Tilbage til hverdagen

efteråret er her … gode gamle hyggelige ven med kastanier, gule blade, sol og høj blå himmel.
Varm chokolade og pandekager.

Helt viildt gammel – med et smil

Da jeg var helt lille, vågnede jeg af og til om natten og var bange for at blive voksen. Da jeg blev teenager ville jeg bare være voksen asap. Og jeg stoppede ikke, jeg tog ikke engang en pause undervejs. Så blev jeg 18, 19, 20 og så flyttede jeg e-n-d-e-l-i-g hjemmefra. Ud i det…

Frisk luft under vingerne

Jeg har svært ved at holde mig i ro for tiden. Jo, jeg vil gerne vinde den fjollede challenge, men .. det er ikke bare det, der gør tricket for mig. Jeg har virkelig brug for den indre ro og ekstra energi, som jeg får af at røre mig. Så jeg gik 3 km i…

Den største taber!

Før ferien meldte jeg mig til en challenge på arbejdet; hvad jeg dog ikke gør for gratis mad! Den, der taber sig mest, vinder en god middag! Se, det er jo win-win! Jeg mente, at ferien nok ville placere i omegnen af 5 ekstra kilo på min mås. 5 kilo, som jeg vil kunne tabe…

Manisk mandag – 2

Jeg drejede lige om hjørnet hjemmefra og sad fast i en laaang og sløv morgenkø. Så meget for at køre hjemmefra i god tid. Der var sket et uheld på motorvejen. Efter små tre kvarter passerede jeg nogle bulede biler i snegletempo. Stakkels dem, der startede dagen dér … Jeg nåede ikke mandagsmorgenmødet, men det…

Happy Anniversary!

Jeg fik denne hilsen på bloggen i dag – tænk lige en gang; 6 års jubilæum! Det er da også .. noget! Faktisk en hel del. De sidste 6 år har været så fulde af begivenheder, og min blog har antaget forskellige former alt efter hvor jeg har været i mit liv; nyforelsket, nyforlovet, gravid,…

Men hvad er nu det?

I går aftes sad jeg og arbejdede, og pludselig kunne jeg ikke se noget. Jeg stoppede og så undrende op – og der var det; det bløde blåsorte mørke. Det mørke, som snart hylder sig om os som det varme tøj, vi må trække i. Jeg så det ikke ske denne gang. Vi var bortrejste,…

P** oss – 2

Vores morgen var timet og tilrettelagt, og mellemtiden rimelig, indtil … drengen ramte ved siden af toilettet i børnehaven, men fik til gengæld ram på gulv, bukser, underbukser, strømper, hjemmesko og sweat shirt. Jeg bandede højlydt, og han vrælede i vilden sky. Jeg fik ham ud af tøjet, fandt alt hans reservetøj frem, vaskede og trøstede ham…

P** oss – 1

Her til morgen kørte det virkelig fint .. for derefter at køre af sporet, da jeg rodede i min taske efter mine solbriller og fandt drengens madkasse. Ikke smart. U-vending og tilbage til børnehaven med et stort grin. Ups .. “her er din madkasse, skat” og så et ekstra kys og uyd af døren, mens han introducerede…

Manisk mandag

Jeg er ikke særlig god til omstillinger, og mandag efter ferien er en af de værste dage, fordi tempoet går fra minimum til maksimum. Derfor har jeg taget fri, og derfor betyder den ekstra fridag ikke endnu en dag i hængekøjen og så bare udskyde problemerne til i morgen. Det betyder normal morgen – altså…

Ferie-blues

Vi var hjemme omkring 22:30 i går aftes, og vi tømte bilen og stillede al vores pik-pak ind midt i stuen. Ved at stille det der, hvor man skvatter over det, så får man gjort noget ved det hurtigt og undgår en pukkel af strandet bagage. I dag er det søndag, vi sov længe, for det…

Sidste træk hjem

Vi sov længe på Mercure Hotel i Hannover. Ikke fordi vi var trætte, men fordi vi sov vildt dårligt allesammen om natten. Drengen tullede tilbage i vores seng, som føltes som en stor skum-champignon. Sengen var nemlig rund på toppen som en champignon. Det betød, at man automatisk trillede ud mod kanten af madrassen, som ikke hvilede madraskanten…

Ny milepæl – ?

Vi troede aldrig, at det skulle ske – men her til aften ville Nicholas sove i sin egen seng på hotelværelset. Han har sovet i vores seng i de seneste år – der var en periode, hvor han sov (uroligt og dårligt) i sin egen seng på eget værelse, og så tog vi ham ind…

Hjem udenfor hjemmet

Da vi kom hjem til Novotel i Würzburg var det faktisk som at stikke sine trætte fødder ned i et par bløde lune tøfler og smække stængerne op. ‘Willkommen frau Kjaergaard und Familie’ og så fik vi nøgler og instrukser. Alt var på plads, alt var der taget hånd om, og vi gjorde store øjne,…

Efter nedtur kommer optur – eller gør det?

Da jeg bestilte hotel til hjemturen, var jeg måske lidt optimistisk – små 700 km på den første dag – ville føre os ud fra Sirmione og væk fra Gardasøen, ud af Italien, gennem Brennerpasset, gennem Østrig og via Fernpaß til Tyskland og op til Würzburg. Til Nicholas’ store begejstring fik vi sneget os ind…