Hvad er op og ned her?

Kan du se, hvad der er op og ned på billedet? Er jeg kommet til at vende billedet på hovedet? Hvad tror du? … et hint: Kig efter åkanderne 🙂

Jeg gik en lang tur med NC i det smukke solskinsvejr i dag, og i Vejlemosen passerede jeg denne sø, hvor vandet stod helt stille og spejlede de smukke gule træer. NC lå og sov, og jeg stod lidt og kiggede på søen. Blot et øjeblik efter jeg tog billedet, ødelagde en brise spejlbilledet.

Nu er det søndag aften – en skøn men alt for kort weekend er ved at være slut; NC sover og Allan er i studiegruppe, så der er lidt luksustid til bare at være mig. Oh yes, jeg skal i seng om lidt, for NC vågnede allerede 23:37 i nat – og først ved 2-tiden sov han klods op af mig i min seng. Jeg så den ikke komme. Forkølelsen!

NC var rask, da vi lagde ham i seng, men klokken 23:37 var han så snotforkølet og ulykkelig, at han ikke kunne sove mere, fordi han hele tiden var ved at kløjs i snottet i halsen og næsen. Det lille myr. jeg prøvede at få ham til at falde til ro i hans egen seng, og det lykkedes … i en halv time. Så skreg han igen, og jeg snuppede ham, hans hovedpude, dyne og sut med ind i min seng. Han krøb helt ind til mig og lagde begge sine små bløde arme om min hals og flettede sine fingre i nakken. Han nussede mig i nakken, i øret (så min ørering forsvandt), i næsen, i øjnene, på kinderne. Jeg var ved at blive idiot – ingen af os ville nogensinde falde i søvn på dén måde. Men på samme tid var det ufattelig skønt og en af de bedste ting ved at være mor!

Men det lykkedes til sidst … ved 2-tiden opdagede jeg pludselig, at han sov – efter en voldsom skrigetur, hvor han nær fik skræmt livet af Allan og jeg, så kraftigt skreg han. Jeg fik endda ringet og ulejliget vagtlægen, så kraftigt skreg han. Vi troede nærmest, at hans sidste time var kommet. Aldrig har vi hørt ham skrige så voldsomt. Men lige så hurtigt som det startede, stoppede det igen. Og så blev der ellers sovet til 7:30.

Vi stod op og hentede morgenbrød og tog over til Allans forældre. Det var en fantastisk smuk morgen; frostvejr og helt klart, skarpt solskin. Ikke en vind rørte sig. Man fornemmer virkelig, at vinteren er lige om hjørnet nu.

NC var stadig meget forkølet og meget pjevset, men det hjalp gevaldigt på humøret at se sin farmor og bedstefar igen. Allan og jeg gik en tur med NC i klapvognen i den mest fantastiske sprøde og skarpe efterårssol, mens NC sov. Efter frokost, hvor NC spiste 1 1/2 skive rugbrød med makrelsalat og leverpostej trillede han og jeg hjemad i det skønne vejr.

NC faldt i søvn igen, og jeg gik en omvej hjem, bl.a. gennem Vejlemosen, så NC kunne få sovet lidt. Vi endte på vuggestuens legeplads, hvor vi legede en times tid. NC indkasserede en ny rift i panden, da han stod på hovedet ned fra en bakke med græs på og ramte noget grus. Han ser farlig ud: Et par rifter i panden, et sår ved øjet plus det løse …

Her til aften var han helt fra den igen. Han spiste en kæmpeportion mad – en hel dyb tallerken fyldt med Naturnes gulerodspuré blandet i ris med krydret tomatsauce og kylling. Hans mad skulle være lækker, sund og let at skovle i hovedet, for han var træt og ikke i humør til selv at bakse med ske og gaffel. Gulerodspuréen fra Naturnes smager sødt af friske gulerødder og gjorde tomatsaucen cremet og mild i smagen. Samtidig med at gulerod mætter ekstra. Hele portionen forsvandt som dug for solen!

Og så var det på hovedet i seng! Og nu er det min tur .. nat-nat!