Hindbærrov

Allan og Nicholas kom og hentede mig på job fredag klokken 16. Vi skulle videre til Rørvig, til flæskesteg og hindbær hos morfar.

En del af bagtanken var at vise Nicholas, hvor det der ‘arbejde’, jeg altid ævler om, foregår. Jeg tror, at det er ret abstrakt for ham, og jeg vil gerne have, at han begynder at forstå, at der er et sted, jeg er, når vi ikke er sammen.

Jeg viste ham mit kontor, min kontorstol og min skrivebordsskuffe, hvor der helt tilfældigt lå nogle slik-samples, som han begejstret snuppede. Ellers var han ret fascineret af den lange gang. Man kan få god fart på, når man løber fra den ene ende til den anden.

Vi kørte videre til Rørvig. Nicholas spillede på Ipad’en, og vi snakkede. Vejret var fint og sensommerligt. Vi stoppede først hos min fars kæreste, som har et hindbærkrat. Nicholas elsker hindbær, og han elsker at plukke dem selv.

Han gjorde et godt forsøg på at rydde hindbærkrattet, men uden held. Til gengæld fik vi cirka 1 1/2 kilo friske hindbær med hjem 🙂 Nicholas pilede rundt i haven og smagte også på nogle blåbær. Han elsker frugt og bær. Han kunne leve af frugt og bær. Glem det der med mad.

Vi havde en hyggelig aften hos min far, og vi kom alt for sent derfra. Klokken var 22, og Nicholas faldt i søvn med det samme på vejen hjem. Bilen duftede af hindbær, og der er efterår i luften.

20120901-233902.jpg

Det havde været skønt at kunne nøjes med at trille ned i sommerhuset som i gamle dage og sidde og snakke til ud på natten over en Bailey’s eller tre.

Alle vores besøg hos min far i Rørvig efterlader os med en bittersøde følelse i hjertet. Det er ærgerligt. Jeg har altid elsket at komme til Rørvig, men det gør jeg ikke længere. Alt det kaos med min bror har effektivt ødelagt det.

 

Status uge 1

Fredag morgen var jeg en tur på vægten. Yes, der er røget 1 1/2 kilo på den første uge – eller rettere på de første 4 dage med træning og Nupo.

Det er super og super motiverende, for nu mangler jeg ‘bare’ 1 1/2 kilo for at nå min før-ferie-vægt. Og dermed 7 1/2 kilo for at komme ned på ‘normal’ BMI.

Jeg er sej, jeg er sej, jeg er sej!

… og sikkert også tungere mandag morgen, men det er derfor jeg vejer mig fredag morgen 😀

Spooked!

Jeg var træt, da jeg kom hjem ved 17:30-tiden. Grydeklar. Jeg var SÅ tæt på at falde i søvn, da jeg puttede Nicholas. Jeg sang godnatsange og læste højt og fjollede med ham.

Men lige så snart vi lå ved siden af hinanden på ryggen i sengen med lukkede øjne og var stille, så var jeg på vej til drømmeland. Op, lillemor! Vi løb om kap ind i hans seng. Han vinder. Hver gang.

Ingen træning i aften. Jeg er simpelthen alt for træt. Jeg vil se noget fjerner og i seng inden klokken 22. Jeg tog et glas Zero og skruede mig godt ned i sofaen for se De Unge Mødre, men klokken var ikke 21 endnu, så indtil det startede så vi resten af Ekstremt Fed.

Kvinden i programmet havde også en række indvendinger. At hun var træt, arbejdede for meget, på skæve tider osv osv. Hun nåede ikke helt sine mål.

Mit mål var 75 kilo, og det har jeg fjernet mig fra af forskellige årsager. Jeg har nærmest fjernet mig mere end jeg er kommet tættere på. Er jeg virkelig træt i aften? Er jeg?

Så jeg kom sgu afsted til træning alligevel. Pludselig var motivationen der alligevel. Jeg vil ikke vågne op en dag og veje 200 kilo. Det kræver ikke så meget at nå den vægt, men ufattelig meget at komme af med den igen. Og jeg er virkelig god til at komme med indvendinger.

20120829-110030.jpg

Følgende indvendinger var oppe og vende i aften:
– det er mørkt, koldt og det regner
– det er mere hyggeligt at blive hjemme
– jeg er træt
– jeg har haft en lang og hård dag på jobbet
– jeg sov dårligt i nat
– …

Der var vist flere?

Og selvfølgelig blev det en supergod træning. Jeg tog 45 minutter på cross traineren til sveden løb af mig, og jeg blev gasblå i ansigtet. Skønt!

Nu er jeg så ikke træt længere. Uønsket sideeffekt ved sen aftentræning :-/

Sommermorgen to-go

Spreegold i Berlin kiggede jeg hver morgen på en lækker kop-to-go, men fordi Nicholas altid løb vildt omkring fik jeg aldrig kigget nærmere på den. Jeg syntes bare, at den så fed ud.

Nu vil jeg ha’ sådan en!

Muligvis er det min længsel efter at komme tilbage til Berlin, der materialiserer sig i form af savn af en helt bestemt kaffekop. Muligvis har jeg et reelt behov for endnu en kop-to-go *host*

Jeg er egentlig ligeglad hvorfor. Jeg vil bare ha’ den. Jeg vil ha’ en bid af vore sommermorgener i Berlin med to-go!

20120828-062806.jpg

Og det skal være den til venstre. Stor med plads til masser af mælk. Lyserød som hindbæris.

Den står på Allans indkøbsliste, når han skal til Berlin i næste uge. Sammen med en masse andet. Den lille koster 10,50€ inklusiv kaffe, og den store koster 13€ inklusiv kaffe. Og så er der rabat på refill hos Spreegold 🙂

Og så er den Umweltfreundlich. Wirklich!

Hilsen fra mig & min stairmaster

Står på cross traineren igen. Prøver at holde tempoet nede de første 10 minutter for at undgå træningshovedpine, men jeg er fandme som en ko på forårsgræs, så det holder hårdt med at holde tempoet nede.

Men måske kan jeg holde tempoet lidt nede, når jeg skriver blog med højre hånd samtidig? Smart, ik? Jeg nåede vist det hele; spise alt for meget og alt for fed mad til fødselsdag – præcis som det skal være.

Drikke en kande jasmin te, give Nicholas nattøj og frisk hale, læse Peter Kanin for ham, fjolle, synge og kysse ham godnat. Lave en lækker madpakke og skifte til træningstøj og komme ud af døren.

10 minutters opvarmning er slut!

20120829-110452.jpg

Tilbage fra ferie – tilbage i form

Den første uge tilbage på jobbet er vel overstået. Der var rimelig højt tryk på, præcis som jeg forventede, så jeg havde ikke lagt yderligere planer eller pres på. I den første uge. Nu er det uge 2, og jeg er kørt ind på jobbet, så nu skal jeg i gang med træningen.

På det mentale plan var jeg faktisk klar til at træne i fredags, men Allan har haft planer både fredag og lørdag, så jeg har ikke fået genoptaget min aftentræning. Endnu. I aften skal vi til farmors fødselsdagsmiddag, og der er en lettere teoretisk chance for at træne klokken 21 eller 21:30, for Nicholas skal jo hjem i seng til nogenlunde normal tid.

Det er virkelig surt at være næsten 4 kilo tungere end før ferien – 4 kilo er næsten halvdelen af alt det, jeg formåede at tabe mig i foråret! Det er surt at skulle i gang med at tabe de samme 4 kilo igen! Når det så er sagt, så må jeg bare skyde den tanke og ærgrelse fra mig.

Jeg bliver ikke tynd af at gokke mig selv oveni hovedet med de 4 kilo. Hvis disciplinen ‘gokke sig selv i nødden’ var slankende ville jeg lynhurtigt kunne tabe mig, men desværre.

Selvom de 4 kilo virkelig ærgrer mig, så var det det hele værd, for vores ferie var fantastisk! Det er den vinkel, jeg vælger. For helt ærligt; så ville jeg opleve det samme, drikke det samme og spise det samme, hvis vi skulle på ferie i dag.

Og så er det jo lige meget om jeg skal tabe mig 9 eller 5 kilo. Indsatsen er den samme. Resten er matematik.

Danse, danse, danse …

Her til aften legede Nicholas med Ipad’en, og en af hans apps indeholder tosset musik, som kommer hvergang han har lagt et puslespil. Nicholas dansede hver gang, og så begyndte jeg også at danse. Så han spillede, og vi dansede i en halv times tid.

Jeg gav den gas, og han grinede og hoppede dansende rundt sammen med mig. Det var vildt skægt, og jeg blev gasblå og glad i låget af vores dans. Vi dansede indtil han ikke gad mere (ikke om jeg ville give op før ham!). Pyyyh, det var hårdt …

Og det minder mig om, at når hverdagen for alvor synker ind, så skal jeg også til at træne igen. Jeg har i hvertfald 5 kilo, jeg skal tabe. Plus det ukendte antal feriekilo, der er kommet på. På søndag, måske? Træning? Gitte? Har vi en aftale?

Hallooooooo???

Hverdagskrammer

Dag to i hverdagen efter ferien. Jeg er stadig høj ovenpå ferien, og jeg er ikke helt integreret i hverdagen endnu. Jeg prøver at bevare den der feriefølelse lidt endnu.

Jeg er glad for at være tilbage på jobbet, men giv mig noget gratis ferie, så tog jeg afsted igen. Bevares, det er da hårdt at holde ferie, når man har en 3-årig krudtugle i bagagen, men jeg har bare ikke fået nok af familieferie. Jeg tog gerne en runde mere. Der er simpelthen ikke noget bedre.

Muligvis er det umoderne at indrømme, at ferie er fedt, selvom det ikke indebærer uforstyrret solbadning og afslapning på egne præmisser. Jeg har været på den slags ferier rigtig mange gange i mit liv, been there, done that.

Jeg sprinter gerne rundt igen og igen på legepladsen i Volkspark am Weinbergsweg eller i Monbijouparken eller i Birkerød i knaldende sol med en skraldgrinende søn.

Jeg tager også hysterianfaldene med, og de urolige nætter, hvor vi alle tre holder hinanden vågne i heden… -efter at vi har grinet, fjollet og kildet hinanden i timevis! \o/ \o/ \o/ \o/ \o/ \o/

Hverdagskrammer

Dag to i hverdagen efter ferien. Jeg er stadig høj ovenpå ferien, og jeg er ikke helt integreret i hverdagen endnu. Jeg prøver at bevare den der feriefølelse lidt endnu.

Jeg er glad for at være tilbage på jobbet, men giv mig noget gratis ferie, så tog jeg afsted igen. Bevares, det er da hårdt at holde ferie, når man har en 3-årig krudtugle i bagagen, men jeg har bare ikke fået nok af familieferie. Jeg tog gerne en runde mere. Der er simpelthen ikke noget bedre.

Muligvis er det umoderne at indrømme, at ferie er fedt, selvom det ikke indebærer uforstyrret solbadning og afslapning på egne præmisser. Jeg har været på den slags ferier rigtig mange gange i mit liv, been there, done that.

Jeg sprinter gerne rundt igen og igen på legepladsen i Volkspark am Weinbergsweg eller i Monbijouparken eller i Birkerød i knaldende sol med en skraldgrinende søn.

Jeg tager også hysterianfaldene med, og de urolige nætter, hvor vi alle tre holder hinanden vågne i heden… -efter at vi har grinet, fjollet og kildet hinanden i timevis! \o/ \o/ \o/ \o/ \o/ \o/

Mandag, motorvejskø og madpakke

Den første dag efter ferien er ovre. Den var hed, fed, sjov og gik hurtigt. Mit kontor ligger i skyggen indtil midt på eftermiddagen. Fra klokken 13 blev jeg stegt levende. Hold. Nu. Op. Pust!

Klokken var derfor heller ikke meget over 16, før jeg hed i kammen og godt mør hoppede af stegepanden og kørte hjem. Det er meget muligt, at det her måske er den sidste rigtige sommeraften i år, men jeg gider altså ikke bevæge mig ud i den. Endnu. Måske når det bliver køligere. Måske!

Nu står jeg og griller pølser på grillpanden, mens en majskolbe og noget pasta simrer ved siden af. Allan er nede og hente salat til os. Jeg har smurt madpakke til Nicholas til i morgen. Mangler at skære grønt og frugt til ham.

Hemmeligheden ved harmonisk og hyggelig madpakkesnedkeri er ikke at dratte ned i sofaen, når jeg kommer hjem fra job, så er det lettere at få overstået madpakker og madlavning.

Da vi havde spist, gik vi en tur ned på græsset og legepladsen, men Nicholas gad ikke rigtig noget, og det gjorde vi heller ikke, så vi gik op igen efter en halv times tid.

Nicholas var fedtet af børnehavens solcreme, leverpostej og sortstrimet af jord, møg og skidt, så der var ingen vej udenom: Jeg gav Nicholas et langt køligt bad. Han blev som altid edderspændt rasende på mig, da jeg vaskede hans hår. Og så lod jeg ham oversprøjte mig totalt med vand, fordi det er sommerhverdag med en let smag af ferie.

Vi grinede og fjollede, og han sang med på Thomas Tog sangen og Mariehønen Evigglad, før jeg lagde ham i seng. Han protesterede (næsten ikke) over at blive lagt i sin egen seng.

Glemte jeg at nævne, at jeg så de første gule blade på et træ i dag?

Tilbage til hverdagen

Tilbage-til-hverdagen-listen:
1) vaske tøj, hænge til tørre
2) købe ind (leverpostej, agurk, rugbrød, gulerødder, melon, mælk, let mad til i aften?)
3) lægge tøj på plads, pakke ud og rydde op
4) lægge tøj klar til i morgen til Nicholas og jeg
5) pakke Nicholas taske, bliver det regnvejr i morgen?
6) pakke min taske
7) smøre madpakke, navn på ny madkasse
8) farve hår og tå-negle
9) få alle i seng i god tid
10) stille vækkeuret til 5:20

Dagen er gået, der er rent tøj i alle skuffer og skabe, lavet madpakke med navn på, købt ind, spist aftensmad, ryddet op, stillet tasker parat, regntøjet er pakket, håret er farvet og tåneglene ligeså.

Nicholas sov ved 22-tiden. Ups. Der skal vist arbejdes på at stille hans indre ur over på ‘hverdag’ igen. Han glæder sig til i morgen, til at komme i børnehave og lege med alle sine venner igen.

Badeværelset er rent – det bliver altid brunspættet, når jeg farver hår, så jeg giver det altid en grundig overhaling for at sikre mig at brunspætterne ikke bliver siddende for altid.

Måske er mit hår blevet lidt for mørkt? Det ser altid voldsomt ud, når det er vådt, det er måske nok okay? Det får vi at se i morgen. Nu vil jeg sove på mit våde nyfarvede hår. Det køler så dejligt om hovedet 🙂

Jeg tror sgu, at det lykkedes – det hele er klar til hverdagen igen…

Carpe Aestatem!

Carpe aestatem … Grib sommerens sidste dage. Det er lige nu. I morgen er det hverdag igen. I morgen kommer der regn, har jeg hørt.

Jeg må lave en liste, så den der hverdag ikke kommer bag på mig.

Og nyde solen!

Hjemme igen

Lørdag aften, sent. Vi er hjemme igen efter en lang og dejlig sommerferie. Der er en dag tilbage til hverdagen begynder, det første hold tøj hænger allerede til tørre, og jeg gider ikke gå i seng, for så går den sidste bid af sommerferien for hurtigt. Det er også for varmt til at sove endnu.

Vi kom hjem ved 17-tiden, og ved fælles hjælp fik vi hurtigt og effektivt de fleste ting af vejen. Ufatteligt så meget vi alligevel kunne få presset ind i vores bil!

Selvom vi nu skal på skrump, så er der paradoksalt nok en hel del slik i vores bagage. Der er bl.a. en bette bøtte med 1350 g smølfevingummi, som Nicholas elsker og som kun kostede 40 kroner. Plus 8 poser vingummi, noget (smeltet) chokolade, slikpinde etc.

20120818-233332.jpg
Nicholas’ kusine holdt fødselsdag i dag klokken 15, vi havde jo meldt afbud, men vi ringede for at høre, om der stadig var fødselsdag, og det var der – og vi var mere end velkomne til middag i haven.

Så vi sad i haven i hyggeligt selskab, mens de seneste 2 års varmeste sommerdag i Danmark ligeså stille blev til en skøn varm tropenat. Vi tog hjem ved 22-tiden. Det var så skønt at vende hjem, ikke bare til hverdag, men også til familie og krammere.

Nicholas ville ikke med hjem. Han ville sove hos sin kusine. Basta. Han hylede op og strittede imod, men vi fik ham med, og jeg fik lagt ham til ro i sin egen seng.

Om lidt vil jeg gå i seng også. Mæt og glad ovenpå en dejlig ferie og en dejlig varm hjemkomst

Memory Lane

For “et par år siden”, altså før jeg blev gift, så havde jeg to tyske kærester. Okay, jeg må hellere indrømme det – det er 20 år siden, ing? Jeg var ikke kærester med dem på samme tid, men efter hinanden, og derfor rejste jeg en del frem og tilbage til Tyskland i en periode.

Jeg boede hjemme dengang, gik i skole og fik lommepenge, og billetten til Tyskland kostede 80% af mine månedlige lommepenge, så forelsket var jeg. I hvert fald et par måneder efter sommerferien. Og som bonus gav det en hel del street cred at have en tysk kæreste med bil!

Særligt da vi var på såkaldt studietur i Hamburg i gymnasiet, og hans venner viste os bl.a. rundt på Reeperbahn. Vores tysklærer var meget lidt begejstret. Unge tyske drenge i bil, kys, sprut, Warsteiner, Feigling, Reeperbahn og Grosse Freiheit var ikke del af pensum.

Min ene sommerferiekæreste boede i Ahrensburg nord for Hamburg, så det var også et convenient sted at overnatte på hjemvejen, for fra Ahrensburg er der ikke så langt til færgen. Ahrensburg ligger 500 km nord for Wurzburg, så det var samtidig vores længste dag on the road.

Vi sad fast i en kø syd for Hamburg i omtrent 30 minutter, hvor trafikken næsten stod stille, men ellers gled det stille og roligt. Vi var forholdsvist sent fremme ved Park Hotel Ahrensburg, så vi fik ret sen middag på den lokale cafe Rockefeller, som ikke har ændret sig nævneværdigt på 20 år.

Det er stadig et sted, hvor de unge mødes, før de tager i byen. Vi mødtes også der dengang og sad en stor flok og snakkede, spiste og hyggede os. Nu sad der en ny gruppe unge og grinede og drak ved ‘vores’ bord.

Maden var stadig supergod. Det er amerikansk inspireret mad, vi fik wraps og corn on the cob med coleslaw. Kæmpestore american size portioner. Det var virkelig lækkert og frisktlavet. Nicholas fik en stor portion tortellini, som han ikke rørte.

Efter vi havde spist, gik vi en lille runde i byen. Meget har ændret sig siden, men i hovedtræk kan jeg godt huske byen fra dengang. Der er dog kommet langt flere butikker, men iscafeen på torvet er der stadig, og vi hentede et par scoops der. Mums.

Vi grinede og fjollede, da vi kom hjem på hotellet. Det var stadig tordnende varmt, og vi sov uroligt.