Kolbøtteliv

I går fik vi svar på udredningen af vores knægt, og det var – mildt sagt – et meget overraskende svar. Og så alligevel overhovedet ikke overraskende, hvis vi sådan tænker rigtig godt efter. Alle hans diagnoser blev slettet på et øjeblik. Han er umoden. Den lader vi lige stå et øjeblik.

“Er I sikre?” spurgte vi. Det var de, og de gennemgik metodisk deres udredning, samt hvorfor de ikke mener, at han har nogle af de psykiatriske diagnoser, han fik i første omgang, og de tilbageviste ikke mindst den første intelligenstest, som var helt skæv.

Kort fortalt, så fandt de, at autisme var der helt klart ikke basis for, den blev tilbagevist via deres tests samt deres observation af ham. Mistanken om ADHD blev både afvist af deres tests, samt tilbagevist af de udfordringer, vi og børnehaven angiver. Hans udfordringer er situationsbestemte, de er ikke konsistente hverken over tid eller på tværs af forskellige situationer, og de er ikke udtalte nok.

Han er desuden vokset ud af de fleste af de problematikker, der var fremherskende i 3 års alderen. De vurderer, at han udvikler sig som han skal, han er bare umoden.

Så .. hvad nu? Ingenting. De lukker og slukker sagen. Der er ingen sag. Vi kiggede på hinanden og fattede intet – “er I helt sikre?” …

/Z03.2 obs ved mistanke om psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse ej fundet/

De livsvilkår, vi levede med i går, findes ikke i dag. Vi skal se verden på en ny måde. Det er så fantastisk – og det er helt fantastisk mærkeligt og nærmest ubegribeligt. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det føles indeni. Det er et stort kaos af glæde, vantro, lettelse, forundring, chok, bekymring …

Det tager nok lidt tid at kapere det her. Det er så uventet og pludseligt. Jeg mangler ord ❤

—————————————

Læs om vores vej ad ADHD Avenue og læs også her om de tvivl, vi har haft omkring diagnosens validitet. Læs også om vores vej hen ad Autisme Allé, hvor jeg beskriver vores vej fra day zero.