I USA er det mere normen end undtagelsen, at man giver sit barn beroligende medicin, når man skal ud og flyve for ikke at være til ulempe og gene for sine medpassagerer.

I Norden tager vi ungen ubedøvet med under armen og må leve med at være genstand for med-passagerernes sure blikke og vrantne kommentarer, såfremt poden ikke opfører sig efter bogen. Da vi var ude og rejse med knægten i sommerferien, brugte vi flere gange slik som beroligende middel. Det er bestemt heller ikke comme il faut!

Vores knægt er meget livlig og højlydt. Han er 2 år og kender absolut ikke til de uskrevne regler i en flyver. Det gør vi derimod. Hans forældre. Og det var også med en let bæven, at vi bestilte flybilletter til os selv og vores lille mand. Turen til Berlin varer under en time, så vi regnede med at pacificere ham ved hjælp af bøger, farveblyanter, legetøj og slik. Herregud, hvor galt kunne det gå?

Der var knald på i flyveren i midtersædet mellem os. Legetøj, farveblyanter, iskaffe, sut og farveblyanter fløj omkring os. Passageren foran fik nogle los i ryggen, indtil vi fik stoppet det. Vild virak – lige ind til vi begyndte at spise ham af med vingummi. Så var der ro. Vi var glade, lettede og ikke mindst stolte af vores lille knægt, der sad lige så stille med sit tog og spiste sit slik. Vi fik nu tid til at kigge os omkring og gjorde en sørgelig opdagelse: Vi mødte flere forargede blikke pga. vores metodevalg: Slik!

Vores dreng fik også slik i Legoland uhadada, samt på en restaurant, hvor vi ventede i over en time på vores mad. Ved synet af slikket, der blev langet over en efter en til drengen, stoppede folk forargede op. Jeg lagde derfor slikposen op på bordet, så alle kunne se den helt store familieslikpose med vingummibamser. Ingen vidste, at den pose fulgte os trofast gennem Jylland og Berlin, og at resten ligger hjemme i skuffen i skrivende stund. Resultatet udeblev ikke. Blikkene, der mødte os, var fulde af lige dele vantro og forargelse. Slik før mad?

Jeg er træt af klidmostre med sukkerallergi på andres vegne. Stop med at være så hellig på vores vegne. Stop med at (for)dømme andre på et 2 sekunders indblik i en hverdag, du overhovedet ikke har viden til at vurdere.

Vi har valgt en pragmatisk tilgang til sukker og slik. Som alle andre børn elsker vores dreng selvfølgelig slik, og derfor skal han have lov til at få slik. Slik beroliger og dæmper gemytterne, når vi er ude. Slik afhjælper skrig og skrål. Slik er en del af den verden, vi lever i. Slik er kommet for at blive, og jeg agter at lære min søn at færdes i den verden og ikke i et sukkerfrit parallelunivers.

Vi kommer ikke til at pådutte ham totalforbud mht. hans kost, uanset de misbilligende blikke. Vil han smage, får han lov. Desuden skal han lære at respektere et nej, og der er slik den perfekte læremester. Fordi han vil have mere, og vi siger stop.

Det ser du bare ikke, for dit hoved er fyldt med fordomme og fordømmelser.