Pyha, ingen buler!

Jeg holdt og talte med Allan i køen i venstresvingsbanen, da det sagde BANG, og jeg blev kastet fremad, så jeg spildte mit vand ud over det hele.
Jeg vidste med det samme, at jeg var blevet påkørt, og jeg kunne mærke, at det i nakken. I telefonen jamrede Allan ‘bilen!’, og jeg sagde, at jeg var okay, og at jeg måtte lægge på nu. Jeg samlede mig et par sekunder og stod ud. Forberedt på det værste.

Jeg blev mødt af en jævnaldrende kvinde, der var mindst lige så rystet som jeg og som undskyldte mange gange. Da vi var sikre på, at vi begge var okay, så kiggede vi på bilerne – hendes nummerplade havde fået et gok, mens der var intet at se på vores bil. Heldigvis.

Jeg tog et par billeder af hendes og af min bil, og vi udvekslede numre, og så kørte jeg hjemad. Jeg skyndte mig at ringe til Allan og fortælle den gode nyhed med bilen.

Man hører jo altid, at man skal have tjekket nakken, men det føles ikke helt nødvendigt. Jeg kan da godt mærke, at jeg har lavet noget med nakken. Altså i stil med når jeg har sovet forkert. Jeg har ikke ondt, og jeg er ikke stiv i nakken.

Nå, men jeg ringede til Akuttelefonen for at høre, hvordan jeg skal forholde mig, og de sagde, at jeg skal se tiden an og spise smertestillende, selvom jeg ikke decideret har ondt, samt sørge for at bevæge hovedet. Og hvis det er helt galt, så skal jeg ringe til lægen på mandag, på 3. dagen.

Så jeg headbanger lystigt. Moderat, altså. Men alt det her fokus på nakken har gjort, at jeg nu er oversensitiv og hele tiden tænker tanker a’la ‘føles det her normalt?’ ‘summer det ikke i armen?’ og ‘uh, nu gjorde det ondt i knæet?’

For at være ærlig, så er jeg bare vildt træt, og jeg havde allerede let hovedpine, mens jeg var på arbejde, fordi jeg ikke fik drukket nok vand, men alt for meget kaffe i stedet. Min dag var hektisk og virkelig god, sjov og udfordrende, men lige en postgang for travl.

Billede

Udredning del 2

20130627-213345.jpg

Nicholas og jeg var til udredning del 2 i dag. Han er klar over hvad han skal – i store træk; snakke med søde Tina, søde Anne og meget søde Kirsten.

Han ved også, at de vil hjælpe ham, så han skal slappe af og sige til, hvis der er noget i vejen. Den præmis er han med på, og jeg tror, at han synes det er dejlig at være i centrum, undtagen når opgaverne bliver for svære.

De havde planlagt det omvendt denne gang; vi startede med lidt morgenbrød, og så kom psykologen.

Vi tog fat på anden del af testen. Det gik udmærket, de første opgaver klarede han fint. Det var Find 1 Fejl opgaver, og Nicholas spotter med det samme manglende snørrebånd, hoveder og arme.

Alt i alt gik det fint. Til sidst var han udkørt og modvillig, og så kørte vi hjem til farmor, forkælelse og frokost.

Men øv bøv arbejdet kaldte, så jeg måtte afsted igen.

Billede

Ich bin ein Berliner

20130626-215322.jpg

Ja, det er så i dag 50 år siden, JFK sagde de berømte ord i Berlin.
Og han havde ret; jeg er også en berliner, og nu er det snart tid til at indtage Berlin igen! Og jeg glæder mig!!

Udredning del 1

Vi var til første del af udredningen på børnepsyk i Glostrup her til formiddag. Det gik overvejende fint; vi fortalte om vores hverdag, om hvordan Nicholas trives og reagerer, samt hvad vi synes er svært. Vi fortalte også, at vi synes, at det går meget bedre – at vredesudbruddene er blevet færre og mindre eksplosive, samt at de oftest kommer når han føler, at han ikke selv kan bestemme og når han skal klare en opgave, han ikke kan overskue. Samtalen var første halvdel af de 4 timer, hvor der så samtidig var en socialrådgiver tilstede, der primært legede med Nicholas og vurderede ham, mens vi talte med børnelægen. Efter samtalen kom der en psykolog, og hun skulle lave en WPPSI-R test med ham.

WPPSI-R (Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence) testen bruges til at vurdere førskolebørns kognitive udvikling. Herunder barnets problemløsningsevner i såvel sproglig som ikke-sproglig sammenhæng. I testningen indgår en vurdering af barnets mentale arbejdstempo, arbejdshukommelse, opmærksomhedsspændvidde, evne til opmærksomhed overfor detaljer og helheder samt evne til overblik og planlægning i en opgavesituation. Testen består af 12 delprøver: Puslespil, Information, Figureftertegning, Omtanke, Terningmønstre, Regning, Labyrinter, Ordforståelse, Billedudfyldning, Ligheder, Dyrehuset og Sætningsgengivelse.

Det gik vældig fint til at begynde med, for da var han koncentreret og opgaverne lette. Men i takt med at opgaverne blev sværere – i takt med at kravene blev øget, så svigtede hans koncentration og ro. Der var bl.a. et puslespil bestående af tre brikker, der forestillede en rød bil. Det stejlede han over, og han ville end ikke prøve at samle de 3 brikker. Han sagde ‘jeg er ‘bange’ og gemte sig under bordet. Jeg måtte sidde på mine hænder for ikke at hjælpe ham.

Så skulle han tegne en vandret streg, og han sagde straks ‘det kan jeg ikke’ og så kradsede han en masse (vandrette) streger ned på papiret. Så skulle han tegne to parallelle lodrette streger og kradsede en masse lodrette streger ned på papiret. Han skulle også se på nogle helt simple stregtegninger og pege på to ens (ud af 5). Det ville han slet ikke være med til. Han kunne godt beskrive formerne – is og slikpind 🙂

Mellem alle øvelserne gik han til og fra bordet og lagde sig på madrassen med legetøjet. Han magtede simpelthen ikke at sidde og koncentrere sig. Det er som om han stresser helt vildt og ikke er i stand til at lytte til simple instrukser, og han får uro i sin krop.

Så fik han simple spørgsmål: ‘Nævn to dyr’. Han elsker dyr, og han kender alle dyr, men han kunne kun komme op med et – ‘næsehorn’. Og lidt efter ‘dinosaur’. Han blev bedt om at nævne to grøntsager, og det kunne han ikke. Jeg tænker, at han slet ikke kender kategorien, fordi vi ikke går rundt og siger grøntsager om majs, agurker og ærter. Men jeg tænker også, at han godt ved det, men simpelthen er så stresset, at han ikke formår at formulere svaret.

Et andet spørgsmål var ‘hvad kalder man det, man sætter på et brev?’ Jeg kom til at grine og sagde ‘det er der da ingen, der ved!’ Psykologen gav mig ret i, at spørgsmålet var fra en anden tid. Måske skulle de opdatere med ‘hvor mange knapper er der på en Ipad?’

Til gengæld var der en hel del spørgsmål, han besvarede korrekt – bl.a. blev han vist en stribe billeder og skulle pege på ‘det man kan lave mad på’, nemlig komfuret. Det kunne han godt.

Vi sagde lige ud, at det føltes frustrerende at være vidne til testen, for vi ved jo, at han ved mange af de ting, han blev spurgt om, og han kan også mange af de ting, han blev udfordret til, men situationen gør, at han ikke formår at vise, at han godt kan. Han bliver stresset, frustreret, ked af det og går i sort. Så jeg spurgte, om vi kan gøre situationen anderledes næste gang. Han har svært ved at sidde ved et bord og koncentrere sig i længere tid, så måske hjælper det at ligge på madrassen og løse nogle af opgaverne næste gang. Det prøver vi i næste uge.

Han var helt færdig bagefter. Han var træt, og han var også lidt frustreret. Han ville gerne ud og lege på legepladsen med det samme, og Allan lovede ham, at de går på legepladsen i eftermiddag ovre hos farmor og bedstefar. Jeg blev sat af på kontoret, og jeg var ked af at vinke farvel til mine to mænd. Jeg har brug for at være hjemme, at kramme og tale om det. Men om lidt skal jeg afsted til salgsmøde og er først hjemme igen i morgen aften.

Jeg synes, at det er svært, jeg føler det ærligt talt som lidt af et gok i nødden, at Nicholas ikke var i stand til at udføre hele testen, fordi jeg jo ved, at han er en klog knægt med en masse ressourcer. Men samtidig er det jo netop derfor, at vi er her, og jeg har besluttet mig til ikke at tænke mere over det nu. Nu er der 4 sessions tilbage, så får vi en samlet konklusion på alle de tests og observationer, der skal laves. Indtil da ved vi ingenting, og jeg aner jo rent faktisk overhovedet ikke om testen er bygget sådan op, at den er svær (den skal jo rumme alle fra 3-6 år), så måske klarede han den fint af en dreng på 3 år og 11 måneder at være.

Jeg er i hvert fald stolt af ham, han klarede de 4 timer på hospitalet virkelig fint – det er ikke let at sidde for bordenden ved siden af en fremmed, der stiller mærkelige opgaver, mens både far, mor og endnu en fremmed plus et videokamera iagttager ham. Jeg ville også få galopperende præstationsangst!

Nicholas har lige ringet til mig fra toppen af sit klatretræ ovre hos farmor og bedstefar og har råbt til mig, at han savner mig. Jeg savner også dig, min lille skat!

Tung mor

Jeg har sagt det til mig selv så mange gange. Igen. Og igen. Og igen. Vejer nu 85 kilo, 6 kilo op siden sidste år, hvor jeg tabte 10 kilo ved hjælp af træning, kostomlægning og Nupo.

Jeg ved jo godt hvorfor og hvordan kiloene kom på igen. Flugt, sorg, trøst. Spiser fedt og sødt og for godt for at trøste mig selv. Det var så let at tabe 10 kilo, for så ville jeg have lettere ved at blive gravid. Det var et godt og motiverende mål.

Tre forgæves reagensglasforsøg. To døde æg og to levende, der blev sat op. Jeg var gravid – eller sådan føltes det. Jeg var bare ikke gravid. Jeg er til gengæld 41 år, og graviditeter i den alder er sjældne.

Det er ved at være længe siden efterhånden, at det fejlede sidst, men sorgen ligger lige under overfladen. Nu sælger jeg babytøj, og jeg er ved at være tyk som før. You do the math.

Jeg vil gerne ryste sorgen af mig, og jeg vil så gerne ud af den onde cirkel. Jeg vil ikke længere sidde i sofaen og æde mig ned og samtidig begrave mig i arbejde for at slippe for at tænke og føle. Jeg håber, at jeg kan ryste sorgen af mig og skifte fokus, for jeg er mor. Så heldig er jeg nemlig!

Jeg har fysikken til at løbe om kap, cykle, spille fodbold og være mor, men lige nu har jeg ikke formen til det. Irriterende! Så jeg tænker, at det er det mål, jeg vil stræbe efter nu.

On line loppis

http://www.trendsales.dk/search/?f=UserId=40515;v=gallery Med fare for at være for pushy, så vil jeg da lige henlede opmærksomheden på mine lopper på Trendsales her. Jeg oprettede det i går aftes, for nu har jeg fyldt vores soveværelse med kasservis af gode babylopper, og som jeg er i gang med at vaske. Med parfumefrit vaskepulver. Og så tænkte jeg, at jeg lige ville prøve at sælge noget af det på nettet, for vores næste loppis er først 7. juli, og det er altså lang tid, at kasserne skal stå i vores soveværelse.

Her til morgen sad jeg bare for sjov og prøvede at finde mine egne ting på Trendsales, og det var edderhyleme svært, for fx var mine Gap hættetrøjer ikke til at finde under BabyGap, selvom jeg havde lagt dem der. Valenri findes fx slet ikke på Trendsales, selvom jeg har oprettet en nuttet babyblå shortsdrag under det mærke, så hvis man er virkelig glad for Valenri, så kan man kigge langt i vejviseren.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre – bruger du Trendsales? Fungerer det for dig? Hvis ja, hvad er så dit bedste tip? Hvis du sælger børnetøj andre steder på nettet, hvordan gør du og på hvilke sites? Del dine bedste tips i kommentar-feltet 🙂

Billede

Baby Loppis

20130616-194441.jpg

Vi var på loppis med al Nicholas’ babytøj, legetøj og babytilbehør. Det var forfærdeligt – og forfærdelig dejligt at komme af med meget af det. Det fylder bare, det ligger der i kælderen og er smækfyldt af duft og af minder og af drømme.

For selvom vi ønsker os et barn til, er det sandsynligt, at vi ikke får et barn til. I dag har vi givet andre nybagte og vordende forældre mulighed for at glæde sig over de ting, vi har været så glade for.

Men svært … det er det da. Og det bliver ikke lettere at stuve det af vejen i kælderen og vente 5 år, så jeg er glad for, at vi fik taget hul på det og fik begyndt at sælge ud.

Jeg samlede det bedste babytøj i en mellemstor plastic opbevaringskasse til næste loppis i juli, da dagen var ved at være slut. Resten samlede jeg i 3 store sække til Røde Kors.

Jeg elsker at rydde op, give væk og komme af med rod. For det er i bund og grund det, det er. Rod og støj på hjernen. For selvom jeg ikke ser det, så ved jeg, at det er der. Det fylder – både i kælderen og i mit hoved. Og også i mit hjerte.

Minderne sidder ikke i tøjet. Minderne bor i mit hjerte. Jeg husker hver et stykke tøj, jeg har minder om det hele, og jeg kunne godt gemme det hele, men jeg orker det ikke. Memory overload …

Hold nu op, vi kom af med MEGET, og vi fik da landet et par tusind på feriekontoen. Til nye dejlige oplevelser og minder 🙂

Vejrudsigten havde lovet mange byger hele formiddagen, så vi var forberedte på, at det kunne blive en fugtig omgang, men selvom det så sort ud i ‘kanten’ det meste af dagen, så regnede det ikke på os. Vi stod hele formiddagen i vekslende sol og gråvejr. Men så tårnede den ondeste sky op i horisonten. Der var 1/2 time tilbage, og jeg sagde “så pakker vi, for den sky giver vand”. Og det skal jeg da nok love for, at den gjorde!

Vi pakkede biler i silende regn, og jeg er SÅ glad for, at vi har opgraderet fra pap-flyttekasser til store plastic opbevaringskasser! På med låget, og så var alle lopperne tørre nede i kasserne. Vel hjemme igen stillede jeg de tilbageværende kasser langs et tændt varmeapparat for at undgå fugtskader og grim lugt.

Billede

Loppis

 

20130609-173945.jpgDet var hårdt arbejde, men det betalte sig; vi lavede et solidt overskud, og vi har fået mere plads og lommepenge til sommerferien. På en og samme gang!

Vi fik god pris for Le Creuset sagerne, de gamle parfumer og neglelak, cykelstolen og en masse af Nicholas’ tøj. Skønt!

Nu er vi trætte og har ømme fødder 💤💤💤

Klar til loppis i morgen

20130609-000110.jpg

Alt sælges i morgen. Vi er ikke for billige til at være på udsalg 😜😜

Vi sælger bl.a. et komplet cremefarvet Le Creuset grydesæt bestående af gryder, kasserolle, pande, grillpande, 3 røreskåle og et lasagnefad.

20130609-000316.jpg
En cykelstol fra Hamax med beslag. Nypris 599 – aldrig brugt.

Og så alt det andet; Thomas Tog hjemmesko, tøj, legetøj, film, LPer, jakker, frakker, gummistøvler (helt nye fra Danefæ) og meget mere!

Kom og køb i morgen på Søllerød Loppemarked 😄😄😄

Billede

Sommerdag

20130601-234622.jpg

Efter 20 minutter i sofaen lørdag aften efter forgæves at have zappet mig gennem 117 kanaler, måtte jeg indse, at jeg var udkørt. Træt, øm, glad og helt færdig. Afstiafsted til køjs 💤 Lørdagen har været skøn, lang og dejlig, og jeg er helt færdig!

Da Allan tog på arbejde klokken 20 havde jeg valget mellem at gå kold eller få udrettet lidt, mens der var roligt, så jeg gik i gang med at støvsuge – pludselig fik jeg bare lyst til det! Kan godt hænge sammen med bjerge af sand, madrester og nullernænd langs panelerne.. Satser på, at senil underbo ikke klager. Jeg fik vasket, tørret og foldet tøj. Jeg fik ryddet totalt meget op og jeg fik vasket gulv.

Og jeg gav Nicholas et bad; han bad selv om det, fordi nu kan han pludselig godt li’ at gå i bad. Han har altid hadet at få bad, men vi har lavet små aftaler om fx hårvask, så vi gør det specielt, som han ka’ li’ det. Det virker, og nu er badet ikke længere et stridspunkt 👌

Udefra betragtet er det måske ikke nogen videre festlig lørdag aften, men jeg er glad – sikke en dejlig dag 💕💕