Vred!

Jeg er vred, chokeret og skuffet over, at det lige blev mig. Jeg synes, at det er unfair at fyre mig, fordi jeg kun lige er kommet tilbage fra barsel og overhovedet ikke har fået en chance for at komme ind i mit nye job og vise, hvad jeg du’r til.

Særlig fordi min arbejdsgiver jo har pligt til at tilbyde mig et job, der svarer til det, jeg forlod før min barsel. Jeg fik tilbudt og accepterede en helt nyoprettet stilling, som organisatorisk lå i en anden afdeling. Jeg fik nyt job og flyttede fra marketing til produktudviklingsafdelingen.

Efter bare 2 1/2 måned bliver jeg så fyret, fordi ‘min stilling bortfalder pga strukturændringer’. Enten er det en hovsa-løsning eller også var det tilsigtet hele vejen at spare mig væk.

Det er da klart, at jeg gør mig mine tanker, og det gør mig vred. Jeg føler, at jeg blev bondefanget og luret til at tage et spændende job, som de allerede dengang havde tænkt sig at nedlægge – istedet for at tilbyde mig et blivende produktchefjob. Ingen produktchefer blev nemlig fyret, og det var min titel før barslen.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig næste logiske skridt, når jeg er kvinde, 38 år og lige har fået mit første barn. Hvis jeg skal have flere børn, skal det være nu, så de forestiller sig nok, at der kommer en barsel til inden længe og har derfor haft et ønske om at komme af med mig, før jeg evt. blev gravid igen.

Det er bare ucharmerende, men jeg ved jo ikke, om det er foregået sådan. Det er bare tanker, jeg gør mig. Juridisk set fejler min opsigelse ingenting, men moralsk er den flosset i kanten, synes jeg. Og jeg er altså  VRED, selvom jeg også er glad, fordi jeg trods alt får hjælp til at komme videre.

Fyret …

Jeg blev fyret i dag – og jeg er dårligt nok kommet tilbage fra barsel. Øv, for helvede! Det job, jeg fik da jeg kom tilbage fra barsel var nyoprettet, fordi mit gamle job ikke længere var ledigt.

Allerede da jeg kom tilbage fra barsel og opdagede, hvor dårligt det går for virksomheden, var jeg klar over, at det nyoprettede job som innovationsprojektleder  kunne koste mig jobbet, fordi det var en ny stilling. Men min arbejdsgiver gav mig intet valg. Det var det eneste job, der var.  De lovede mig både uddannelse og en jobbeskrivelse, men det blev hele tiden udskudt, og jeg burde måske have fattet det vink med en vognstang? Jeg nåede slet ikke at performe i det nye job på de 2 1/2 måned, før jeg i dag blev prikket sammen med 9 andre.

Vel er jeg da ked af det og ærgerlig over at miste mit job, men for mig gælder det om at komme videre, i stedet for at sidde og tænke for meget over tingene. Jeg har sagt ja til et outplacement forløb, hvor alle sten bliver vendt, og jeg får en unik chance for at få justeret mine planer til hvor jeg er nu.

Det starter på fredag, og jeg er faktisk lidt spændt på det. Ulempen er så, at jeg ikke er blevet fritstillet, så jeg skal stadig møde op på arbejde de næste to måneder. Det er der ikke noget at gøre ved – jeg vil sørge for at overdrage mine arbejdsopgaver hurtigt og gøre mig selv overflødig, så jeg kan fokusere på de vigtige ting i mit liv lige nu.

Jeg ser outplacement-forløbet som en gave. Hvor tit får man taget tid ud af kalenderen til at justere på sin karriereplan? Mine krav til mit job har ændret sig væsentligt indenfor de sidste par år – og mon ikke min karriereplan så skal justeres lidt? Og – indrømmet – mit nuværende job scorer meget dårligt på nogle af de ting, som er vigtige for mig: For eksempel transporttid, arbejdstid og jobsikkerhed. Ikke flere 50 timers jobs med 10 timers transporttid – ! Min daglige transporttid er på næsten 2 timer. Tid, jeg langt hellere vil bruge sammen med min familie.

Jobsikkerhed er langt mere vigtigt for mig, fordi jeg er ved at være træt af at skulle søge job hvert 2. – 3. år. Der er altid sket noget, som har gjort, at jeg har søgt videre; omlægninger, opkøb, nedskæringer, produkter der nedlægges, reklameforbud og nu finanskrise og manglende afsætning … der er mange forskellige ting, der er kommet på tværs i min hidtidige karriere og har gjort det nødvendigt for mig at søge videre. Sådan er det indenfor markedsføring  af FMCG – det er en omskiftelig branche, og det er ikke usædvanligt, at ansættelsesforholdene er kortvarige.

Jeg ønsker ikke et højprofileret karrierejob med masser af overarbejdstimer og sene aftener foran skærmen. Det har jeg prøvet i årevis, og nu ønsker jeg et job, der fylder mindre og levner plads til fritid. På det område var mit nuværende job perfekt.

Forskellen fra tidligere er også, at jeg ikke længere synes, at det er vildt spændende at skulle skifte job hvert 2. – 3. år og skulle starte forfra med nyt ansvarsområde, ny virksomhed, nye kolleger og ny hverdag gang på gang. Lidt mere stabilitet og kontinuitet ville være rart. Det ville være skønt at være i et job i længere tid end bare et par år, men det har jeg endnu til gode. Det er her, at jeg håber, at outplacement aftalen kan hjælpe mig til at få et mere varigt job, fordi jeg (håber jeg ihvertfald) får søgt og landet det helt rigtige job for mig med deres hjælp.

Da jeg var blevet fyret, tog jeg hjem og snakkede med min mand. Økonomisk bliver det da ikke morsomt, hvis jeg skal på dagpenge om 3 måneder, men vi klarede den jo på SU og dagpenge, da jeg var på barsel, så det kan vi godt klare igen. Heldigvis er vores økonomi ikke spændt til bristepunktet, så jeg har plads til at finde og evt. vente på det helt rigtige job.

Jeg gik ned og hentede knægten i vuggestuen – det var så hyggeligt, han var så glad og dejlig, at jeg hurtigt blev helt glad i låget. En fyring kan simpelthen ikke sende mig til tælling. Jeg har jo stadig det allervigtigste i livet; min familie. Resten er ikke nær så vigtigt. Det er jo bare et job, og jeg har prøvet det før – at skulle søge job og hele dén proces igennem med at skrive ansøgninger, gå til samtaler, vente, håbe, af og til blive skuffet – for til sidst at finde det rigtige job. Dét bliver godt 🙂

En kort – en lang ..

Er lige blevet ringet op af en læge fra fertilitetsklinikken. Hun har kigget nærmere på min journal her til morgen og ville tilbyde mig to hormonsprøjter, der kan forlænge min cyklus.

Min cyklus er normalt på 24 dage, og det var den også denne gang. Lægen er lidt bekymret for, at min krop simpelthen sparker befrugtet æg og hele molevitten for tidligt ud, før det når at sætte sig ordentligt fast.

Den bekymring havde jeg også selv gjort mig. Jeg luftede tanken for lægen, da jeg blev scannet første gang efter inseminationen var fejlet, og han noterede det i min journal. I sidste cyklus blev jeg insemineret på dag 15 og 16 – og fik mens på dag 24. Det er for kort tid til at et evt. befrugtet æg kan nå at sætte sig fast.

I denne cyklus blev jeg insemineret på dag 13 og 14, men det er stadig for kort tid, hvis min krop sparker hele molevitten ud på dag 24.

Uden at være ekspert på området, så er det noget i stil med, at fra ægget er befrugtet til det har sat sig fast i livmoderen kan der gå op til 12 dage, hvor det principielt kan blive smidt ud, hvis menstruationen går i gang. Det gælder derfor om at forhale den naturlige proces lidt, så en anden naturlig proces måske får tid til at lykkes 🙂

Så jeg var lige et smut forbi klinikken i frokostpausen og fik en sprøjte Pregnyl i maveskindet – og en sprøjte med, som jeg skal tage på torsdag. Den ligger nu nede i firmaets køleskab i en diskret hvid kuvert med mit navn på, for den skal opbevares på køl.