Når det regner, støver det i det mindste ikke!

Når det regner, støver det i det mindste ikke!

sagde min far altid påtaget kækt, når vi var ved at gå ud af vores gode skind af kedsomhed på en regnvejrsdag.

Vi var på vej ud af døren til legepladsen efter en veloverstået middagslur, da jeg kastede et blik ud af vinduet og så grå kaskader af regn klaske mod vinduet. Allan bemærkede henkastet ‘sådan bliver det resten af ugen’.

Hvad? Hvad? HVAD?

Allermest surt er det dog, at vores playdate er aflyst på grund af lurende influenza. Ikke hos os, heldigvis. Jeg spurgte Nicholas, hvad han kunne tænke sig og han sagde: ‘Lege med drengene i boldene!’ Med andre ord; han vil til Tyskland, til Karls Erlebnishof.

Derfor står jeg nu og laver pandekager. Det skal man ikke reklamere med, for nu har jeg en meget ked af det dreng hoppende rundt. ‘Pandekage? Mer pandekage!’

Ak ja …

Sure fødder!

Vi var ude i god tid, da vi købte forårssko til Nicholas. Vi valgte at tage i Skoringen i Birkerød, fordi der var spar 25% på forårssko. På papiret en vældig god deal. Vi fik god og kyndig vejledning af en hjælpsom ekspeditrice, der tilsyneladende vidste, hvad hun talte om. Troede vi.

Hun anbefalede os at købe en størrelse større sko end vi mente var nødvendig. Den størrelse vi mente var rigtig, var udsolgt, men hun sagde: ‘Hvis han først skal bruge dem om en måned, så passer de helt sikkert til den tid’. Jeg aner ikke hvor meget fødder vokser på en måned, men hun er eksperten, så det troede vi på – og købte nye sko til Nicholas for 450 kroner.

Og her en måned senere står vi så med et par fine næsten nye forårssko, der stadig er alt for store – samt en dreng, der ikke har nogle forårssko, han kan passe. Hans nye sko er stadigvæk 2,5 cm for store. Ikke bare 1 cm, som de skal være. Vi gav ham dem på på ferien i sidste uge, og han snublede konstant i dem, fordi de er for lange i foden, så han støder ind i kantsten, trappetrin og klatrestativernes trin.

Jeg er simpelthen SÅ træt af det. Jeg har ikke 500 kroner til et par ekstra forårssko i denne måned, så Nicholas bruger stadig sine vinterstøvler. Det er et rent held, at foråret ikke er lunt og lækkert.

Vi valgte Skoringen, fordi det er dem, der er eksperter på området. Det skriver de bl.a. selv på deres hjemmeside. Jeg forventer derfor kvalificeret indkøbshjælp, når jeg går i en specialbutik, som Skoringen er. Ellers kunne jeg jo lige så godt købe sko på nettet eller i Bilka.

Og det er nøjagtig hvad jeg gør næste gang: Køber hans sko på nettet eller hos den dygtige børneskobutik i Vanløse. Skoringen gider jeg simpelthen ikke mere. Dels er service noget, man skal bestille i forvejen på nettet, hvis man skal handle i Skoringen i Lyngby. I Birkerød går det kun ud på at sælge sko. Ren hit’n run strategi. Det er fløjtende ligegyldigt om skoene passer, bare der kommer penge i kasseapparatet.

Jeg skal lige have sendt dem en hilsen, for jeg synes ikke, at det er i orden, at vi nu skal ud og købe nye forårssko. Igen. Ikke fordi jeg regner med at få det store ud af det andet end at få det ud af mit system.

På vej tilbage fra ferie

Vi kom hjem fra ferie torsdag, og jeg var nede og træne torsdag og fredag. Lørdag holdt jeg træningsfri, som jeg plejer, men det var ikke med god samvittighed. Det føltes SÅ skidt at sidde i sofaen i stedet for at træne! Jeg var ked af det, sur og havde sort samvittighed, super.

Jeg kunne nemlig se på vægten fredag morgen, at jeg havde taget 2 kilo på i sidste uge. Det er bare så surt, men jo altså ikke helt uventet, eftersom jeg ikke var på Nupo på ferien og er gået noget mere til stålet hvad angår mad og lækkerier.

Derfor er der ikke andet for end at komme i gang igen med kuren igen. Nupo fra på mandag, og træningen er jeg allerede i gang med, så mon ikke jeg kan finde tilbage til de 80 kilo i løbet af denne uge eller næste? Det håber jeg virkelig.

Det er mit eneste rigtige set-back i løbet af de små 4 måneder, jeg har været på kur, og det er jeg virkelig glad for. Det er totalt umotiverende at se vægten gå den forkerte vej, og jeg kan seriøst mærke, at det er svært at finde motivationen igen. Særligt fordi jeg nu skal bruge tid og energi på at tabe 2 kilo, som jeg allerede har tabt én gang. Det kan godt tage 2-3 uger at tabe de skide 2 kilo, så tilgiv mig, hvis jeg lyder lidt sur!

Men jeg prøver at fokusere på, at min kur rent faktisk har været en succes, indtil jeg tog på ferie, og jeg skal bare lige finde tilbage til mit gode humør og min motivation, så kører det igen.

Lille orm

Det er mig. Lille orm, altså. Det kalder Nicholas mig, når han altså ikke siger ‘du er sød mor, du er!’.

I ferien tilbød vi ham at smage på noget mad, og han sagde pænt ‘nej, det smager grimt …’ og så tilføjede han med slet skjult væmmelse i ansigtet: ‘Afskyeligt!’

Vi kom til at grine. Afskyeligt er et stort ord for en dreng på 2 år og 9 måneder, og vi ved simpelthen ikke, hvor han har hørt det.