Spændende limonade

img_6618

Jeg smuttede ind i en Getränkeladen i vores gade i Berlin, og der faldt jeg over denne grønne og spændende limonade med bobler med estragon-ingefærsmag. Oprindelig gik jeg derind, fordi jeg gerne ville smage en Club Mate. Getränkeladen var en spændende biks fyldt med masser af farvestrålende sodavand, som vi overhovedet ikke har herhjemme. Jeg købte Club Mate, Fritz med Rabarber og så denne grønne Wostok. Kunsten var lige at begrænse indkøbet lidt 🙂

Wostok hedder Восток på russisk, og det betyder ‘øst’. Wostok er opkaldt efter det sovjetiske rumfartsprojekt, der som de første havde held med at sende en person i kredsløb om Jorden.

Mens vi andre drak Coca-Cola i 70-80erne, drak de bag jerntæppet Baikal, som også var en brun sodavand, men som var baseret på forskellige urter. Den oprindelig Baikal forsvandt med murens fald, men i 2009 lancerede en hollandsk fotograf den første Wostok i Tyskland med nye friske etiketter med tydelige sovjetiske spor på etiketterne. Han havde boet i 2 årtier i Moskva og var inspireret af den oprindelige Baikal.

Jeg er vild med syrligheden i den Wostok, vi købte. Seriøs frisk ingefærsmag med ordentlig kick i – og en overtone af esdragon. Ikke nogen sød eller genert sodavand. Jeg skal helt klart smage de andre varianter i serien, når vi lander i Berlin igen; Tannenwald, Plum & Cardamom, Apricot & Almond …

Læs mere på wiki og på Wostok, hvis du er nysgerrig 🙂

Den lokale bager

Lige rundt om hjørnet i Kastanienstrasse ligger det lokale bageri Café Plazebo. Min teori er, at det engang var bageri, og så udvidede man butikken og begyndte at servere mad.

Det var vanvittigt koldt, og blæsten fik rigtig fat, da vi kom rundt om hjørnet og ud på Kastanienallée. Vi fik øje på Plazebo og nærmest løb derover. Vi blev mødt af et stort smil, da vi kom ind. Vi var langt fra de eneste, men vi fandt heldigvis et bord og slog os ned. 5 minutters gåtur, og vi var stivfrosne!

Jeg valgte en Mediteranes Frühstück med tomat, mozzarella, pesto, feta, oliven, sucuk, grillet tomater og porrer, smør, marmelade samt melon og druer – og to rundstykker, som var helt friskbagte. Det var så pænt og sirligt serveret på en stor tallerken. Den krydrede tyrkiske pølse – sucuk – var grillet, og den smagte af mere! Jeg fik en vildt god latte ved siden af.

Det var et fint og ærligt måltid. Ikke noget fancy eller en masse overflødigt pynt, men jeg synes særligt, at det var fedt at smage den tyrkiske pølse – den må jeg virkelig forske lidt mere i. Jeg kan ikke sammenligne den rigtig med noget, jeg har smagt før. Den var knaldfyldt med krydret smag. Og så er jeg vild med feta, når feta er god – og det var den her. Krydret og lækker.

Faren valgte Mama’s Frühstück med pølse, ost, müsli, (hård)kogt æg, frugt, smør, marmelade og rigeligt med friskbagt brød og en kop kaffe inkluderet. Det så virkelig godt ud, men der er altid det der med at bestille æg… Det er sjældent, at det er rigtig blødkogt.

Med maven fyldt var vi klar til endnu en kølig dag i Berlin 🙂

Laterpost fra 2. januar 2016

 

Varm i kulden på Vapiano

Det var lørdag, det var frysende koldt, og vinden gik lige gennem vores tøj – og jeg vil faktisk mene, at vi var klædt på rimelig polar-style. Men chillfaktoren lå lige omkring minus 27C, så vi kunne kun holde ud at være udendørs i kort tid. Da vores kropstemperatur var sunket betragteligt på toppen af Weinberg på legepladsen, var vi nødt til at tage afsked med Sissel-Jo’s mand og deres søde unger.

DSC_0962
Jeps, der var isblomster på rutschebanen 😀

Vi tog sporvognen ind mod Hackesche Höfe. Her tumlede vi ind på Starbucks, hvor jeg fik mig en varmende Lebkuchen Latte (mums!!), mens manden min faldt for en varm chokolade med honning og karamel – dvs. det var faktisk en Toblerone varm chokolade. IMG_6262.jpgDen var helt fantastisk!

Og sjovt nok mener jeg jo, at jeg sagde mit navn helt tydeligt, da jeg bestilte, men det var min svigermors navn, der kom ud på koppen 🙂

Vi gik en tur rundt i baggårdene og de nærmeste gader. Vi var en tur i Adidas butikken, for knægten er vild med deres playliste og vil altid derind og hænge ud. Han skal altid høre musik med høretelefoner derinde.

Vi rundede Alex (.. og Primis og Saturn for lige at få købt de sidste sager), og derefter tog vi bussen ind mod centrum for at prøve Vapiano’s. Værtinden sagde, at der var omkring en times ventetid, og det tog vi ikke videre alvorligt. Vi skulle måske have lyttet, for manden (skaffedyret!) ventede en time i kø for at sikre os nogle lækre pastaretter.

Så ku’ vi lære det, vi er også nogle bonderøve – at tro, at man kan gå lige ind og få hurtig mad på Vapianos i Europa Centret midt i Berlin en lørdag. Nå, men vi er i hvert fald tålmodige, og de kan jo ikke gøre for, at de bliver lagt ned af forventningsfulde kunder på en lørdag.

Maden var virkelig lækker og frisk, så det var ventetiden værd (og så frøs vi da ikke så længe). Pastaen er frisklavet – hver dag. Vi delte en tomatsuppe for lige at få varmen, og jeg fik en super lækker og stærk Penne all’Arrabiata. Det skal jeg altid, for det er bare min yndlingsitalienske pastaret ❤ Knægten fik en omgang pasta med tomatsauce, som hurtigt forsvandt. Og hvis jeg ikke husker forkert, valgte manden Risotto – ?

Det fungerer ved, at man får et plastickort, som scannes, når man bestiller mad. Maden laves ved forskellige stationer lige for øjnene af en, så der er ikke noget gemt af vejen her. Fint, ærligt og meget populær koncept.

Hvis du ikke kender Vapiano, så er du nu så heldig, at der omsider kommer en Vapiano i Tivoli til sommer 🙂

Later post fra 2. Januar 2016