Mmm .. Madami !

I sommer havde vi denne fantastiske madoplevelse i Berlin hos Madami i Rosa Luxembourg Strasse 3. Før i sommer var det vietnamesiske køkken ikke rigtig noget, vi havde stiftet bekendtskab med. Det er en fejl, når det er mor’s vietnamesiske køkken.

Madami er et af vores stamsteder i Berlin. Kan man egentlig kalde en restaurant et stamsted, når man kun har været der to gange? Vores intention er at komme der igen. Og igen. Og igen. Det er så lækker mad – kommer du forbi, må du derind!

Vi valgte samme menu som i sommer, og den var præcis lige så fantastisk og overdådig. Først fik vi den lækreste spicy kokosmælksuppe, der smagte himmelsk.

Og præcis som i sommer fik vi serveret et smukt og overdådigt festmåltid  på et stort fad. Der var mors egne madami-rolls med oksefilet, en lækker agurke-mango-salat, kyllingespyd med jordnøddesauce og ikke mindst oksekød i en fantastisk karry-avocado sauce.

Til dessert var der sprøde sukkerglaserede banankugler – I know, det lyder lidt tarveligt, men de var supergodt tilberedt og smagte fantastisk. Vi kunne også have valgt kaffe i stedet for.

madami.jpg

 

Et sidste julemarked

Vi afsluttede dagen på julemarkedet på Gendarmenmarkt. Det er vel nok Berlins mest kendte julemarked, og det er også det smukkeste og mest klassiske julemarked. Det koster 1 euro at komme ind.

Vi plejer at få os et glas Glühwein, og så stjæler vi kruset med. Man betaler 3 euro i pant, så på sin vis har vi betalt for kruset. Glühwein var virkelig tiltrængt i kulden igen i år, og ja, kruset smuttede ned i tasken og skal hjem til samlingen. Sidste år købte vi et kræmmerhus med noget, der hedder Baumkuchen – det smagte fantastisk, og heldigvis var der også Baumkuchen på programmet i år. Vi delte et kræmmerhus med Baumkuchen med hvid chokoladesauce. Hold NU op, det smagte fantastisk!!

Igen i år var der optræden på scenen foran koncerthuset, og juletræet var igen i år overdådigt pyntet med millioner af små lyspærer. Overalt var der glade mennesker, og der var ikke noget med skubben og masen. Det hele foregik stille og roligt i en glad og fornøjet stemning, hvor folk gik rundt mellem hinanden og var totalt glade i låget. Det er også virkelig svært at bevare pessimismen, når der bare dufter skønt, der er fin musik, smukke lys og spændende sager til salg i boderne. Vi købte nogle superlækre salmiaklakridser, der var forbudt for børn. Knægten ville også hellere have en hot dog, som dog blev til en Bratwurst i en Semle.

DSC_0567.jpg
Her laves der Baumkuchen & der er kun virkelig glade kunder i butikken 🙂

Mere jul & flere julemarkeder

Det sjove ved at holde nytår i Berlin er, at vi altid kommer i forsinket julestemning. Mange af Berlins julemarkeder lukker lige før jul, men der er også en hel del, der først lukker lige omkring nytår, så man kan sagtens nå lige at komme i julestemning en gang til.

Efter at have fået ekviperet sønnen med nyt varmt vintertøj, tog vi til Potzdamer Platz, hvor der er julemarked med kælkebakke. Vi kan godt se, at en af os næste år er nødt til at kælke i bildæk ned ad den høje kælkebakke sammen med knægten. Han var helt vild for at prøve det, men jeg synes, at han er for lille, for det er rimelig vildt – !

Sony Center er udsmykket med lys, og da mørket faldt på, så det helt fortryllende ud. I gaderne er der givet gas med stjerner og faldende lysende blå ‘sne’, og på Marlene Dietrich Platz står det flotteste og festligste juletræ, der er pyntet med tusindvis af spejlblanke glaskugler, samt lys i forskellige farver. Jeg elsker den måde at gi’ den gas med juleriet på. Ikke bare en forkølet juletræskæde med hvide pærer, men fuld gas på farver og antal lys.

Knægten skulle på toilettet, så vi gik over i Potzdamer Platz Arkaden, og også her var der givet fuld gas på juleudsmykningen. Der var lys og glitter og juletræer med kæmpestore julekugler med Berlin-motiver på. Det var så festligt og hyggeligt, og der var bare den hyggeligste afslappede stemning, selvom der var mange mennesker.

DSC_0505.jpgI et hjørne på Potzdamer Platz havde de bygget en hel østrigsk skihytte til lejligheden. Her kunne man spise alle de østrigske klassikere med ‘ægte’ tyrolermusik til.

 

 

Frostbid i næsen

Efter det første julemarked ved Gedächtniskirche slentrede vi ned ad Ku’damm, for manden skulle en tur i ‘sin’ pladebutik. Han fandt nu ikke noget i denne omgang, men det gjorde jeg.

Jeg kunne se på knægten, at han frøs, og han klagede også over, at han frøs hele tiden. Det var også bidende koldt, lige omkring frysepunktet. Vejret var smukt, og solen skinnede fra en blå himmel – men vinden var  iskold og fløjtede lige gennem selv varme jakker.

Hvad værre er, at fjerene popper ud af sømmene på sønnens gamle slidte dynejakke, så vi satte kursen mod den nærmeste H&M for at købe en ny vinterjakke på bud til ham. Jeg havde ellers forestillet mig, at Primark havde vinterjakker, men alle deres vinterjakker har fastsyet hætte, og det er jeg ikke vild med. Raske drenges hætter skal kunne knappes af af sikkerhedshensyn, hvis du spørger mig. Og det kan H&Ms hætter altid.

Vi fandt hurtigt en lækker jakke i H&M på bud til 18 euro. Først prøvede vi at proppe knægten ned i en jakke i str. 122, men den gik ikke. Han er konverteret til en størrelse 128. Min lille dreng – !!

Nå, men alt det, vi sparede på jakken, brugte vi så på en (imiteret) pelshue til knægten. Han kan jo ikke gå med ørerne bare i dén polarvind. Og pelshuen var bare så fin og blød.

SÅ var vi alle tre klædt på til flere julemarkeder!

Juleministeren

Vi startede ud med at spise morgenmad – den lille version – hos Spreegold. ‘Bare’ en omgang røræg med tomat og mozzarella, samt en Bircher müsli for lige at fylde op. Ja, det var nok for meget! Vores plan for dagen var faktisk også ret krævende; julemarked både ved Gedächtniskirche, på Potzdamer Platz og selvfølgelig på Gendarmenmarkt.

Jeg elsker tyske julemarkeder. Det med jul er noget tyskerne er eksperter i. De giver den fuld gas med jul i alle farver overalt, mens vi mest går op i at modernisere og farvekoordinere julepynten, så det hele bliver cremefarvet. Juletræet har vi kopieret fra Tyskland – hvorfor egentlig stoppe der?

Julemarkedet ved Gedächtniskirche har simpelthen alt, hvad der skal til af julesager – både til at spise og til pynt. Jeg vil tro, at der er over 100 boder med alt fra candyfloss, Lebkuchen, Glühwein, 1/2 meter lange pølser, almindelige pølser, kastanier, brændte nødder lige fra macadamia til mandler, slik, chokolade, ragelse, bluser, huer … og julepynt.

Vi besøgte Käthe Wohlfahrt, som vi opdagede ved et tilfælde på hovedgaden i Rothenburg forrige sommer. Der lå nemlig en kæmpestor butik propfyldt med julestemning midt om sommeren. Aldrig har jeg set så meget julepynt; Käthe Wohlfahrt sælger kun julepynt hele året rundt. Intet andet.

Hvis Tyskland skulle vælge en juleminister, vil jeg mene, at Frau Wohlfahrt er selvskrevet til dén post. Her efter jul er der bud på de fleste julesager, så det var et spørgsmål om at begrænse mig. Jeg nøjedes med en helt unik grøn firkløver og en lille træsoldat til næste års juletræ. Soldaten kom med i købet, da vi ikke kunne købe på visa, medmindre vi købte for mindst 10 euro.

Manden ved kassen hos Käthe Wohlfahrt var mindst lige så nedtrykt over, at julen er forbi, som jeg er. Jeg bærer det dog noget bedre end han, for han var både nedtrykt, sur, livstræt, tung i optrækket og meget lidt serviceminded. Han var nok oppe og tangere en 7-8 stykker på surhedsskalaen. Han var absolut ikke til at slå et smil af, selvom der gik sport i at prøve på at få ham til det. Det må blive næste år 🙂

… Surhedsskalaen? Den må du læse om i Vi elsker Berlin 🙂