Til tælling

Efter 24 timers krafttag med unavngiven diarre-givende virus er status: jeg har sovet 70% af tiden, drukket en liter cola og spist to skiver ristet brød.

Det største minus er, at jeg går glip af et spændende foredrag med Lola Jensen i aften. Men jeg ville nok ikke vinde popularitetsprisen, hvis jeg tog med og smittede alle forældrene til børnene i børnehaven. Jeg kan i øvrigt heller ikke sidde stille, og jeg må have let adgang til toilet.

Heldigt er det dog, at Nicholas er vaccineret mod roskildesyge, så det ser ud til, at han slipper fri. Det er mere tvivlsomt om Allan gør.

Det føltes skidt, da jeg meldte mig syg i morges. Som om jeg pjækker eller er pylret, men jeg kunne virkelig ikke slæbe mig afsted.

Jeg har nærmest ikke været rigtig rask, siden jeg blev fyret for 1 1/2 måned siden. Jeg har haft ondt i halsen, ondt i maven, været forkølet, mærkeligt eksem på hånden plus det løse. Ikke noget videre alvorligt, bare irriterende. Og nu altså dette.

Det har absolut ikke gavnet mit helbred at blive fyret, men det er jo ikke unormalt på nogen måde. Sådan reagerede min krop også sidst jeg blev fyret. Hvis man er psykisk stresset påvirker det ens immunforsvar negativt, og man er mere udsat overfor smitte.

Måske kan man kalde det ‘den åbne dør’, for sådan føles det. Jeg er en veritabel virus- og bakteriemagnet, føles det som.

Hvis ikke jeg taber mig af denne omgang bliver jeg virkelig hysterisk – noget godt må der gerne komme ud af det!