Verdens bedste dag

Vi havde rimelig travlt i dag, for udover 8 timers arbejde, skulle vi være i Lyngby klokken 16 for at møde Sebastian Klein, hvor han skulle signere bøger mellem 16 og 17 hos boghandleren.

Jeg hentede knægten i børnehaven, og han kom beskidt og glad løbende, mens han råbte “hiv min tand ud, mor, hiv den ud!”. Jeg tog fat om hans rokketand og trak til – og stod med den i hånden. “Yeaaah” brølede han og løb en sejrsrunde i børnehaven og viste den manglende tand til alle.

Vi var der lidt i 16 og stod i kø som nr. 3. Knægten stod helt stille og ventede, mens glæden lyste ud af ham. Det her var virkelig stort for ham. Han fik sig en god snak med Sebastian, og han fik en sød tegning i “Vilde Dyr” og en farlig edderkop i “Farlige Dyr”, samt en hilsen på det gamle atlas. Det var helt fantastisk; Sebastian var simpelthen så sød, og knægten  lyste af glæde. Det betød så meget for ham at møde sit store idol.

Da vi var færdige, gik vi i Gamestop og brugte alle drengens opsparede skillinger på Skylanders og Minecraft-figurer. Derefter afleverede vi faren hos frisøren, hvorefter vi gik ud mod bilen for at køre til Holte for at hente mad. Jeg kunne se, at knægten tænkte så det knagede. Han sagde “er Sebastian der stadig?”. Jeg kiggede på uret og sagde, at det mente jeg nok – “vil du hen til ham igen?” spurgte jeg. Han svarede “jaeh, jeg blev lidt genert, så jeg glemte at sige, at Solenodonten skal med i hans næste bog” sagde han. “Jamen, det kan du da nå endnu?” sagde jeg, og så gik vi derhen igen.

Vi tog opstilling bag i køen, knægten stod helt stille og tyst og bare ventede på, at det blev hans tur. Sebastian sagde “hej?” og knægten sagde “jeg ville bare sige, at Solenodonten skal med i din bog”. Sebastian så forbløffet ud og sagde “hvilken en?”. “Solenodonten” gentog han og tilføjede ” – for den er mærkelig; når den løber stærkt, så vælter den” forklarede min store dreng. “Ja, Solenodonten – den har jeg med” svarede Sebastian – omsider havde knægten endelig mødt en, der også synes, at Solenodonten er spændende. “Hvor kender du den fra?” spurgte Sebastian forbavset, og knægten forklarede, at vi har læst om den.

“Hvor er det vildt, at du kender Solenodonten” sagde Sebastian, og jeg kunne se på vores dreng, at han voksede af glæde og stolthed. Sebastian spurgte, om han så kender Kasuaren, og uden at tøve svarede knægten “ja, det er en fugl, der har slået 2 ihjel”. Det havde han ikke lige regnet med at få svar på “det var dog utroligt – jeg har lige holdt foredrag, og ingen kendte Kasuaren”. Han gav vores store dreng high five og knuckles, roste ham og fortalte ham, at han bliver til noget stort.

Vi sagde farvel, og da vi gik, var knægten helt stille, og så sagde han sådan nærmest for sig selv: “Sebastian Klein findes i VIRKELIGHEDEN!”

Måltidstest dag 3 og 4

Testens dag 3 og 4 blev slået sammen. Dag 3 var jeg ikke hjemme, så jeg brugte et testmåltid som frokost; en salat – eller mere præcist; tomatsalsa.

Dén salsa er lige mig; jeg tilføjede kikærter, så den blev mere mættende (og så er der nok til 2 dage). Nøj, hvor det er en god salsasalat ❤️ Specielt fordi dressingen er kraftigt krydret med klar mellemøstlig slagside, hvilket som bekendt er lige mig. Mums! 
Til aften var der ikke rigtig noget at vælge imellem i supermarkedet. Alle hylderne var ribbede, vi er heldigvis ikke de eneste, der har set lyset og er vilde med hurtige sunde måltidsløsninger. Jeg valgte Bøf Stroganoff fra Hanegal, forkogte basmatiris og en Pizza Proscuitto.  

Risene skulle varmes i mikroen, jeg prikkede hul i plastic’en og hældte et par dråber vand i. Varmede risene, rørte en lille klat smør ud i dem – og smagte. Puha, de smagte forfærdeligt. Mere smør i og masser af Stroganoff, så kunne jeg (næsten) ikke smage den mærkelige kraftige bismag. Der er ingen vej udenom selv at koge sine ris. 

Til gengæld var salaten virkelig fantastisk. Gulerødder, sort quinoa og mandler plus balsamico glace, som vi havde i skabet.  

Pizzaen var faktisk rigtig god med en lækker blød bund med sprøde kanter, samt godt fyld. Men ville det ikke være smartere at sælge en tom pizza – altså en bund med tomatsauce på? Så kan folk selv fylde på 😊

Minusdag

Jeg hænger virkelig i bremsen. Energimæssigt burde jeg nok have snuppet mig en vinterferie på langs under sydens sol. Men det er der ikke hverken penge eller feriedage nok til. 

Min og knægtens hoste er nu næsten væk, men alligevel har jeg hæs skræppende stemme, der vækker opsigt i telefonen. Stadigvæk. 

I morges vågnede jeg op med ondt i knolden, og selvom jeg tog et par panodiler og min løbetaske over skulderen på vej ud af døren, så hjalp ingen af delene. Omkring frokost var jeg oprigtigt bange for, at mit hoved skulle eksplodere. Ét diminutivt halvt glas skide hvidvin til bestyrelsesmødet i går bør da ikke kunne gi’ dén slags tømmermænd?!? 

Jeg fik spist rigeligt med panodiler i dag, drukket meget vand og kaffe, holdt mig fra saltlakridser og chips, jeg pjækkede fra min løbetur, gloede forgæves ind i halvtom køledisk efter spændende mad klokken 17:30 i supermarkedet. 

Det var virkelig ikke min dag i dag.

I morgen bliver bedre.

Retroklassikere

Da jeg var barn fik vi altid millionbøf med mos – bedre kendt som væltet lokum – når vi var på spejderlejr. Typisk havde det stået i en megastor gryde og simret i timevis, og vi elskede det.

Hjemme hos mor og far fik vi ofte frikadeller med stuvet hvidkål. Hverken det eller millionbøf har jeg fået siden. I mange år efter jeg flyttede hjemmefra spiste jeg alt andet med end de danske klassikere, der oftest stod på bordet i min barndom. Jeg kan ikke fordrage brun sauce og melede kartofler, som var standardtilbehør til stort set alt, da jeg var barn.

 

Dette indlæg falder ind under kategorien sponsorerede indlæg, idet jeg omtaler produkter/koncepter for virksomheder, der sælger måltidsløsninger.

Her til aften valgte vi 2 klassikere fra Cmåltidsløsninger: millionbøf med mos og frikadeller med hvidkål. Begge dele var gode solide retter med god smag og gode råvarer. Vi varmede alt i mikro’en, det virkede godt og gjorde ikke maden trist; mikroopvarmet kartoffelmos havde jeg fx ikke troet ville smage godt, men det var perfekt. Den stuvede hvidkål var vildt lækker, cremet og tilpas krydret. 

Knægten fik lasagne, og han var bare happy. Lasagnen var også lækker; godt med kød og ikke alt for meget bechamelsauce. 

Jeg savnede godt nok lidt grønt tilbehør, men det kan man jo selv tilføje, hvis man har den slags tilbøjeligheder 🍅🌶🌽

Fastfood mania

I denne uge har vi taget en pause fra vores måltidspakker, fordi jeg har vundet en uge med gratis måltider fra Coop. Coop har lanceret en række sunde take-away måltider under navnet C Måltidsløsninger. C står for convenience 👍

Dette indlæg falder ind under kategorien sponsorerede indlæg, idet jeg omtaler produkter/koncepter for virksomheder, der sælger måltidsløsninger.

Her til aften hentede jeg 3 retter i vores lokale Irma på vej hjem fra trampolin klokken 19. Det er helt klart det største minus ved denne gevinst; at jeg skal bruge tid på at tage forbi supermarkedet hver eneste dag. Det er inconvenient for mig. Det kommer ikke til at ske i vores virkelige hverdag. RetNemt leverer 3 retter til døren, vi handler én gang om ugen og meget meget nødigt to gange om ugen.

To dage i denne uge kommer det med at skulle i supermarkedet til at skabe stress; mandag fordi trampolin slutter 18:30 – og derefter skal sulten/træt/svedig knægt og træt mor runde et supermarked på hjemvejen. Det ville jeg aldrig gøre ellers.

Onsdag skal jeg til bestyrelsesmøde klokken 17, har fri 16:30, så jeg skal forcere 15 kilometers myldretidstrafik, runde superen, hente mad, aflevere den derhjemme og selv videre til bestyrelsesmøde. Jeg har allerede sved på panden 😉

Knægten var med i Irma og valgte begejstret boller i karry, mens jeg valgte en koreansk steak salat og thaiinspireret kylling i rød karry. Det gik stærkt med at vælge aftenens 3 retter. Måske endda for stærkt, for jeg fik ikke læst på de to karryretter, at de var uden ris. Vi spiste begge karryretter uden tilbehør, og så slap vi da for unødige tomme kulhydrater 😂


Uden ris kom maden på bordet i løbet af nul-komma-fem, vi smagte hos hinanden og delte på kryds og tværs. Det var virkelig godt! Ingen af retterne var genert krydret. Alle tre var godt krydrede og smagte virkelig af noget.

Den røde karry var virkelig stærk med godt kick i – den smagte autentisk, omend saucen var lidt tyk i det. Der var fine store stykker kylling i, samt godt med grøntsager. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt den røde karry reelt var sund, da der flød en del olieperler rundt oveni saucen (se billedet).

Den koreanske varme steak salad har vi prøvet før. Den er fantastisk; saucen er fantastisk – den har et kraftigt hint af lakrids, som nok kommer fra stjerneanis? Kødet er mørt og lækkert krydret, og grøntsagerne sprøde.

Knægtens 3 store boller i karry var også gode – og havde været endnu bedre med ris til. Som med den røde karry var saucen for tyktflydende i det til min smag. Men der var små sprøde æbletern i, der gav en sød modvægt til karryen.

Mums!

Energiløs

Det blev sent, men hyggeligt både fredag og lørdag, og jeg håber sandelig, at det er det, der har stjålet min energi i dag. Engang kunne jeg gå i byen tor/fre/lørdag og stadig have energi nok til aerobic fra 10-12 både lørdag og søndag. 

Jeg har dog formået at presse en løbetur ud af kroppen i morges, men jeg blev ikke frisk af det. Nok snarere tværtimod. Jeg overvejede at vende om, og det er normalt aldrig noget, jeg overvejer for alvor. Regnen var iskold, jeg havde ondt i maven, mine ben var som bly, fordi min krop var i gang med at fordøje min morgenmad.  

Jeg kunne næsten ikke klare at løbe 2×10 minutter. Snottet løb, jeg hostede slim op og kæmpede med at få vejret – og min krop var i gang med at fordøje en bolle med ost og to små latte’r. 

Jeg løb de første 10 minutter non stop, men var nede at gå i 30 sekunder efter 8 minutter i anden runde. Noget jeg sjældent gør, men jeg skulle passere to andre løbere OG en stor mudderpøl samtidig med at jeg skulle pudse næse. Aktiv pause 😂

Resten af dagen har jeg været grundtræt. Sofa, te og bog trak i mig, men jeg valgte at vaske tøj, afkalke toiletter (jubi 🙄) og rydde lidt op. Bagefter var jeg stadig træt, og så var det tid til at smøre knægtens madpakke og lave salat til min frokost.

Min søde mand lavede røræg a’la Spreegold til aften – dvs røræg med tomat, løg, agurk, peberfrugt i småbitte stykker, samt mozzarella og creme fraïche. Mums  👌🏼

 

Morsyg

Også i denne uge har der været knas med helbredet. Både knægten og jeg lyder som arrige vagthunde. Men hidtil har det kun været hoste. Megairriterende hoste.

Her fredag morgen var knægten trist, men han havde ikke feber, og han virkede ikke syg, bortset fra hosten. Han var ked af at skulle i børnehave, for alle hans venner er på vinterferie. Det var mest vuggestuebørn og mindstegruppebørn, der kom. 

Ved 9-tiden ringede lederen fra børnehaven og sagde, at hun aldrig havde set ham sådan før; han græd rigtigt og lå under et tæppe i sofaen og ville bare have sin mor. Selvfølgelig hentede jeg ham. Jeg arbejdede hjemme fordi vi skulle have håndværker på besøg, så det var en fin dag at hente knægten hjem på. 

Han krammede mig hårdt, da jeg kom, og han blev straks glad. Vi gik hjem og sad tæt sammen, mens han spillede, og jeg fik en masse arbejde fra hånden. Rigtig syg var han ikke, bare morsyg, og det er også okay at være det en sjælden gang i mellem ❤️

2 minutters spat

Jeg prøver virkelig at tage det i strakt arm og forholde mig på grøn bane i forhold til vinteren. Men her kommer en bøvs fra den sorte bane (er det ikke 2 minutter, jeg må befinde mig dér ad gangen?) :

Jeg får spat, spat af kulde, spat af hoste, spat af snot, spat af at fryse, spat af is på bilruder, spat af at andre har vinterferie. Det er SÅ surt lige nu, og jeg bliver IKKE i godt humør af, at det er flot men koldt udenfor kontoret. Hvis jeg var flot  men kold ville folk jo heller ikke være vild med mig, vel?! Jeg bliver ikke glad (nok) af, at det er blevet lysere, for det er hverken lyst eller varmt nok! Det er mindst 30C for koldt efter min smag.

Aaah, nu fik jeg det meget bedre.

Henter lige en latte til.

Bøger om Berlin til salg!

Jeg har to fuldstændig nye og ubrugte bøger om Berlin, som jeg gerne vil sælge. Den ene fik vi to af i julegave uden byttemærke, mens den anden er et fejlkøb – vi har den nemlig i forvejen 🙄

111 steder i Berlin du skal se

Hvor går du hen, når du allerede har set Verdensuret, Brandenburger Tor, Tiergarten og alle de andre oplagte selfie-spots? Denne guidebog viser dig rundt i alle Berlins kvarterer, krinkelkroge og skæve hjørner; stederne med kant, det anderledes, det spøjse og det småhemmelige.

Bogen tager dig med til huset, hvor David Bowie har boet, uret, hvor tiden flyder, eller den koreanske have – men husk at lade de onde ånder blive udenfor!

Nypris 199;- / DIN PRIS 175;-     Køb den lige her

 

Berlin Berlin af Henriette Harris

Berlin, Berlin er en personlig,  anderledes, meget interessant rejseguide til Berlin. I Berlin, Berlin guider Henriette Harris med udgangspunkt i seks tematiske kapitler dig gennem forskellige ture rundt i Berlin. Under de seks forskellige kapitler får du et historisk indblik, et overblik over de forskellige seværdigheder, pladser, museer, gallerier og cafeer, der findes i byen, og i forlængelse heraf en historie, som du ikke kan læse i andre rejseførere i den traditionelle forstand.

Nypris 99;- / DIN PRIS 90;-      Køb den lige her

Brunchbuffetten – en uddøende dinosaur?

Vi ville fejre valentinsdag ved at bruge en Smartbox, vi har fået som gave. Problemet med den type boxe er, at det ofte ender med, at man ender et sted, alene fordi man er nødt til at vælge et sted, som er del af box-konceptet – ikke fordi man har fået det anbefale. Og det er sjældent de bedste steder, der er med.

Vi valgte en café på Frederiksberg, men desværre kunne vi kun få brunchbuffet. På deres hjemmeside lød det dog ganske fint, der var noget hjemmelavet og noget lidt anderledes. Men i virkeligheden var det bare en ordinær brunchbuffet, ikke noget luksus dér. Det var ikke dårligt, det var sådan set okay og pænt præsenteret, men det var bare ikke specielt spændende eller unikt.

Buffetens bedste var en lækker frisk blandet salat, en lækker tunmousse og en god laks med noget dip. Og den klassiske græske yoghurt er altid god med müsli og sirup. Resten var mindre spændende; en slags skiveost, skinke og orange chorizo fra supermarkedet.

Pandekagerne var fabriksfremstillede og triste. Der var de obligatoriske overstegte rynkede brunchpølser med stivnet røræg, samt en slags tyk æggekage med noget tomatagtigt ovenpå, og en madtærte med klæg bund.

Brødet var ikke hjemmebagt, der var en slags franskbrød og assorteret Mette Munk mini bake off a’la tank station; wienerpecan, kanelsnegle, spandauer, samt tebirkes. Det smager da udmærket, mens det er lunt, men det er bare ikke særlig opfindsomt.

Til gengæld var kaffen god; jeg fik latte til, og den var med en magtfuld espressosmag og tilstrækkelig varm. Mums!

Knægten spiste en skive brød, to pandekager og et par skiver vandmelon – så det føltes lidt som røveri ved højlys dag at betale fuld pris (149) for en 6-årig, især da der var tale om champagnebrunch – champagne skulle han jo ligesom ikke have noget af 😳

Så vi indtog tilsammen for over 600 kr brunchbuffet 😳 Det er rigtig mange penge, og det var maden slet ikke værd. Vi var ret ærgerlige og skuffede, da vi gik. Øv, det var dumt spild af penge.

Brunchbuffet – hit eller shit?

Det undrer mig egentlig, at brunchbuffet som art ikke er uddød for længst. Er brunchbuffet stadig et hit? Er det super? Er det ikke so 90s?

Min mand og jeg er bestemt ikke fan af den danske buffetkultur, og vi prøver så vidt muligt at undgå buffet, fordi konceptet bare ikke holder. Sidst vi var  forbi en brunchbuffet var på færgen – og netop på færger har buffet sin berettigelse. Færgebuffeten var både bedre og mere ærlig end den såkaldte  “luksusbrunch med bobler”, vi fik.

I Berlin har vi aldrig oplevet en brunchbuffet .. Jeg tror ikke, at det findes? I stedet er der en række morgenmads- eller brunchplatter på menuen – eller også kan man pick & mixe fra kortet alt efter appetit og humør. Jeg foretrækker frisklavet mad – fremfor mad, der står og dør langsomt på et varmeapparat, mens folk roder rundt i det.

Og er madspildet ikke enormt fra en buffet? I 2016 er det dårlig stil at lave for meget mad og smide ud efter min mening.

Valentinsdag

Valentinsdag og årsdagen for terrorangrebet sidste år. Sidste år føltes det paradoksalt, at så meget had fyldte byen netop på denne dag. 

I år fyldes byen af kærlighed og håb. På trods. For ud af det onde, det definitive og ikke mindst de to mænds frygtelige skæbner fødes kærlighed og håb. 

Tak ❤

Vokseværk

Om et par måneder er børnehavetiden forbi, og vi har en skoledreng i huset. Det er SÅ mærkeligt, det er gået for alt hurtigt! Jeg ved virkelig ikke, om jeg overhovedet er klar – ?! Hvor blev tiden af?

En del af mig synes lige, at jeg har været på barsel, men det er efterhånden mange år siden. Det ser jeg tydeligt på knægten. Han er 125 cm høj, og jeg kan næsten ikke bære ham mere. Han er ved at blive for tung nu, og der kommer snart en dag, hvor jeg må indse, at dén tid er forbi for altid.

Jeg kommer virkelig til at savne at scoope ham op i mine arme, når han sover i bilen og bære ham op i seng. Jeg kommer til at savne at løfte ham højt op i luften, når han glad løber mig i møde, når jeg kommer hjem. Jeg kommer til at savne om morgenen, når jeg bærer ham søvndrukken ind på sofaen, pakker ham ind i tæppet og sidder ganske stille tæt sammen, mens han langsomt får øjne.

Måske skal jeg i gang med at styrketræne, så jeg kan udsætte dén dag lidt endnu 😉

 

The Last Time

From the moment you hold your baby in your arms,
you will never be the same.
You might long for the person you were before,
when you have freedom and time,
and nothing in particular to worry about.
You will know tiredness like you never knew it before,
and days will run into days that are exactly the same,
full of feedings and burping,
nappy changes and crying,
whining and fighting,
naps or a lack of naps,
it might seem like a never-ending cycle.

But don’t forget … There is a last time for everything.

There will come a time when you will feed
your baby for the very last time.

They will fall asleep on you after a long day
And it will be the last time you ever hold your sleeping child.

One day you will carry them on your hip then set them down,
And never pick them up that way again.

You will scrub their hair in the bath one night
And from that day on they will want to bathe alone.

They will hold your hand to cross the road,
Then never reach for it again.

They will creep into your room at midnight for cuddles,
And it will be the last night you ever wake to this.

One afternoon you will sing “the wheels on the bus” and do all the actions,
Then never sing them that song again.

They will kiss you goodbye at the school gate,
The next day they will ask to walk to the gate alone.

You will read a final bedtime story and wipe your last dirty face.
They will run to you with arms raised for the very last time.

The thing is, you won’t even know it’s the last time
Until there are no more times.
And even then, it will take you a while to realize.

So while you are living in these times,
remember there are only so many of them
and when they are gone,
you will yearn for just one more day of them.

For one last time.

Author Unknown

Strikkerikke?

  Jeg har vist glemt at fortælle, at jeg er begyndt at strikke! Jeg har strikket 10 cm. Bum! Men hvorfor nu det? Jeg er blevet inviteret med i en strikkeklub, og det vil jeg virkelig gerne være en del af, selvom jeg ikke strikker. Jeg har engang strikket; da jeg var omkring 12 år. 

Dengang strikkede jeg bl.a. to 80er cool sweaters – en stribet skråstrikket bluse med forskelligt struktur garn i skrå striber; mohair, glimmer, knoppet, silkebånd, råhvid, khaki og sand. 80erne … 🙄 Den anden sweater var råhvid mohair på tykke pinde. Den ville jeg konfirmeres i, men nixen bixen!

Nå, men det handler egentlig ikke om at strikke, det handler om at møde nye mennesker og være sammen på en ny måde. Superfedt initiativ 😘

Forkølelse & forårsfornemmelser

Det kan godt være, at der var is på bilen i morges, men benzinen var billig 8.94 + 20;- til en lunende lækker Starbucks Vanilla Latte to go. Solopgangen var fænomenal – ja, bare det, at der ER solopgang, mens jeg kører til arbejde, er SÅ skønt. Det bliver ikke mindre lækkert af, at det er fredag, ingen kø på motorvejen – men til gengæld en masse punkter på to-do’en. Det bliver ikke en kedelig dag 😊

Så ser vi lige bort fra, at vi stadig bakser med snot og hoste, og at det indtil i går var gråt i gråt i gråt udenfor. Fra nu af kan det nærmest KUN blive bedre. Mon ikke foråret er på vej? Jeg har set både vintergæk og erantis og skræppende trækfugle i v-formationer. It is happening!

Og min mand har måske reddet påskeferien. Bare måske. Det er ikke 100%, men i det stille går jeg og glæder mig en lille bitte smule. Kryds fingre, håb, håb, håb 🙂