Som at komme hjem

Vi startede dagen med at gå fra vores lejlighed ned til Stargarder Strasse i det lækreste krystalklare solskin for at spise morgenmad på Spreegold. Det er altid som at komme hjem;  der er jo Bircher Müsli på menuen præcis som derhjemme 😉  Bortset fra at Spreegolds Bircher Müsli er en hel del bedre, da der er frisk frugt i. Bircher müslien er del af Spreegolds brunch platte:

Spreegold’s Brunch tallerken “the best” koster 18,50 € og består af 2 pandekager med ahorn sirup, den lækreste Bircher müsli, laks med kapers og peberrodsdressing, omelet med bacon ost, 2 forskellige slags skinke, marmelade, samt salat og brød til.

spreegold.jpgDa vi havde spist morgenmad, tog vi toget til Alexanderplatz, hvor vi gik i Alexa for at få en kop kaffe, kigge på Skylanders og på sko til mig. Her var det så, at en kollega ringede fra mit arbejde, og vi stod derfor i 20 minutter og blomstrede midt i Alexa, mens jeg forklarede, tænkte, talte og forsøgte at huske nogle detaljer fra før juleferien. Jeg var vitterlig langt væk hjemmefra – også i tankerne; jeg er på ferie, faktisk 😉 Jeg håber virkelig, at jeg var til nogen hjælp, men jeg fik dårlig samvittighed over ikke at være der og kunne klare ærterne selv.

Vi delte os op, og jeg gik i Primark. Der var virkelig mange mennesker, jeg var lidt stresset, fik også ondt i hovedet, og så mistede jeg lidt modet undervejs, så jeg fik slet ikke set på bukser og på træningstøj, som jeg ellers havde planlagt. Lidt surt, men det går nok alligevel, for jeg fandt det fedeste tøj til knægten, plus nogle superfede bluser, en blondekjole, pyjamas og nogle stroptoppe til mig selv.

Da jeg kom ud, var jeg ret træt af mig selv; hvorfor nu ikke bare glemme jobbet og nyde ferien her og nu? Jeg prøvede at zappe ud af følelsen af ikke at have gjort det godt nok, for jeg ved med mig selv, at jeg har knoklet og forberedt det bedst muligt før min ferie. Videre! Pyt!

Mine mænd stod lige udenfor i det krystalklare solskin og så på alle de glade mennesker, der stod på skøjter på skøjtebanen på Alexanderplatz. De to glade mænd, julestemningen, den blå himmel og solskinnet gjorde mig glad i låget igen.

DSC_0316.jpg

Toca Rouge

Efter vores lille pause hos Dussmann fik vi travlt, for jeg havde bestilt bord på Toca Rouge i Torstrasse. Bag Toca Rouge står samme folk, der har Yumcha Heroes, som er et af vores absolutte favoritsteder i Berlin. Vi havde læst om Toca Rouge i ‘Vi elsker Berlin’, og det var et af de steder, vi bare måtte afprøve.

Vi valgte nedenstående menu til €35, og vi blev ikke skuffede. Maden var simpelthen fantastisk.

Afons special menu
  1. Stegte rejser med wasabi-mayonnaise og kartoffelchips
  2. Tunfisketatar på avocado med wasabi creme med rødbede og pocheret vagtelæg
  3. Stuvet berberiandebryst med fritter af sød kartoffel, sugar snaps og en mørk barbeque-kanel soya sauce
  4. Chokolade parfait med hasselnødder og vilde bær

DSC_0419.jpg

Hvad var det bedste egentlig? Det er virkelig svært at sige! Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men kartoffelchipsene i forretten var (selvfølgelig!) ikke klassiske kartoffelchips fra pose, men de sprødeste kruseduller af fintsnittede 1 mm tynde kartoffelstrimler. De smagte himmelsk sammen faste rejer og den lækre wasabi-mayo.

Tunfisketataren var også en eksplosion af smag og teksturer. Og barbeque-kanel saucen til berberianden, der var så mør, at man sagtens kunne kalde den pulled duck.

Og toilettet er en oplevelse for sig selv. Go there – og husk mobilen, for der er basis for cool selfies 😀 Knægten og jeg havde vores egen diskofest derude, for der er masser af spejle og kulørte lamper i loftet, der blinker i takt til musikken.

Vi gik hjem fra Toca Rouge via Rosenthaler Platz og Weinbergsweg. Elsker de steder, selv i bidende kold vind var der bare så hyggeligt.

Nu er jeg helt færdig. Knægten sover allerede, og jeg er bare SÅ træt. Jeg er grundglad indeni. Berlin gør bare dét der ved mig igen. En lille del af mig er bange for ikke at nå det hele. Der er så meget, vi skal nå at opleve, se på og smage på …

Nå, det gider jeg ikke meditere over – blot glæde mig over, at (også) denne dag i Berlin var helt fantastisk.

I morgen skal vi på Spreegold – jeg må simpelthen have en omgang tomat mozzarella røræg. Uhmmm .. Og måske lidt Bircher? Jeg tænker, at vi i morgen skal på Gendarmenmarkt, når solen er gået ned. Og vi skal på Potzdamer Platz, i LP12 og til Ku’Damm forinden …

Dussmann – das Kulturkaufhaus

Vi tog hjem og stillede poserne fra Primark, og lidt senere satte vi kursen mod Dussmann i Friedrichstrasse. Knægten og jeg satte kursen mod legerummet med den fine udsigt til Friedrichstrasse station.

Vi blev lidt skuffede, for legerummet er flyttet, det nye legerum er blevet nicet og er blevet lidt sterilt, der er opsat regler om, at man ikke må lege vildt, man skal være stille, og forældre hæfter i øvrigt for deres børn.

Udvalget af højtlæsningsbøger var desværre også skrumpet; der var kun småbørnsbøger, så vi fik læst 10 bøger, hvor jeg som sædvanligt oversatte direkte til dansk. Det er måske bare mig, der synes, at det er lidt kedeligt, for knægten var happy og hyggede sig fint med lidt højtlæsning.

Mørket var faldet på, mens vi var derinde, og vi gik ned på Unter den Linden og gik amok med at skyde en masse selfies under et smukt julepyntet træ 😀

frstrasse.jpg

Curry Wurst – NU fatter jeg det!!

Som sagt har vi jo købt Sissel Jo Gazans bog ‘Vi elsker Berlin‘, og der er en række tips, vi har tænkt os at afprøve. Et af dem er Konnopke’s Imbiss under højbanen ved Eberswalder Strasse U-Bahn på Schönhauser Allée. Der var laaang kø for at få en Currywurst, og vi tog opstilling bagest.

KonnopVi delte en omgang Currywurst, mens knægten fik ein paar Wiener med ketchup. Det var en aha-oplevelse! Now I get it! NU fatter jeg hvorfor tyskerne er så vilde med Currywurst!! Det smagte intet mindre end fantastisk. Og det gik op for mig, at jeg hidtil kun har fået triste kopier af den ægte vare. Det er ikke mit sidste besøg hos Konnopke’s 😘