Tømmermænd?

Søndag morgen vågnede jeg som sædvanlig med ondt i halsen. Nicholas lå hen over mit hoved og sov rævesøvn. Jeg var absurd træt, og lurer lidt på, at det var de par glas vin, jeg fik lørdag aften, der spillede ind.

Vi var til Allans brors fødselsdag, og det endte med at ungerne lavede stuen om til diskotek med diskokugle og høj musik. Nicholas elskede hvert sekund. Han kom ellevild ind og hev fat i mig – ‘MOR!’ råbte han med høj klar barnestemme: ‘Se! Tissekone!’, hvor efter han pegede på discokuglen! Alle kiggede, og vi kom til at grine.

Nicholas er helt tosset med sin lidt ældre kusine, og han elsker, når hans meget ældre fætter viser ham spil på Nintendo’en eller Wii’en. I mellemtiden får vi en unik chance for bare at være os og snakke hyggeligt med andre voksne mennesker. Og få et par glas vin.

Rollingerne ville danse med deres gamle forældre, og hvem vil ikke gerne danse med diskotekets lækreste dreng? Nicholas og jeg gav den gas til ‘Theme from S-Express’.

Allan skulle afsted på arbejde, og planen var egentlig, at han skulle have kørt os hjem først, men vi nænnede ikke at afbryde festen for Nicholas, så vi blev lidt længere og blev lovet et lift hjem med farmor og bedstefar.

Det var så fin en aften. Nicholas havde det så skægt, og han nød det hele. Han var glad, og han var let at få med hjem. Han var godt nok ikke glad for, at farmor og bedstefar kørte hjem, men da han så månen var han glad igen. Så ville han over på legepladsen.

Klokken var 22, så det var ikke en mulighed. Vi gik op og gik i seng. Nicholas sov stort set med det samme, og jeg ryddede lidt op og gjorde klar til søndag.

Giftes med farmand?

Hørte lige Mads & Co her i lørdags om en kvinde, der forbød sin mand at sidde ned og tisse. At det skulle være så stort et problem, at man ønsker at involvere hordevis af mennesker i det, er mig en gåde.

Hvordan min mand tisser, blander jeg mig absolut ikke i, og jeg kan ikke se problemet. Selv med god fantasi. Det er vel en personlig sag. Jeg vil også frabede mig at blive korrekset for mine toiletvaner. Det er dog ikke de respektive køns toiletvaner, der er centrum for dette indlæg.

Der blev analyseret på ‘problemets sande natur’ og et par kvinder analyserede sig frem til, at kvinden i spørgsmålet formentlig ønsker, at kæresten skal sige fra og sætte hende på plads, og det er derfor hun rejser spørgsmålet.

Øhm?

Ellers moderne kvinder taler om, at de mister respekten for deres mand, hvis han ikke siger fra og sætter dem på plads. Med andre ord; de vil have lov til at opføre sig barnligt og urimeligt – overlader det så til deres mand at sætte grænser overfor deres dårlige og urimelige opførsel.

Jeg forstår ikke konceptet, og jeg undrer mig over det. Er det et ønske om at blive gift med Farmand? Min far var virkelig god til at bremse mig og sætte grænser. Så god, at jeg som 20-årig flyttede hjemmefra. Jeg er udmærket klar over, når jeg er urimelig, og jeg behøver ikke hverken min far eller min mand til at sætte grænser for mig. Jeg prøver bare at opføre mig ordentligt.

Vi har et barn i huset, og ham stopper vi, når han bliver urimelig. Fordi han er et barn, ikke en voksen der opfører sig som et barn. Vi er de voksne, der skal sætte grænser for ham. Det er hans job at afprøve grænser, ikke vores. Jeg er ikke et barn, og jeg har ikke brug for nogen til at kontrollere mit hysteri. Det tager jeg selv ansvaret for.

I mine øjne er det altså lidt af en falliterklæring og en enorm ansvarsfraskrivelse, at man som kvinde forventer af ens mand, at han skal kontrollere, bremse og opdrage på en, når man momentant mister forstanden.

På den måde ryger ligeværdigheden i forholdet da fuldstændig, når den ene skal sætte grænser for den anden. Værdigheden ryger i hvert fald. For mig forekommer det uværdigt at opføre sig på en måde, at ens mand bliver nødt til at slå bremserne i.

Jeg forstår det bare ikke?