Et hurtigt spontant arrangement!

Vi skal over og se ham her i Odense i næste weekend sammen med gode venner og Nicholas’ bedste ven udenfor børnehaven.

Egentlig skulle vi have været i sommerhus i bededagsferien, men så kom vi til at tale med gode venner om Thomas Tog i Odense i går over en kop kaffe og i løbet af nul-komma-fem havde vi skruet en udflugt sammen.

Det bliver simpelthen alletiders! Nicholas elsker tog – og allermest Thomas Tog, så han bliver ellevild. Samtidig bliver det vildt hyggeligt med en udflugt til Odense med gode venner.

Loppis & latte to-run

Søndag formiddag mødtes vi med min gamle veninde og hendes søn på loppis. Det var noget lettere at være på loppis, da vi havde NC med i klapvogn. Dels fordi så var han lettere at holde styr på, men også fordi der kan være mange gode sager i en klapvogn.

Vi kom først afsted klokken 11, så det var lige lovlig sent. Nicholas var træt, for lørdag aften var vi til middag hos gode venner, og han var først hjemme i seng klokken 22. Klokken 11 var han allerede træt, og han pilede rask afsted uden at se sig tilbage.

Vi fik os en latte to-run, og han fik en københavnerstang. Og så gik vi på jagt. Jeg fik købt så fint tøj til ham, både til sommer og til næste år til næsten ingen penge. Vi købte også et Cirkeline vendespil og Antz på dvd. Min veninde købte flyverdragter til 20 kroner stykket.

Til sidst kunne Nicholas ikke holde til mere, han blev rimelig ustyrlig og spurtede afsted uden at se sig tilbage, så vi vendte hjem. Han brokkede sig over, at han skulle hjem og sove. Han var nemlig overhovedet ikke træt – næ, mor og far kunne sove, og så ville han lave pandekager og bage boller i mellemtiden.

Men kun til mig, for Allan formastede sig til at forhindre, at Nicholas trykkede på alle knapperne i elevatoren. ‘IKKE pandekager til far – IKKE!!’ sagde han vredt. ‘Jeg er sur til far!’ fortsatte han og så meget vred ud. Hvorefter han grinede.

Men træt var han altså overhovedet ikke. Nænej. Jeg fik dog lokket ham ind i seng, og der gik mindre end 5 minutter, før han sov sødt.

Hamburger Speck

Jeg har syndet. Big time. Men hold nu FAST, hvor var det godt. Allan og jeg har lige delt en pose Hamburger Speck, som i et svagt øjeblik røg ned i kurven i et tysk supermarked.

Jeg har aldrig smagt Hamburger Speck før, og det er en kæmpe fejl, for det smager superskønt. Friskt, frugtagtigt, blødt, lækkert, mums.

Vi købte det, fordi det var kulørt og så spændende ud. Jeg troede bare, at det var skumslik, men det er en hybrid mellem skum og vingummi. Nej, det kan simpelthen ikke forklares. Det skal smages. MUMS!

Ich habe gesündigt. Große Zeit. Aber halten Sie Ihren Hut, wo es war gut. Allan und ich haben gerade einen Beutel Hamburger Speck, der in einem schwachen Moment in den Korb in einem deutschen Supermarkt fiel geteilt.

Ich habe noch nie Hamburger Speck probiert. Es ist ein großer Fehler, weil es supergut schmeckt. Frisch, fruchtig, weich, lecker, lecker.

Wir kauften es, weil es bunt und interessant aussehende war. Ich dachte, es sei Schaum Süßigkeiten, aber es ist wirklich ein Hybrid zwischen dem Schaum und Gelee. Nein, es kann einfach nicht erklärt werden. Es sollte probiert werden. Mamas!

Husker du ….

I dag har vi 3 års bryllupsdag. Lak- og læder bryllup. Nej, det er pjat – kun læderbryllup.

Man tror det næppe, men denne dag for 3 år siden var smuk, solrig, lang og lykkelig. I dag er det en meget fugtig onsdag…

Men det er alligevel en magisk dag, hvor vi to fejrer, at vi stadig er os to.

Jeg elsker dig, skattenAllan!

Husker du …..

42 minutter, der gør forskel

Jeg ved ikke, hvad vægten siger, men min motivation har det ikke for godt lige nu. Jeg er faktisk sur.

Ganske simpelt fordi jeg nu skal bruge tid og energi på at tabe de 2 kilo, jeg tog på i min ferie. 2 skide kilo, som jeg allerede har tabt én gang. Jeg er udmærket klar over, at det godt kan tage 2-3 uger at tabe de skide 2 kilo igen, så tilgiv mig, hvis jeg lyder lidt sur!

Men jeg har trænet ca. 30-45 minutter på cross traineren både torsdag, fredag, søndag og mandag, så jeg ligger ikke på den lade side. I går og i dag har jeg spist gulerødder og Nupo Cacao, så der har ikke været nogen slinger i valsen.

Men så er det lige, at jeg bliver mindet om her, at der skal gives endnu mere gas på cross traineren:

der skal mere end 250 minutter om ugen (36 minutter pr. dag) til, hvis det skal virke direkte vægtreducerende.

Se, dét er motivation. 42 minutter på cross traineren hver dag undtagen på hviledagen. Intet mindre. Og det er minimum.

Når det regner, støver det i det mindste ikke!

Når det regner, støver det i det mindste ikke!

sagde min far altid påtaget kækt, når vi var ved at gå ud af vores gode skind af kedsomhed på en regnvejrsdag.

Vi var på vej ud af døren til legepladsen efter en veloverstået middagslur, da jeg kastede et blik ud af vinduet og så grå kaskader af regn klaske mod vinduet. Allan bemærkede henkastet ‘sådan bliver det resten af ugen’.

Hvad? Hvad? HVAD?

Allermest surt er det dog, at vores playdate er aflyst på grund af lurende influenza. Ikke hos os, heldigvis. Jeg spurgte Nicholas, hvad han kunne tænke sig og han sagde: ‘Lege med drengene i boldene!’ Med andre ord; han vil til Tyskland, til Karls Erlebnishof.

Derfor står jeg nu og laver pandekager. Det skal man ikke reklamere med, for nu har jeg en meget ked af det dreng hoppende rundt. ‘Pandekage? Mer pandekage!’

Ak ja …

Sure fødder!

Vi var ude i god tid, da vi købte forårssko til Nicholas. Vi valgte at tage i Skoringen i Birkerød, fordi der var spar 25% på forårssko. På papiret en vældig god deal. Vi fik god og kyndig vejledning af en hjælpsom ekspeditrice, der tilsyneladende vidste, hvad hun talte om. Troede vi.

Hun anbefalede os at købe en størrelse større sko end vi mente var nødvendig. Den størrelse vi mente var rigtig, var udsolgt, men hun sagde: ‘Hvis han først skal bruge dem om en måned, så passer de helt sikkert til den tid’. Jeg aner ikke hvor meget fødder vokser på en måned, men hun er eksperten, så det troede vi på – og købte nye sko til Nicholas for 450 kroner.

Og her en måned senere står vi så med et par fine næsten nye forårssko, der stadig er alt for store – samt en dreng, der ikke har nogle forårssko, han kan passe. Hans nye sko er stadigvæk 2,5 cm for store. Ikke bare 1 cm, som de skal være. Vi gav ham dem på på ferien i sidste uge, og han snublede konstant i dem, fordi de er for lange i foden, så han støder ind i kantsten, trappetrin og klatrestativernes trin.

Jeg er simpelthen SÅ træt af det. Jeg har ikke 500 kroner til et par ekstra forårssko i denne måned, så Nicholas bruger stadig sine vinterstøvler. Det er et rent held, at foråret ikke er lunt og lækkert.

Vi valgte Skoringen, fordi det er dem, der er eksperter på området. Det skriver de bl.a. selv på deres hjemmeside. Jeg forventer derfor kvalificeret indkøbshjælp, når jeg går i en specialbutik, som Skoringen er. Ellers kunne jeg jo lige så godt købe sko på nettet eller i Bilka.

Og det er nøjagtig hvad jeg gør næste gang: Køber hans sko på nettet eller hos den dygtige børneskobutik i Vanløse. Skoringen gider jeg simpelthen ikke mere. Dels er service noget, man skal bestille i forvejen på nettet, hvis man skal handle i Skoringen i Lyngby. I Birkerød går det kun ud på at sælge sko. Ren hit’n run strategi. Det er fløjtende ligegyldigt om skoene passer, bare der kommer penge i kasseapparatet.

Jeg skal lige have sendt dem en hilsen, for jeg synes ikke, at det er i orden, at vi nu skal ud og købe nye forårssko. Igen. Ikke fordi jeg regner med at få det store ud af det andet end at få det ud af mit system.

På vej tilbage fra ferie

Vi kom hjem fra ferie torsdag, og jeg var nede og træne torsdag og fredag. Lørdag holdt jeg træningsfri, som jeg plejer, men det var ikke med god samvittighed. Det føltes SÅ skidt at sidde i sofaen i stedet for at træne! Jeg var ked af det, sur og havde sort samvittighed, super.

Jeg kunne nemlig se på vægten fredag morgen, at jeg havde taget 2 kilo på i sidste uge. Det er bare så surt, men jo altså ikke helt uventet, eftersom jeg ikke var på Nupo på ferien og er gået noget mere til stålet hvad angår mad og lækkerier.

Derfor er der ikke andet for end at komme i gang igen med kuren igen. Nupo fra på mandag, og træningen er jeg allerede i gang med, så mon ikke jeg kan finde tilbage til de 80 kilo i løbet af denne uge eller næste? Det håber jeg virkelig.

Det er mit eneste rigtige set-back i løbet af de små 4 måneder, jeg har været på kur, og det er jeg virkelig glad for. Det er totalt umotiverende at se vægten gå den forkerte vej, og jeg kan seriøst mærke, at det er svært at finde motivationen igen. Særligt fordi jeg nu skal bruge tid og energi på at tabe 2 kilo, som jeg allerede har tabt én gang. Det kan godt tage 2-3 uger at tabe de skide 2 kilo, så tilgiv mig, hvis jeg lyder lidt sur!

Men jeg prøver at fokusere på, at min kur rent faktisk har været en succes, indtil jeg tog på ferie, og jeg skal bare lige finde tilbage til mit gode humør og min motivation, så kører det igen.

Lille orm

Det er mig. Lille orm, altså. Det kalder Nicholas mig, når han altså ikke siger ‘du er sød mor, du er!’.

I ferien tilbød vi ham at smage på noget mad, og han sagde pænt ‘nej, det smager grimt …’ og så tilføjede han med slet skjult væmmelse i ansigtet: ‘Afskyeligt!’

Vi kom til at grine. Afskyeligt er et stort ord for en dreng på 2 år og 9 måneder, og vi ved simpelthen ikke, hvor han har hørt det.

Farvel ferie

Efter 4 dages ferie i Tyskland, nærmere bestemt i Tmmendorfer Strand, er vi nu hjemme igen. Ferien var dejlig, tiltrængt og for kort. Vi har pakket det meste ud, og jeg har været ovre at træne her til aften, så hverdagen kryber ind på os hvad enten vi vil det eller ej.

Ferien var god, virkelig god. Faktisk så god, at jeg formåede at glemme totalt, at jeg ikke har noget arbejde. Jeg har fået et afslag, mens vi har været væk. Jeg tæller ikke afslag, jeg noterer mig bare, at jeg stadig mangler svar på mange ansøgninger sendt før påske.

Vi har taget ferien med hjem i pose og sæk. Vi tømte et supermarked for nogle af de bedste ting, som Tyskland har at byde på: hvid cappuccino, hvid varm chokoladepulver, hvid nutella, rød og grøn Götterspeise, nyopgravede hvide asparges, holsteiner katerschinken, Hela Curry ketchup, Heinz giga tomatketchup, Heinz ketchup særligt til børn, hvid pålægschokolade, vingummi, speck, slikkepinde, marmelade, ost, pulvermad og mere skinke.

Samt rigtig meget Pepsi Max. Plus rabarbernektar, kirsebærnektar og pærejuice. Og to Feiglinge.

Jeg elsker virkelig at gå i supermarkeder i udlandet for at se udvalget. Jeg elsker at finde ting, som vi ikke har herhjemme. Det slår mig gang på gang, at udvalget i vores supermarkeder er vildt begrænset og røv-kedeligt!

Stilhed på ferien

Feriens næstsidste dag. Jeg er lige vågnet fra middagslur tæt omslynget af Nicholas. Sådan sover vi nemlig bedst! Han sover stadigvæk, for vi har været på bondegård – ‘min bondegård’, som han kalder den.

I virkeligheden hedder den Karls Erlebnishof og ligger et par kilometer fra vores hotel. Jeg fandt Karls Oplevelsesbondegård ved et tilfælde på nettet, og vi har været der to gange. Vi kunne godt flytte ind, hvis det stod til Nicholas.

Der er masser af frisk luft, en kæmpelegeplads, gynger, klatrestativ, rutschebane, æsler, geder, dansede bjørne, hoppepuder, fugle, springvand plus indendørs legeplads med to læatrestativer, to rutschebane og boldbassin. Samt en kæmperutschebane i et rør fra første sal til stuen.

For os forældre er der god billig økologisk mad, kæmpe hjemmelavede kager og stærk kaffe – bodenlos! Jeg har spist en halv aspargesmark i løbet af vores to besøg. Hvide asparges med hollandaisesauce og skinke. Mums!

Vores ferie er slut i morgen. Vi skal tilbage til Timmendorfer Strand, det er helt sikkert. Og vi skal tilbage til Hotel Atlantis. Det er også helt sikkert.

Ferie med børn. Det kommer igen og igen og igen bag på mig, hvor anderledes det er. Det er dejligt, men også afsindigt frustrerende. Mine forventninger crasher med modvillig pode, der er revet ud af vante rammer og derfor er skruphysterisk. Ba-da-boooom!

Intet bliver som man forestiller sig. De sikre succeser bliver til skrigekoncerter og de simple små ting bliver succeser. Men ikke hver gang. Regn ikke med det.

Det er lidt som at rejse med en bombe i tasken. Selv den omhyggeligste planlægning og tasken fyldt med primært sukkerholdig bestikkelse, iPad og mini-dvd kan ikke altid afværge detonationen.

Men jeg tror, at jeg er ved at lære lektien. Shopping foregår minimalt – eller efter devisen fast in fast out. Ingen sprut – man gider ikke være øm i håret med en 2 1/2 årig i fuldt firspring. Tidligt op, tidligt i seng – og en god lang morfar.

Glem blufærdigheden – man bliver konstant udstillet og føler sig som verdens ondeste forældre, når poden skriger ‘Av, av, hjæææælp!’ og kaster sig døende ned. Lær at leve med, at folk kigger. Hav altid slik i lommen og flade sko.

Og nyd det 😀

Snart på vej på ferie

Så er der snart en lille familie, som skal på ferie. Det glæder jeg mig helt vildt og vanvittigt til. Vi skal ikke så langt væk, bare køre lidt med bil, sejle med færge og køre lidt igen, og så er vi i Timmendorfer Strand.

Blæse være med, at det ikke er højsommer og badevejr. Bare vi er sammen!

 

Ups, nå, for søren – jeg havde glemt, at det var mandag igen?

Så gjorde jeg det: Likviderede min efterløn. Nu er det officielt: Jeg skal arbejde til jeg bliver 70 år, det er både sikkert og vist! Det føles løjerligt og vanvittig abstrakt at prøve at forestille sig, hvordan mit arbejdsliv er om 29 år. Hvor frisk er jeg i pæren? Hvad laver jeg?

Hvis jeg ser på mine families status som 69-årige ser det ikke for lovende ud: Min mor ville være blevet 70 sidste år, men hun døde for 12 år siden, så jeg kan ikke aflure hende og prøve at estimere, hvor frisk i pæren jeg kan forvente at være de sidste år af min erhvervsaktive alder.

Min far blev 70 år for 1½ år siden, og det var vist meget godt, at han trak sig fra arbejdsmarkedet 5 år tidligere. Han var glad, men også glemsom. Og det er nogenlunde sådan jeg satser på at være som 69-årig marketingchef for produkter til smukt brunt havfruehår; glad og glemsom: ‘Ups, nå, for søren – jeg havde glemt, at det var mandag igen?’.

Hvor ser du dig selv på arbejdsmarkedet som 69-årig? Det er et godt spørgsmål ikke? For mig har det affødt mange sjove tankespind. For mit eget vedkommende satser jeg på, at jeg kan få en hjælpehjerne, således at jeg kan huske det, jeg glemmer. I vuggestuer med mange pædagoger på 69 år må man måske opfinde kombi-rollator-barnevognen og hæve-sænkegulv, så børnene kommer op i niveau, fordi pædagogerne ikke kan komme ned (eller rettere op fra) gulvet. For slet ikke at tale om buschaufføren, der har glemt sin rute og ender med busfuld passagerer et helt andet sted.

Jeg er sikker på, at samfundet bliver meget sjovere og larger med relativt flere langt ældre mennesker i arbejde! Det kan godt være, at vi som generation forventer at blive gamle i traditionel forstand laaangt senere end vores forældre, men vi kan bare ikke løbe fra, at der sker en ældning, uanset vi vil det eller ej. Vi kommer til at opleve aldersbetingede begrænsninger fysisk og mentalt i slutningen af vores erhvervsliv, som vil påvirke vores job på den ene eller anden måde, når vi først kan gå på pension som 70-årige.

Der er ingen tvivl om, at det kommer til at stille krav til samfundets rummelighed, for alt andet lige vil det betyde, at tempoet kommer til at gå ned med relativt flere ældre mennesker i arbejde. Og det er måske ikke så dårligt endda!

Farvel til 9 kilo!

Jeg er ude på den anden side. Ikke mere dårlig mave (7-9-13), jeg vågnede i morges og jeg havde det fint. Jeg var endda i godt humør! Det er længe siden, at jeg på en arbejdsdag er vågnet op og har været rigtig godt gammeldags glad i låget. Ironisk nok skete det sidst den dag jeg blev fyret…

Jeg fik det gradvist bedre i løbet af dagen i går, og jeg var faktisk til træning i går aftes. Det blev til 45 minutters træning på cross traineren i et lidt lavere tempo end normalt. Det føltes bare superdejligt at komme i gang igen ovenpå sygdom og et par dages påskefri.

Her til morgen stoppede pilen ved 80 kilo på vægten. Det gjorde den også i går, men jeg var overbevist om, at det bare var væsketab, men eftersom jeg ikke havde diarré efter klokken 9:30 i går, samt jeg hele dagen drak rigelig med vand og spiste normal aftensmad i går, så er der både mad og vand i dunken.

På 3 måneder har jeg nu tabt mig 9 kilo. Det er simpelthen så fedt, og jeg er stadig TOPmotiveret.

Da jeg blev fyret, tvivlede jeg på, om jeg kunne klare en krise uden at tage på. Det kunne jeg. Det ved jeg nu. Jeg mestrer andre måder at håndtere kriser på end ved at trøstespise. Det føles godt og trygt at vide.

Træning

Jeg træner stadig cirka en time om dagen, p.t. er det primært på cross trainer, ca 45 minutter om dagen, plus 3-4 øvelser med løse vægte med høj belastning, dvs. så tung at jeg ikke er i stand til at lave den 9. repetition. Men mit fokus er på konditionstræningen, da det er her jeg sætter forbrændingen i vejret.
Jeg træner hver dag, og jeg holder en hviledag om ugen. Jeg trives bedst med rutiner. Det er nemmere at komme afsted hver dag end to gange om ugen. Det er det i hvert fald for mig. En hviledag bliver til to, tre, fem og ti og en måned. Det du’r ikke. Jeg skal træne regelmæssigt, så jeg ikke kommer ‘ud af vanen’.

Jeg træner fra ca. 21-22 om aftenen, og jeg har lidt på fornemmelsen, at det er et godt tidspunkt, fordi det normalt er ved den tid forbrændingen begynder at falde. Det gør min så ikke, til gengæld går jeg i seng med en højere forbrænding end normalt, og det må da være en god ting? Men det er bare min helt egen hjemmestrikkede teori!

Mad

Nummer 2 er så kosten; kantineordningen på jobbet er god – men også alt for kalorieholdig, så jeg har meldt mig ud af den og har bestilt NUPO breve i rå mængder, så jeg spiser typisk (200g) snackgulerødder, (1-2) æbler og et brev NUPO i de 8-9 timer jeg er på arbejde. Plus kaffe og masser af vand.

Jeg har også meldt mig ud af diverse kage- og morgenmadsordninger, og jeg undrer mig til stadighed over, at vi stadig lever i en hygge-æde-kalorier-ved-hver-en-lejlighed-kultur.

Til resten af mine måltider prøver jeg at styre udenom de værste kulhydratbomber, hvilket har betydet et farvel til min elskede havregrød hver morgen. Jeg spiser nu græsk yoghurt med hjemmelavet nøddemüsli hver morgen. Til aften spiser jeg normalt, dvs. jeg tænker over at spise mere kød og grønt og skærer max ned på pasta/ris/kartofler/etc.

Ingen fanatisme & ingen crash kur

Uofficiel nummer 3 er ‘ingen fanatisme’. Mange kan bevidne, at jeg både har spist slik og kage i de seneste 3 måneder. Endda flere gange. For i min verden er der ikke noget, der hedder at ‘falde i’ – det hedder ‘i morgen er der endnu en dag’.

Jeg vejer mig en gang om ugen, og jeg bevarer motivationen, selv når vægttabet står stille i 2-3 uger, for det skal bare lykkes! Jeg har gjort mig klart, at jeg ikke er på crashkur. Der findes ikke nogen nemme løsninger for mig. En anden gang skal jeg nok skrive om mine erfaringer med ECA Stacks, Therma Power og andre tvivlsomme hurtige slankekure.

Mål

Jeg har et mål: 75 kilo, men jeg har ingen deadline. Jeg når de 75 kilo snart, men hvornår jeg når dem, kommer an på hvordan min kur skrider frem. Jeg ved bare, at jeg når 75 kilo og har tænkt mig at blive der, for med en vægt på 75 kilo har jeg nået ned på en ‘normal BMI’, og så må vi se, om jeg stopper dér!

Farvel fru D!

Nu har damen med D været her længe nok. Forsvind din skide Diarré! Jeg gider ikke mere, og min krop gider ikke mere. Jeg er træt, og selvom jeg har tabt mig under dit besøg og nu er blevet i hvert fald yderligere 2 kilo lettere, så gider jeg ikke dit besøg længere. Slut-prut!

Jeg vil have min krop for mig selv, dame D!

Godt gættet, jeg har stadig skidesyge. Jeg er stadig hjemme, så tæt på toilettet som muligt –  og jeg er virkelig træt af det!

Jeg har faktisk sovet virkelig godt i nat. Nicholas var træt efter første dag i børnehaven efter ferien, så han sov hele natten i sin egen seng, og jeg blev først vækket af min (tynde) mave klokken 6.

Efter utallige ture på toilettet inden morgenmaden, som bestod af to skiver ristet brød og lidt flad cola, så har jeg nu rimelig styr på maven.

7-9-13.