Kærestemiddag

Knægten skulle til pyjamasparty med overnatning i børnehaven, så vi havde for en gangs skyld en hel kæresteaften ❤ <3. Derfor skulle vi ud at spise og i biografen bagefter. Vi valgte at tage på Meyers Spisehus og spise – vi valgte deres 2 retters menu for 250 kr:

  • Forret: Let røget torsk med brændt hø, syrlige rødbeder, cremet friskost, knasende rugbrød & dild
  • Hovedret: Kalveculotte med puré på løg, æbler, saltbagt selleri, råmarineret grønkål & peberrod

Vi blev bestemt ikke skuffede! Maden var bare så lækker – jeg ved ikke, hvad der var bedst. De silkebløde torsk og dens lækre selskab af – eller den smørmøre velsmagende kalveculotte, som man slet ikke behøvede tænder for at spise. Mums 🙂

Vi fik en kop kaffe til dessert – oh, hvilken latte de laver …

Bagefter hentede vi den store menu, samt et par poser slik og så kastede vi os ind i mørket og så The Revenant. Revenant betyder hjemvendt fra de døde, og det er præcis det, der foregår. Leonardo di Caprio spiller røven ud af bukserne, og han må simpelthen få den Oscar nu, tænker jeg.

Det er en grum historie om at miste sit voksne barn på den værste måde under de værst tænkelige vilkår i den barskeste periode af USAs historie midt i en ubarmhjertige vilde natur, hvor kun den stærkeste overlever. Go watch 🙂

Tågesnak

Vores weekend er for det meste foregået i utakt, vi har været asynkrone og værst; weekenden føles spildt. Vi havde en hel del planer, så vores normale rutiner gik fløjten. Vi nåede de fleste ting, vi skulle, for at være klar til mandag – men vi nåede bare ikke videre derhjemme. Lige nu føles det som om vi kun lige når det mest nødvendige for at holde hverdagen kørende. Vi når ikke til at tage fat i nogle af de projekter og større praktiske opgaver, der ligger og venter.

I denne weekend kvalte tågen og tøvejret langsomt men sikkert det smukke klare frostvejr med en tung grå dyne af minimalt dagslys. Sådan et skifte sætter sig på både mit humør og min energi. Jeg ville have været ude at løbe søndag, men det blev heller ikke til noget. Til gengæld fik vi taget tråden op med gamle venner, og det var i virkeligheden meget mere værd.

Nu er det mandag morgen, klokken er 5:30, vækkeuret har afbrudt min dejlige rolige søvn, og jeg længes allerede efter weekend. Der er godt nok lang vej hjem.

Jeg er i gang med B12 vitaminkuren, og jeg håber virkelig, at effekten snart sparker ind. Måske skal der i virkeligheden mere til, når klokken er 5:30 😀