Red Velvet i København!

Jeg må og skal snart til København igen – det går da bare overhovedet ikke, at der nærmest går flere år mellem at jeg kommer ind til byen. Og nu har jeg fået en ny grund til at tage derind – nemlig cupcakes!

Det er vist ingen hemmelighed, at siden jeg flere gange sad udenfor Magnolia Bakery i Bleecker St, NY og mæskede mig i Red Velvet Cupcakes, så har jeg været solgt.

Jeg drømte om, at min bryllupskage skulle være en Red Velvet kage – lagvis og med kridhvid frosting. Når man så skar i kagen, ville den afsløre sit smukke blodrøde indre!

Det blev dog for bøvlet at flyve kagen ind fra NY … som om vi overvejede det for real … så vi fik en anden lækker og super smuk bryllupskage med smukke håndlavede marcipanroser på.

Men nu behøver jeg ikke at tage helt til Bleecker St … jeg kan bare tage ind i Sværtegade og besøge Agnes’ Cupcakes. Der har de Red Velvet Cupcakes. Mon de er lige så gode som i NY? Det håber jeg .. uhmm!!

Skatter – skaaatter .. hvornår kører vi?