Fast Kur(s)

Klokken er 22:10, og jeg er lige kommet hjem efter træning. Var faktisk meget tæt på at springe over. Havde alle undskyldningerne oppe at vende. Vejret, den hovedpine jeg ikke havde, træthed, de ting jeg skal nå …

Men der er behov for fast kurs nu. Særlig ovenpå weekendens udskejelser indholdende bl.a. chokoladekage, vino, is, slik, chips, kanelgiffel, cremevafler, latte med tiramisu. Bare for lige at nævne det løse. Der går der liiige et par dage før jeg kan tillade mig at fise den af igen!

Jeg var grundtræt ovenpå sidste nats roderi med Nicholas. Jeg var virkelig træt, og sofaen sneg sig ind bag på mig, men klokken 21:10 stod jeg alligevel på cross traineren i kælderen og gabte inderligt.

Jeg var enig med mig selv om, at jeg kun havde energi til 1/2 times tid, men når jeg ligesom er kommet over den første bakke (eller noget .. ), så er resten af turen ikke så svær.

Så hele 50 minutter blev det til. Skønt!

På mulighedsjagt

Noget af det fede ved at blive fyret er, at jeg nu (igen) får mulighed for at tage mit arbejdsliv op til revision. Jeg bliver nødt til at hoppe ud af trædemøllen og kan ikke længere bare gøre som jeg plejer, for om 2 måneder, senest, er det slut med at arbejde her.

Så hvad vil jeg nu? Hvilken vej skal jeg gå? Principielt ligger alle veje åbne for mig. Der er også veje, der er lukkede eller som er ved at lukke sig eller som jeg slet ikke ønsker at gå ned ad, men stadigvæk er der ufattelig mange åbne muligheder.

Jeg er i gang med at skrive ansøgninger. Jeg er blevet kontaktet via mit CV på nettet, og jobbet lyder som lige noget for mig. Dejligt! Dertil kommer 5-6  andre jobs, som også i varierende grad er lige mig. Så der skal knaldes ansøgninger afsted i dag. Alle jobs er jobs, som jeg kunne se mig selv i nu og på langt sigt.

Nogle af de jobs, jeg har tænkt mig at søge, rammer ikke lige min kernekompetence og mine erfaringer, men jeg er åben for at skifte branche. Jeg er i skønhedsindustrien, og jeg er ved at være for gammel til det – eller bliver det i løbet af de næste 20 år.

De fleste af mine produkter henvender sig til en målgruppe, der er yngre end jeg selv, og der kommer et tidspunkt hvor det bliver patetisk, at produktchefen prøver at være ung med de unge. Det bliver ikke ved med at virke autentisk.

P.t. markedsfører jeg produkter til smukt langt brunt havfruehår, og jeg kæmper en hård kamp for selv at have sundt udseende langt brunt hår, ikke gråt og tjavset. Det går an nu, men om 20 år? Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med nogle produkter, som mere er mig. Det kunne være markedsføring af produkter til børn, fødevarer, medicin, telefoni eller it.

Jeg er ved at spore mig ind på, hvordan jeg skal foretage skiftet – og få overbevist potentielle arbejdsgivere om, at jeg godt kan mestre det skift. For det kan jeg.

Den forsømte påske

Mens du sidder hjemme og klipper påskeæg med dine unger – og kigger ud på vintervejret, der forsøger at bekæmpe forårsvejret, så sidder jeg på kontoret, Nicholas er i børnehave og Allan er fordybet i sin projektopgave.

Vores påske bliver forsømt i år, for vores økonomi tillader ikke, at jeg holder fri og Allan skal aflevere projektopgave næste torsdag.

Vores nattesøvn i nat er et kapitel for sig. Nicholas lå i vores seng. På kryds. På tværs. Hen over mit ansigt. På min mave. Jeg fik nikket tre skaller, så det sang i kraniet. Den tredje skalle ramte klokkerent min næse, og jeg overvejede seriøst om den var brækket. Det var den ikke, men efter det sov jeg med et øje på klem. Var ikke særlig forhippet på at få en fjerde skalle. Så vi vågnede op med blå plovfurer under øjnene.

Eller … vågnede op og vågnede op … Jeg er faktisk ikke vågen endnu. Bliver det nok heller ikke helt i dag.

Solen skinner smukt lige nu, men på vej hertil kørte jeg gennem en giga haglbyge. Jeg satser på, at foråret vinder over vinteren 🙂