Yumcha Heroes

Ingen tur til Berlin uden en tur på Yumcha Heroes. Sådan har det været siden denne magiske dag i 2012. Siden da har vi været forbi de skønne kinesere på Weinbergsweg hver eneste gang, vi har været i Berlin.Normalt har vi ikke bestilt bord, for vi spiser tidligt i forhold til det primært yngre klientel, der som regel dukker op, når vi er færdige.

Lige netop den 1. januar er det jo lidt et sats – enten kommer der ikke et øje eller også er der fyldt. Den chance ville jeg ikke tage, så jeg bestilte bord via Quaando, og det fungerede perfekt. Der var rigtig mange mennesker, og alle bordene var optagede, så det var godt, at vi bestilte. Vi fik et fint bord til 3 personer i hjørnet med kig til køkken og til Weinbergsweg.

Vi bestilte en lang række rolls & dumplings – herunder kan du se, hvilke dumplings og rolls, jeg har taget billeder af ovenfor:

  • SHOU MAI; dampede wantans med hakket svinekød, vandkastanie, shitakesvampe og laksekaviar
  • TANG BAO; 2 kinesiske dej-dumplings med lunt choko-nougat-fyld og vanillesauce
  • ROASTBEEF ROLL; fyldte kinesiske pandekager, serveret afkølet med roastbeef, Peking-and/sennepssauce, agurkestrimler, gulerødder og purløg
  • EDAMAME og forrest står min min æble-agurk-frisk ingefær-pebermynte-ginger-ale-drink
  • CLASSIC SUMMER ROLL; rispapirrulle, afkølet, med kylling, Thai Basilikum, glasnudler, gulerødder og salat med sød fiske/chilisauce (den er med på de 2 billeder, for det er min favorit <3)
  • Se mere på og bliv sulten på yumchaheroes.de

Som sædvanlig var det en fantastisk oplevelse. Denne gang spiste knægten faktisk noget af maden. Han spiste et par pandekager og smagte på en frikadelle. Han spiste en masse edamame og noget agurk. Mere kan man ikke forvente af en kræsen 6 årig. Han elsker at komme på Yumcha Heroes, men jeg tænker, at det mest er på grund af det spændende gule toilet 🙂

Keine Reise nach Berlin ohne einen Ausflug nach Yumcha Heroes ❤

Later post fra 1. januar 2016

På legepladsen

Volkspark am Weinberg er et af mine favoritsteder i Berlin – og det er en af de legepladser, knægten elsker, så vi skulle naturligvis også der forbi mindst en af dagene – specielt fordi parken kun ligger 1000 meter fra vores lejlighed.

Vi startede ud med at spise brunch på Spreegold. Den 1. Januar åbnede de ‘først’ klokken 8, som kokken lettere beklagende fortalte os forleden. Ikke klokken 7 som de plejer. Vi var begejstrede, for derhjemme er vi slet ikke forvænte med andet end åbne pizzeriaer efter 16 den 1. Januar.

Derefter tog vi sporvognen til Weinbergsweg, hvor vi gik gennem parken og forbi Rosengarten op til legepladsen.

Det var absurd koldt. Det var frostvejr plus blæsevejr plus legepladsen ligger på toppen af en bakke (Weinberg .. ). Selv med nyt uldent tørklæde var det frysende koldt. Men det afholdt ikke knægten fra at prøve alle legeredskaberne på hele legepladsen, mens vi gik med lidt rundt og frøs med anstand. Det var der overraskende mange andre forældre, der også gjorde. Men de andre forældre var lidt mere tjekkede; de havde noget varmt med at drikke i en termoflaske.

Vi havde ikke været der så længe, før min mand opdagede Sissel-Jo Gazan. Jeg var ikke helt sikker på, om det var ok at gå hen og sige hej, men min mand fik mig overtalt; så vi gik hen og hilste på hende, og hun var simpelthen bare så sød. Vi fortalte hende selvfølgelig, at vi er så begejstrede for hendes bog om Berlin og har afprøvet mange af hendes tips allerede. Vi fik et par nye tips til bl.a. Brunch hos italieneren på Weinbergsweg.

Vi talte med Sissel-Jo om at flytte til Berlin og hørte om nogle af hendes erfaringer. For vi drømmer jo et eller andet sted om det, det ville jo være fantastisk at leve i Berlin. At tale med Sissel-Jo var vildt inspirerende. Det føltes pludselig som om det virkelig kan lade sig gøre. Vi skylder i hvert fald os selv og hinanden at undersøge det.

Vores drenge opdagede også hinanden, og så legede de sammen. Vores dreng var i legekammeratunderskud efter en lang juleferie, så han var begejstret for at møde en ny kammerat. Jeg tror, at de legede i noget nær 3 timer, og om aftenen sagde han, at det var ‘den bedste dag’. Vi aftalte at mødes igen og lege dagen efter, og han glædede sig allerede lige fra vi sagde farvel.

Det var simpelthen også den bedste dag. Inspirerende og mageløs. Hvilken fantastisk start på 2016 ❤

Ny start

1. januar er normalt en død-i-sværden-dag, hvor man normalt ikke laver meget andet end at ligge brak og spise pizza. Ingenting er åbent, ingen gider rigtig noget, der er bare helt stille. Bare ikke i Berlin. Der er selvfølgelig mere stille end normalt – men der er stille liv overalt, for man går nemlig ud 1. Januar og spiser brunch eller frokost eller middag – alt efter hvor medtaget man er.

Vi gik lige så stille ned til Spreegold på hjørnet af Stargarder Strasse og Schönhauser Allée. Gaderne var fyldte med nattens fyrværkerirester, men oprydningen var allerede i fuld gang. På Spreegold sad, hang og lå folk og fik førstehjælp fra enten en omelet (salt), et stort krus kaffe (koffein) eller frisk frugt (vitaminer). Småbørnsforældrene så friskere ud – og børnene var i topform, selvom klokken ikke havde rundet 10.

Vi hang længe ud på Spreegold og spiste vores brunchplatte, som vi delte. Knægten spillede ipad med høretelefoner på. Vi var ikke de mest vågne mennesker, men det var også bare rart at hænge ud der, småsnakke, kigge på U-Bahn, der kørte forbi udenfor på højbanen og bare være lige dér.

Dagens plan var simpel; en tur på legepladsen i Weinbergspark, samt en tur ind til Tauentzienstrasse for at se på julelysene – men først når det blev mørkt. Vi havde altså med andre ord; god tid.

Later post fra 1. januar 2016