Fantastisk mad!

Vi havde opdaget en ny restaurant Rosa Luxemburg Strasse, og der smuttede vi hen for lige at få noget mad. Madami – mom’s vietnamese kitchen hedder restauranten, og det er mor, der står bag maden. Jeg kan uden overdrivelse sige, at vi her fik feriens bedste måltid mad.

Vi kender ikke rigtige noget til vietnamesisk mad, så det var med åbent sind og lidt famlen i menuen, at vi valgte en menu for to. Først fik vi en spicy kokosmælksuppe, der smagte himmelsk.

menu

Derefter fik vi et smukt og overdådigt festmåltid serveret på et stort fad. Der var to forskellige rolls, bl.a. mors egne madami-rolls med oksefilet, en lækker agurke-mango-salat, kyllingespyd med jordnøddesauce og ikke mindst oksekød i en fantastisk karry-avocado sauce.

Hver enkelt mundfuld var fyldt med smag, og alle grøntsagerne var friske og sprøde. Bortset fra avocadoen i saucen, der var tilpas blød og lækker 😉

Vi skal vist udforske det vietnamesiske køkken lidt mere 😀

Haps! Sagde turistfælden 

Vi skippede det sidste år, men i år skulle vi i Legoland Discovery Center under jorden ved Potzdamer Platz. Vi forventede naturligvis ikke et Legoland Billund-style under jorden, men efter vores besøg i Lego-butikken i 3 etager ved Ku’damm forventede vi et kvalitetsbesøg.

Prisen er frisk; den højeste pris er €18,95 per næse – også børn over 2 år. Vi kom ind for €32 for os alle tre. De tilbyder et aktivitetssæt i døren – mod en merpris, naturligvis. Vi sagde nej tak til det.

Først stod vi 1/2 time i kø for at komme ind, så stod vi 20 minutter i kø for at se en film i 4D. Vi blev i ventetiden bombarderet med en film, der kørte i loop, om at vi skal huske at aflevere 3D brillerne ved udgangen. Men vi fik bare ingen 3D briller udleveret (?), så vi så en almindelig Lego-film, hvor vi undervejs fik sprøjtet vand i hovedet, og det sneede med hvide barberskumsklatter, og der blev blæst luft på os. Ikke helt 4D, men drengen var begejstret – særligt over sneen, der dryssede ned over os.

Man kan spise dernede, men det så meget trist ud, så selvom vi var der til frokost, så sprang vi maden over.

Der var to tumleområder – det ene var ret småt og kunne være i vores stue, der var 25 børn derinde, så der var ikke meget plads at tumle på. Den andet var lidt større, og der var også vildt mange børn inde. Udenfor var der masser af stole, hvor masser af forældre sad med tomme blikke i den øredøvende larm.

Der er én ‘rigtig’ forlystelse i Discovery Center; Drageborgen. De gør et stort nummer ud af at måle barnets højde, samt at man skal spændes fast. Hvorefter man kører i sneglefart ind i mørket i et par minutter. Højdepunktet er når man pludselig kører en hel meter op i en langsom elevator og hele vejen ned igen lige så stille.

Efter en lille times tid gik vi ud igen, uden de store protester fra vores 6-årige søn. Al udgang foregår gennem en Legobutik, og der var liige den der Ninjago-ting, vores søn ønskede sig …

Nu har vi prøvet det. ‘Det sted kommer vi aldrig mere’, som vores søn sagde bagefter. Det opsummerer vist på rammende vis, hvor ringe det var. Selv for børnene. Som forældre føles det at blive kørt en tur i en pengemaskine, hvor alt koster ekstra, og hvor man ikke får noget for entréprisen andet end en følelse af at være blevet snydt.

Men heldigvis kan Lego så meget andet end Legoland – og heldigvis kan Berlin så meget andet end Legoland, så vi var hurtigt glade igen, da vi kom ud i skønne hede Berlin ❤️

Til gengæld skal vi forbi Lego-butikken igen, for den er fantastisk. Der er så meget at opleve; de ansatte er selv legebørn, de er i børnehøjde, selv når sproget er en barriere.  Det er et sjovt sted at gå hen både for børn og voksne. Vi havde slet ikke opdaget, at der var 3 etager i butikken fyldt med oplevelser. Det ved vi nu 😉