Alene hjemme!

Jeg savner Allan! Jeg er græsenke, og det har jeg været i snart 36 timer and counting!! Allan skulle til foredrag med Jørgen Leth med middag og overnatning sammen med nogle af hans venner. Da han fik invitationen, fik han et kærligt spark i nummeren og et ‘afsted’ med på vej af konen derhjemme. Hvis jeg blev inviteret til sådan et venindearrangement ville han jo også sende mig afsted med et kærligt spark i nummeren 🙂

Så det var mig, der havde hente-bringe tjansen i går og igen i dag – og så er det bare så fedt at finde ud af, at jeg godt kan helt selv – altså få os to ud af døren en travl morgen helt selv uden at det går agurk!

Jeg elsker at hente NC – og jeg elsker at aflevere ham, men nogle gange kan det blive lidt tricky med at nå det til tiden, fordi det ikke altid er til at forudse, hvor lang tid turen fra Taastrup og hjem tager. Det er ikke rart at sidde i en bilkø, når man har en deadline hængende over hovedet, men jeg nåede frem 16:45, og NC var næstsidste barn på skansen.

Alle stole var sat op, de fleste rum var spærret af, legetøjet pakket af vejen og der var klart dømt vente-stemning. Det er ikke så fedt, men så absolut forståeligt. Men NC lod sig ikke mærke af det – han var alt for optaget af at balancere på en bænk til at tage sig af, at jeg kom. Han og en pige fra børnehaven skiftedes til at gå balancegang på den lange bænk i gangen og havde den største fest ud af det.

Jeg slæbte en lille modvillig dreng med mig ud af vuggestuen. Han glemte det hurtigt og pilede fra mig på parkeringspladsen. Jeg jagtede ham, og han hvinede af fryd. Vel hjemme stod den på banan, fras og ostehaps – og fjerner. Vi lå på stuegulvet og nussede, mens vi så Pippi og Postmand Per. Særlig Pippi er han optaget af, sjovt nok. Det er aben og den prikkede hest, der fanger ham, har jeg på fornemmelsen.

Jeg lavede mad til os. Jeg fik den klammeste omgang pasta med tomatsauce, som var en 1 portions pakning, som jeg har fået med hjem fra arbejdet som vareprøve, men NC fik en omgang Hipp Mini Rigattoni med grøntsager, hvor jeg tilføjede en deciliter ærter og lidt smør – han spiste det hele med stor fornøjelse!

Allerede ved bordet virkede NC træt. Vi gik ind i stuen og tumlede lidt, så begyndte jeg at gøre ham klar til natten. Det tog mig mindre end 10 minutter at lægge ham til at sove, så klokken 20 sad jeg i sofaen med min bog og en skål pop corn. Life’s good!

Ved 21-tiden vågnede NC skrigende – mareridt, måske? Jeg fik ham til at sove ret hurtigt igen, og da jeg nu var oppe at stå, kunne jeg lige så godt rydde lidt op og gøre klar til at gå i seng selv. Jeg vil tro, at jeg sov 22:30. Jeg vågnede helt af mig selv 5:25, og jeg stod op og gik i bad med det samme. Da jeg var vel ude af badet, klar til at tage tøj på og med make-up’en i skønneste orden, hørte jeg, at NC kaldte.

Jeg gik ind og fiskede ham op. Vi gik ind i vores seng for at ligge lidt og nusse, som vi plejer, men det var han overhovedet ikke interesseret i. For hvor var far? Han klappede på fars dyne – mon far var under dynen? Og han kastede lange blikke ud i badeværelset. Han hoppede ned på gulvet og styrede lige ud i badeværelset og kiggede bag forhænget, for mon far gemte sig der? Det gjorde han ikke, NC vendte tilbage til mig og klynkede lidt.

Jeg stod op (igen), tog tøj på, kiggede i et par billedbøger med NC på skødet. Jeg gav ham ren hale og tøj på, og så tændte jeg for TV og satte ham der, mens jeg lavede morgenmad. Det virkede storartet! Han sad og så TV, indtil morgenmaden var klar, og jeg gik ind for at hente ham. Superdejligt, at han ikke pilede rundt i mine bukseben og hylede, som han ellers gør, når han er sulten.

Vi var i god tid, så vi gik ind og så lidt fjernsyn sammen. Jeg pakkede vores sager sammen og gav ham overtøj på – men så var der storskrald! Igen! Af med overtøjet, ind og skifte – og SÅ afsted.

Lige udenfor hoveddøren mødte vi to af hans venner og deres mor, som vi fulgtes med over i vuggestuen. Jeg tog hans jakke af, gav ham hjemmesko på og huskede at vaske hans hænder. Og nej, vi undgik ikke at sprøjte på spejlet 🙂 Jeg skrev på tavlen, at far er ude og rejse, så hvis der er noget – hvis han er ked af det eller noget, så kan det måske forklare det.

Og så afsted mod job klokken 8:10.