På mit natbord …

Måske er jeg den heldige vinder af den hersens bog hos Cristine … måske ikke. Du kan også deltage inden 8. november.

Ihvertfald skal jeg snart til at tænke over, hvad jeg skal læse næste gang. Jeg vil så gerne vinde bogen “Hvide Tænder”, fordi min mand gør grin med min bogsmag. Jaja, grin bare … han har lidt af en pointe … for jeg har lige læst Twilight og er i gang med Beautiful Creatures. Lutter teenage-bøger!! Hvad er det næste? Puk-bøgerne?

På mit natbord ligger et par godter, som jeg glæder mig til at læse: Først og fremmest glæder jeg mig til Julia Lahmes “Sandheder fra en Løgner”. Den gemmer jeg til vinter – til hyggesokker, plaid og te i sofahjørnet.

Ved siden af Sandhederne ligger Lola Jensens “Den Store Far, Mor og Børn”, som jeg læser i bite-size og undrer mig over, om jeg mon var ghost-writer på mange af de første afsnit – helt uden at vide det!!

Det er klart, at det, jeg har oplevet, ikke er enestående, men det her er bogen, jeg godt gad have læst, før jeg selv sad i suppedasen og tudede øjnene ud af frustration. Og så er den skrevet i en sjov og kærlig tone, så jeg bliver både glad i låget og tit også rørt af den. Samtidig med at jeg bliver klogere.

Som sagt er jeg i gang med Beautiful Creatures lige nu – og Beautiful Darkness er på vej i posten fra Amazon. Den første bog er vildt spændende, men jeg læser den på engelsk, og det går ikke helt så hurtigt som når jeg læser på dansk. Og så går det ikke så hurtigt med at få læst, når jeg højst får læst 1/2 kapitel ad gangen med NC i skørterne 🙂

Allan driller mig med, at den næste serie, jeg bør kaste mig over er Puk-bøgerne. Og måske har han ret. Måske bliver det Puk-bøgerne, jeg læser, hvis jeg ikke vinder  “Hvide Tænder” 😀

Sprøjterne kommer susende!

Jeg var til scanning her mandag formiddag efter at have spist Pergotime i 5 dage og have sprøjtet mig med PureGon i maveskindet siden i går søndag.

Der er et mindre antal ægfollikler på vej. De er slet ikke store nok endnu, så jeg skal fortsætte med sprøjten mandag-tirsdag-onsdag og så møde til scanning torsdag morgen. Jeg skal tage ægløsningstest onsdag og torsdag morgen.

Peter Lundstrøm forventer, at jeg skal insemineres på fredag og lørdag. Spændende!