Aktindsigt med overraskelser

I går fik vi så tilsendt kommunens akter, der lå til grund for afslaget på den ansøgning, vi aldrig har sendt. Det viser sig, at børnepsyk har sendt alle mellemregningerne (ca. 15 tætskrevne sider) men intet resultat – dvs ingen reel diagnose til kommunen.

Det gør det jo ret svært for kommunen at danne sig et billede af hvad der foregår. Særligt når de så glimrede ved deres fravær ved netværkssamtalen, hvor de ville have fået diagnosen præsenteret.

Bottomline er, at kommunen ikke kender Nicholas’ diagnose. Og ved ikke at dukke op til netværkssamtalen har de formået at forhale processen i to måneder. Kommunen er ‘godt hjulpet’ på vej af, at børnepsyk endnu ikke har fået smølet sig sammen til at sende konklusionen på udredningen til hverken kommunen eller os.

Resultatet af udredningen blev præsenteret for os 17. juli, og der burde konklusionen jo have ligget klar i skuffen. Det er helt uholdbart, at man vender op og ned på folks liv og prædiker om hvor afgørende vigtigt hurtig indsats er – hvorefter man så lægger sagen i skuffen to måneder, så ingen kan komme videre!

Den gode nyhed er, at konklusionen kan forventes forfattet og samlet i løbet af en uges tid (!!!). Først når de modtager den har kommunen omsider mulighed for at danne sig et overblik over vores situation. Oveni det er det jo mærkeligt, at børnepsyk fortalte mig i fredags, at de intet har sendt til kommunen.

Jeg er mildt sagt forundret og overhovedet ikke imponeret!