet med kommunen.

Dertil kommer det sociale; jeg får en unik chance for at lære de andre forældre i bestyrelsen at kende, samt de ansatte i vuggestuen. På den måde styrker jeg på sigt NCs og vores eget netværk i vores lokalområde. 

Måske lyder det mærkeligt, men jeg glæder mig faktisk til det første bestyrelsesmøde på tirsdag, som er inklusiv let middag. Lidt fryns er der da plads til 😉

Endelig hjemme igen, blev vi modtaget af den stolte farmor og en træt men glad NC, der hellere ville kramme farmor end mor og far.

Jeg snuppede ham op i armene og gik ind for at putte ham. Han var rimelig rundt på gulvet og svær at lægge, men til sidst lykkedes det. Selvom jeg var udkørt, var jeg ikke træt men snarere hyper. Jeg landede i sofaen ved siden af Allan, og vi sad og så slamfjernsyn indtil klokken var alt for meget. Så vågnede NC og var svær at berolige, men det lykkedes til sidst. Ved 23:30 tiden lå vi i sengen.

Klokken 3:50 vågnede NC, og jeg kunne ikke få ham til at falde til ro. Jeg tog ham med ind i vores seng, hvor han kartede rundt en halv times tid, hvor han så faldt i søvn, mens jeg til gengæld var lysvågen og kiggede op i loftet, indtil vækkeuret ringede 5:50.

Urolige nætter følger urolige dage!