Efter et lille døgn på skånekost … dvs. kogte ris, æbler uden skræl, tynd æblejuice og tynd kamillete, er der kommet nogenlunde styr på maven. Så langt så godt.

Knægten vågnede op med øjenbetændelse i venstre øje. Igen igen. Vi havde Tobrex fra for 14 dage siden, da han havde det sidst, så vi satte straks ind med behandling. Han hoster og snotter stadig lidt, men var ellers i rimelig god form.

I hvert fald indtil vi formastede os til at give ham hans hundedragt på, for det er jo fastelavn i dag. Knægten elsker hunde, og så skal han da være hund. Dalmatiner. Jeg havde købt en pelset blødt udseende dragt med nylon hår. Den var bare ikke særlig blød, så han skulle bare overhovedet ikke være hund. Han græd, skreg, rev og flåede i dragten, kastede sig på gulvet som en italiensk fodboldspiller og knaldede hovedet gentagne gange ned i gulvet i frustration. Jeg viste ham hvor sød han så ud i spejlet, og det fik ham da til at holde op med at skrige i noget, der minder om 12-14 sekunder.

Så vi måtte pille ham meget hurtigt ud af dragten. Jeg gik ned for at aflevere ham og lige udenfor opgangen faldt jeg i nogle brækkede skæve fliser og knaldede både min hånd, mit knæ og min computer ned i asfalten. Det gjorde vanvittig ondt, men både håndled, knæ og computer holdt. Dog har jeg fået en kæmpe hudafskrabning på knæet og hul i mine bukser. Efter vinterens sne er rigtig mange fliser gået i stykker, så der er huller og ujævnheder overalt udenfor vores boligblok. Det er et mirakel, hvis ingen brækker arme og ben.

I børnehaven og vuggestuen var alle de andre unger fint udklædte og løb glade rundt. Undtagen vores dreng. Han lignede mere en tordensky. Det er jo også en slags udklædning, kan man sige 😉 Han var bare sig selv, og det er godt nok. Jeg hængte hans hundedragt i garderoben, men jeg tror ikke, at den kommer i spil, for det er et sjældent rædselsfuldt kostume at have på.

Så der spildte jeg lige 300 kroner, så typisk, at når man næsten ingen penge har og så vælger at bruge penge på noget ekstravagant, så ender det op med at blive en total fiasko. Jeg købte dragten her. Den ser jo fin, blød og børnevenlig ud, men det fine billede dækker over den mest børne-u-venlige fastelavnsdragt ever. Jeg ville også skrige, hvis jeg skulle have den på. Av!!

Jeg kan godt forstå, at han ikke vil have den på, for den er virkelig modbydelig indvendig – syningerne har skarpe kanter, der klør, selvom han har body med lange ærmer og kraver, samt strømpebukser på inden under. Dragten lukkes med velcro, som ridser og kradser ham på halsen. Der er i hvert fald ingen, der har tænkt over, at det er et barn, der skal have den på. Så ville man have undgået at sy den med kradsende sømme og skarpe kanter. Men det fandt jeg jo først ud af for sent. Nu kan den ikke byttes og er lige til at smide ud. Den skal i hvert fald ikke til genbrug.