Berlin & sofaskrub

Vi har to Bilka-sofaer i sandfarvet imiteret ruskind. De ser forfærdelige ud, og nu skal vi snart have gæster til fødselsdag, så noget må ske. Og en kinesisk indrettet stue med gulvtæpper i stedet for sofaer er liiidt for alternativt til os. Nye sofaer er ikke en mulighed lige nu.

Så jeg googlede ‘sofa rens’, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke er den eneste med beskidte plettede sandfarvede sofaer. Nettet er fuldt af familier som vores, der har møgbeskidte spættede sofaer!

Et råd, der går igen på nettet, er: skrub sofaen med skummet fra hårdt oppiskede sæbespåner i vand. Det har jeg så lige gjort; skrubbet og skrubbet på sofaernes plettede hynder, og nu venter jeg spændt på, at det tørrer.

Jeg tror faktisk, at det virker. Indtil videre ser det ud til, at overfladen igen er ensfarvet og ikke spættet med pletter fra mad, saft og hvad vi nu ellers får hældt ud i sofaerne med en næsten 3-årig i huset.

Ella Bellas Eventyr i Berlin
Og så gik fredag aften med det, og med at læse Ella Bellas Eventyr i Berlin, som jeg fik med posten i dag. Jeg har læst hele bogen fra ende til anden, og den er nu fuld af bogmærker ved alle de ting, vi skal opleve i vores sommerferie.

Jeg er vild med bogen, for selv om vi har været i Berlin på sommerferie to gange før, så er der stadig masser af oplevelser, som venter på os. Og netop det fines ved denne bog er, at den peger på en masse super børnevenlige oplevelser, som også er voksenvenlige.

Ansvaret som mor er ufravigeligt

Det rører mig dybt at læse om Tobias’ skæbne og følge retssagen mod moren og stedfaren. For hvilken straf er rigtig? Kan man overhovedet straffe en helt utænkelig forbrydelse?

Bare 4 år til moren føles som alt alt for lidt, men hverken 10 eller 20 år havde været nok heller, hvis jeg mærker efter i mit hjerte. Om 3-4 år kan hun få et barn til. Vil det gå bedre til den tid?

At se passivt til er mindst lige så slemt som at udøve vold, og i mine øjne er det en stærkt skærpende omstændighed, når volden går ud over ens eget barn.

Når man ikke beskytter sit barn, men i stedet ser passivt til, mens ens søn bliver mishandlet til døde, må straffen også være langt mere alvorlig.

For ansvaret som mor er ufravigeligt.

En mors ansvar kan ikke bøjes, ikke fraviges, ikke negligeres. Det er uden undtagelse. Ansvaret går ikke væk, ingen undskyldning er god nok.

Som mor er du mor for livet. Din ypperste opgave er at beskytte dit barn til hver en tid. Også selvom prisen er høj. Jeg ville betale med mit liv, hvis det gjaldt Nicholas.

Hvis jeg fejlede, ville jeg gå til grunde, for straffen ville være at finde i mit hjerte resten af mit liv. Jeg er sikker på, at straffen kommer til Tobias’ mor en dag, når det går op for hende, hvad hun undladt at gøre og hvordan det kunne have været at være vidne til hans opvækst og liv.

Det gør mig ondt for hende, men mest af alt gør det mig ondt for den lille forsvarsløse dreng, der skulle så forfærdelig meget ondt igennem, før han fik fred, fordi hans mor svigtede ham.