Når der sker fejl og børnene betaler

Tidligere har jeg talt om, at jeg ikke turde tænke på perspektiverne af, hvis vi nu ikke havde fået genudredt vores søn for at få fjernet eller bekræftet diagnosen, som de stillede i første omgang. Perspektiverne er skræmmende.

Jeg er klar over, at vi var heldige med at få vores søn udredt en ekstra gang. Der var mistanke om, at der var fejl i diagnose – men at ALT det, de kom frem til første gang var helt forkert, er helt vildt. Hvordan kan man tage så meget fejl?

Her er historien om en dreng, der blev fejldiagnosticeret med ADHD, hvilket har fået kæmpestore konsekvenser for hans liv. Det kunne have kostet ham hans liv, for han prøvede at begå selvmord 3 gange.

Det her er virkelig skræmmende læsning.

Av, min mave ..

Det var det smukkeste vejr i morges, og det var så oplagt med en løbetur om morgenen på St. Bededag.

Jeg løb de første 10 minutter, men mine ben var tungere end vanligt. Det gik langsomt og var tungt. Jeg hev efter vejret, og jeg så frem til de 2 minutters gang interval for enden af de 10 minutter. Men jeg måtte stoppe efter 9 1/2 minut. Mit underliv krampede sammen, jeg fik koldsved og kvalme. Jeg genkendte følelsen fra da jeg var i reagensglasbehandling. Det er bare at vente det ud. 

Jeg gik de 2 minutter, og så luntede jeg videre. Efter et minut måtte jeg stoppe igen. Mine ben var som afkræftede og som gelé, hvilket mest skyldtes en serie lunges og squats, jeg varmede op med, så jeg gik videre med næsen direkte hjemad. Jeg ville bare hjem under dynen. Jeg fik vand i munden, og jeg tænkte ‘bare jeg ikke ørler i bilen’. Jeg fik også dårlig mave. Det var den vildeste ynk, altså! 

Jeg drønede hjem, jeg var gennemblødt af sved og pivfrøs. Da jeg kom hjem var jeg totalt sølle, men det gik over i løbet af en times tid. 

Men vejret var fantastisk – og resten af dagen blev totalt hyggelig og absolut en af de dage, jeg sent glemmer takket være gode venners selskab ❤️