Vanens magt

Hvis jeg ikke havde vaner, skulle jeg tænke over hver enkelt ting i min hverdag, selv de mindste ting såsom at børste tænder og tage strømper på. Hvis jeg skulle tænke og problemløse hver gang, så ville mit søvnbehov være meget større, fordi min hjerne ville komme på overarbejde med alle de tusinde småting, jeg bare gør til hverdag. Men jeg har heldigvis indarbejdet en masse vaner, der for det meste fungerer som en slags autopilot for mig.

Indimellem er jeg nødt til at ændre på vanerne. Meget aktuelt har jeg netop ændret en gammel vane, der ganske enkelt bare skal ændres, fordi vilkårene nu er ændrede. Her tænker jeg på min søns skift fra børnehave til minisfo. Jeg har også andre vaner, jeg gerne vil ændre – og resten af vanerne kører bare videre år efter år, fordi det er mest praktisk og nemmest.

Vores nye morgenrutiner i forbindelse med sfo-start har virkelig været hårde for mig. Pludselig begyndte jeg at glemme ting, og jeg havde en fornemmelse af, at jeg var totalt for sent på den. I stedet for blot at gå over til børnehaven, skal vi nu køre hen til skolen, finde p-plads og aflevere. Bare 5 minutter for sent, så er alle parkeringspladserne udsolgt, og man kan parkere i det næste postdistrikt.

Det rodede rundt i mit hoved de første dage, og jeg var næsten grædefærdig af stress to af de første morgener, hvor det alligevel viste sig, at vi var i god tid, jeg havde låst døren, og jeg havde ikke glemt telefonen alligevel. Til gengæld sov jeg virkelig godt om natten. Det gik jo virkelig fint, og allerede nu er det en vane. Så i virkeligheden var den 6 år gamle vane let at ændre. Det tog bare et par uger.

Men hvordan kan det så være, at andre af mine vaner er så meget mere sejlivede?
Jeg tænker, at der grundlæggende er 3 (4) typer af årsager, der ligger til grund til, hvorfor jeg vil ændre en vane:

  • jeg skal ændre mine vaner, fordi vilkårene ændres
  • jeg ønsker mere eller mindre inderligt at ændre en vane
  • jeg ønsker at ændre en vane pga omverdenens forventninger
  • jeg ændrer ingenting, for vanen fungerer

Succesraten afhænger af motivationsgraden; fra nødvendighed til omverdenens forventninger. Jeg har ikke held med at ændre vaner, når jeg bekymrer mig om andres meninger. Udefrakommende forventninger eller andres meninger motiverer mig sjældent til at ændre vaner på en holdbar måde. Jeg kan måske godt ‘se lyset’ og ændre på nogle vaner for andres skyld, men hvis det ikke er i overensstemmelse med mine inderste ønsker, så holder det ikke en meter, og jeg vender stille og roligt tilbage til mine gamle vaner.

Hvis jeg skal have succes med at ændre en vane, skal motivationen komme indefra og være baseret i et oprigtigt ønske (eller komme udefra og være et vilkår).

Svæklingsmølf

Jeg løber stadigvæk. Det har holdt lidt hårdt, for min hofte gør ondt, og det har været rigtig slemt en måneds tid, men er nu blevet bedre igen. Det er åbenbart kommet for at blive. Men a&o er, at jeg ikke får mere ondt af at løbe; det, der gør ondt er 1) koblingen i bilen, 2) når jeg sætter mig ind i bilen og 3) at sidde ned (for længe) på jobbet. 

Koblingen i vores bil er ikke specielt hård eller noget, så der er ikke noget ekstraordinært ved det, men jeg får flere smerter, hvis jeg sidder med udadflekteret hofte, end hvis jeg kører ‘kalveknæet’, altså lader mit venstre knæ søge over mod højre knæ. 

Smerterne går væk i løbet af weekenden, når jeg ikke kører bil, så jeg er oftest smertefri søndag aften, men allerede mandag midt på dagen kommer det igen. 

Hvis jeg undlader at bruge hæve/sænkebordets stå-funktion bliver jeg kontant straffet; for efter en halv time siddende på stolen, føles det som om der er nogle fibre, der rives over i hoften, når jeg rejser mig igen. Jo mere jeg er i gang, jo færre ritschsmerter fra hoften. De første skridt gør ondt, og jeg går lidt stift, men så går det væk, når jeg går.

Min læge sagde, at jeg skal holde op med det, der gør ondt; dvs køre bil og sidde ned – den konsultation var spild af tid. “Det gør ondt at trække vejret” – “så lad være” 🙄

Jeg tænker, at det her handler ikke så meget om en usund belastning, der skal ophøre – men langt mere om at mine muskler er svage, og jeg derfor belaster min krop unødigt = det giver smerter. Overbelastning pga svaghed.  Fokus skal være på at styrke. Ikke på at ophøre med at sidde ned, køre bil osv. 

Derfor er jeg i gang med at squatte og gå på trapper (to trin ad gangen), bare for at komme i gang.    Samtidig har jeg sat mit løb lidt i bero. Jeg løber samme antal minutter 3 x om ugen, og jeg øger hverken fart eller turens længde. Jeg undlader at sidde på job, heller ikke til møder. Jeg står op 6 ud af 8 timer. Jeg sidder på skråpude i bilen og begrænser brug af koblingen, dog lidt svært i køkørsel. Summen af ovenstående virker faktisk lidt.

Skrivebordet

En urimelig kort weekend er slut. Igen i denne weekend har vi hygget os med diverse forberedelser til Operation Drengeværelse, som bl.a betød, at vi pludselig havde et skrivebord for meget i spisestuen, hvor der slet ikke skal være et skrivebord.

Vores ekstra skrivebord var langtfra et diskret minimalistisk skrivebord – det er fra dengang hvor der var prestige i store skriveborde; jo flere stjerner på skulderen jo større skrivebord. Nu har vi re-claimet vores spisestue, for det ekstra skrivebord solgte vi via dba til afhentning søndag. I den forbindelse skulle det ned fra 4. sal og selvfølgelig hjalp vi til med at få det ned. Det var hårdt arbejde – for min mand 😊

Vores gamle skrivebord skal nu stå i en forfatters kontor, og måske bliver det på den måde grundlaget for nogle bøger. Det er skønt at tænke på!

I denne uge skal jeg ..

… sove. Hele planen for ugen var slettet i mit sind, da jeg vågnede blev vækket af vækkeuret til sædvanlig tid klokken 5:25 i morges. Jeg var ellers totalt klar til en ny uge i går da jeg gik i seng; knægten havde lavet den smukkeste salat til min madpakke, jeg havde til gengæld smurt hans madpakke, min mand havde støvsuget, gulvet var vasket og der var generelt godt styr på sagerne. Men al god planlægning og gode intentioner kan væltes af en søvnløs nat.

Knægten var helt ved siden af sig selv af træthed, da jeg vækkede ham. Oveni det havde han ondt i halsen og var småsløj, så min mand meldte sig som dagens helt til at blive hjemme med ham. Hvorfor føles det så alligevel som om jeg har trukket nitten?

117 kopper kaffe senere er jeg ikke blevet meget mere frisk. Det er virkelig råkoldt i dag, og kulden er trængt ind på mit kontor, så jeg har isblokke i stiletterne. Jeg bliver ikke mere vågen af at fryse. Snarere tværtimod.

Når man skal vælte en væg…

Når man skal vælte en væg, skal man tømme værelserne på begge sider af den. Det er vi i gang med, og så er det held i uheld, at pinsen mest af alt minder om efterårsferie – rent vejrmæssigt.
Vi har nemlig et kontor og et børneværelse, der skal slås sammen til ét stort drengeværelse. Drengeværelset på den ene side af væggen er fyldt med biler, bilbane, bøger om insekter, en stensamling plus alt det andet. 

På den anden side af væggen, der skal væltes, er der et børneværelse uden barn, men i stedet er der fyldt op med sager, der nok burde have været smidt direkte ud. Men fordi vi har haft plads nok, har vi gemt alt muligt. Og nu har vi fornøjelsen af at gennemgå det hele én gang til, før vi kan losse det ud. Men det er faktisk ret hyggeligt at kigge på gamle sager og få styr på tingene, når vejret er til det.

I dag satte jeg fx alle vores papirer, diagrammer og regninger fra vores forgæves fertilitetsbehandling i 2010-14 ind i en mappe. Forrest er alle scanningsbillederne med de små blinkende prikker, der hver og en repræsenterede et håb om et barn til. Alle prikkerne slukkedes en efter en. Nu står mappen i reolen.

Jeg fandt også min Salomon-taske – i forrummet ligger min studenterhue. Skulle jeg mon ta’ den på til 25 års studenterjubilæum i juni?

Mappen med drengens utallige første tegninger har jeg også ryddet ud i. Der var rimelig mange med en-to-tre streger på. Det giver ikke mening at gemme alle stregerne!

Avisudklip fra 1999, da jeg arbejdede i IT-branchen. Firmaet var en kæmpesucces, vækst over hele linien – en fed ung virksomhed. Jeg var internetkoordinator, og jeg bestyrede en webshop – en af de allerførste i Danmark. Internethandel ville aldrig blive større end postordre, sagde folk og rystede på hovedet – men vi troede på det.

Alle brochurer fra hospitalet og fra sundhedsplejersken med information omkring amning, efterfødselsreaktioner, vægtskemaer osv har jeg smidt ud. Jeg havde ellers brugt meget krudt på at sætte det hele detaljeret i system i en mappe. Hvorfor? 

Der er meget endnu, men hvergang vi går ud, så har vi en eller to poser skrald med ud. Det føles virkelig godt.

Snart får vi væltet den væg, vi fik sat op, så vi fik to børneværelser. Knægten får det fedeste værelse med plads til en hel flok venner. Det bliver en fest 🎉 

Tror du (også), at du ved, hvad autisme er?

Vi havde autisme tæt på kroppen i en periode. Vores søn har ikke autisme, men i vores omgangskreds er der mindst 5 med autisme. Også i din. Og i dit barns. Og derfor vil jeg anbefale dig at læse denne artikel ❤️

Inden alt det her, TROEDE jeg, at jeg vidste, hvad autisme er. Jeg var tog fejl. I virkeligheden vidste jeg ikke en skid. Tror du også, at du ved, hvad autisme er? Så prøv engang at tjekke din viden her.

Ved at forsøge at forstå og ved ikke at dømme, så kan du være med til at hjælpe familier, der i forvejen har det hårdt ❤️

Hver dag giver en ny skramme

Efter en uges tid som mor til et sfo-barn kan jeg ikke få armene ned. Knægten er så glad. Han vil ikke med hjem om eftermiddagen, han er vokset 10 cm, han svarer igen og er frækkere end før. Hans arme og ben er oversået med hudafskrabninger; hver dag efterlader ham med nye skrammer: I dag et plaster på knæet. I mandags hul på albuen, sår på skinnebenet plus rifter jævnt fordelt på begge ben. I går endda et blå-rødt øje. Også det var bare alletiders!

Tænk, i går havde han siddet og malet – og havde helt glemt at gå ud og lege. Han havde malet en lille rød træhest ‘den er ond, mor – pas på’ 

Domkirke & Donuts

Solen vækkede os på denne smukke fredag. Vi havde fri, det havde manden ikke. Knægten ville helst i skole, men han affandt sig hurtigt med en ufrivillig fridag. Vi havde aftalt, at vi skulle en tur i Roskilde Domkirke, og så skulle vi have en kasse donuts hos Dunkin’Donuts.

Men hvordan kom Roskilde Domkirke ind i billedet? Det skyldes, at i den sidste uge i børnehaven skulle de have besøgt Roskilde Domkirke, men det blev de nødt til at aflyse, fordi der lå 5 cm sne i Roskilde, og regnen væltede ned over børnehaven. De tog på Zoologisk Museum i stedet, og derfor fik de aldrig set Roskilde Domkirke. Det muggede knægten over i små 30 sekunder, før han jublede over at skulle på sit yndlingsmuseum over dem alle. Jeg lovede ham Domkirke & Donuts en anden dag.

Vi satte kursen mod Roskilde og stillede bilen på Sortebrødrepladsen, hvor der er 3 timers fri parkering. Derfra gik vi ad de små hyggelige gader til domkirken. Den er superfin og større end jeg lige havde forestillet mig. Jeg har aldrig været i domkirken, tror jeg – jeg har kun set den på afstand. Jeg betalte entré 60 kr for mig, mens knægten var en af de gratis glæder.

DSC_1438.jpgMed i entréprisen fik jeg heldigvis en bog fyldt med information om domkirken; det viste sig at være rigtig godt, for jeg fik stillet en byge af spørgsmål om hvem der lå i hvilken kiste, om der var fanger i kælderen, om der virkelig var døde konger og dronninger i de store kister, og børnene i børnekisterne; hvem var de, hvor gamle var de, og hvorfor var de dog døde? Og hvorfor er der egentlig to døbefonte? Hvorfor er der koldt der hvor kisterne står, er det fordi de døde mennesker lugter som døde mus? Hvad står der på stenene i gulvet? Hvorfor er sværdene rustne, så kan man jo ikke bruge dem? Kan de falde ned? Hvorfor ringer klokken så højt?

DSC_1460.jpgBagefter gik vi ned mod havnen gennem Byparken for at se vikingeskibene udenfor Vikingeskibsmuseet. Der har jeg til gengæld været med min faster for maaange år siden; jeg vil skyde på, at det var omkring 1981. Jeg kan huske, at hun ikke var særligt imponeret. Jo altså vikingeskibene var da flotte, men hun syntes ikke, at det var særlig børnevenligt. Det er uden tvivl blevet festligere og meget mere moderne siden dengang, men det må blive en anden gang, at vi udforsker Vikingeskibsmuseet.

Vi spiste vores medbragte frokost på græsplænen med udsigt over fjorden. Jeg havde glemt gaffel til min salat, så det blev på ægte stenaldervis, at jeg spiste min salat. Knægten råbte ad, og sagde, at det var klamt, men jeg var sulten – og nasset var salaten altså ikke 🙂 Knægtens sandwich var lettere at spise, og den blev hurtigt spist.

Der var heldigvis vikingeskibe ved kajen, så vi fik set nogle vikingeskibe – og vi fik kigget lidt på hvordan man bygger sådan en båd. Vi blev afsporet af en Paradis Isvogn, der lå midt i solen og mest af alt lignede et fata morgana. Knægten ville gerne have en vaffel med jordbær-is, og jeg fik en rabarber-is. Jeg elsker rabarber.

DSC_0013.jpgVi gik tilbage til bilen og kørte ned til Dunkin’Donuts og købte 7 donuts; en til nu og 6 til senere. Domkirke & Donuts – det hører helt klart sammen, i hvert fald i vores verden 😀 Knægten jublede for de havde masser frisklavede Blue Sky donuts, og det er hans favorit. Min favorit var udsolgt (Double Caramel), men de havde bl.a. Bavarian Cream, så det var ikke svært at fylde en box.

Bør jeg være bekymret? Jeg er ved at blive min morfar. Han fotograferede nemlig minutiøst alle danske kirker og domkirker, da min mor var lille. Det er en temmelig ambitiøs og måske en kende fanatisk hobby at trække ned over hovedet på sin familie. Min far har hans tykke album et sted med de mange billeder af forskellige danske kirker. Indimellem lod han min mor og mormor komme med på billedet foran kirken, men det er langt fra på flertallet af billederne, at han ønskede at medtage den slags forstyrrende elementer 🙂

Ud i det blaa med Baadfarten

DSC_1277.jpgEfter en hæsblæsende uge med flyvende sfo-start er det rart med en solbeskinnet Flyvefartsdag med tid til at dase, dovne og måske kede sig lidt. Vi blev vækket af knægten inden 7, og så var dagen i gang. Han ville gerne have en is, og han blev lidt knotten over at måtte vente til ved 11-tiden.

Vi gik ned til søen og kiggede ned i vandet ved den lille bådebro – der var hundredvis af små fisk lige i vandoverfladen. Måske skal vi afsted med et net og fange en stime?

Vi gik videre ned til havnen, hvor vi købte en fantastisk flæskestegssandwich. Vi delte den og kastede den lynhurtigt i hovedet for at nå Baadfarten. Det var lidt en skam, at vi ikke kunne sidde dér i solen ved søbredden og slow-nyde den lækre sandwich, men når man har en båd, man skal nå, så kan man altså ikke sidde og dovne over maden 🙂

DSC_1286.jpgSejlturen var fantastisk – vejret var perfekt, og der var ikke så mange med i båden. Vi bor simpelthen så smukt herude, og der er nok at se på fra båden – og det er da fantastisk, at vi blot skal gå 10 minutter så kan vi sejle en lang tur ud i det blå. Vi kiggede efter hvidhajer og blåhvaler, men desværre så vi ikke nogen i dag.

Go’morgensol ☀️

Jeg gik storgrinende ud af skolen i morges. Knægten havde hverken tid at vinke eller kramme, og det er bare helt okay med mig! Han var nemlig i fuld sving med at lege efter at have fundet sin garderobe, sit navneskilt og sin vandflaske som han glemte i går. Han krydsede sig selv af på listen, sagde go’morgen til de voksne og fortalte en dreng, at man ikke må spille PS om morgenen. Han krammede sin ven, og de gav sig til at lede efter Minecraft Legoet, som de havde leget med i går.

var der lissom ikke brug for mig længere, så jeg vinkede grinende til hans nakke og kørte til job med solen i øjnene, latte i koppen og Dizzy for fuld spade i ørerne 🙂

I fredags ..

I fredags virkede han så stor, han var også den største i børnehaven. Her til morgen så han så lille ud med et helt tomt blik i øjnene og en mekanisk vinken i sfo’ens vinkevindue.
Åh …

1ste dag i sfo’en

Omsider blev det tid til at starte i sfo’en. “Jeg er bare så færdig med børnehaven” sagde han forleden. Meget kort tid efter at han var vågnet i morges, havde han taget tøj på og var nærmest på vej ud af døren.

I sidste uge var han meget bekymret over, om vi nu ville huske at få købt en hvid t-shirt til ham, til at have inden under den t-shirt, han fik fra skolen. Vi købte den lørdag, og så kom der ro på. Nu stod han der, slukkede selv fjernsynet og var skoleklar i sine to t-shirts, blå jeans og sneakers – på vej ud af døren 7:30.

Han spiste næsten ikke sin morgenmad, for “jeg har sommerfugle i maven, mor”.

Vi tog afsted, da han var klar, for han ville først forbi børnehaven og sige hej. Han mødte en af sine venner derovre; hun havde også sin skoletaske på ryggen og var helt klar. De fik sig en snak med de voksne, og så var han klar.

Vi kørte op til skolen og gik om i skolegården, hvor vi tog en masse billeder i det klare solskin. Vi gik ind på skolen og fandt Teatersalen. Vi var blandt de første – og det var en genistreg, for så sad vi der, mens salen blev fyldt helt op af 85 børn plus forældre, søskende, bedster osv. Vi hilste på skolelederen og sfolederen, der testede trommerne med et stort rabalder 😀

Så kom knægtens venner endelig, og festen kunne begynde. De hilste med kram og jubel. Skolelederen holdt tale, de store fra 1. sang en sang, og vi sang Mariehønen Evigglad. Så skulle ungerne inddeles i hold, og heldigvis kom knægten i gruppemed sine venner fra børnehaven.

Og så gik de med deres leder ned i sfo’en. Knægten kiggede ikke tilbage. Så stod vi der. En masse efterladte forældre! Vi burde have haft fået udleveret t-shirts med teksten “pas på mig, jeg er forvirret, for min barn er lige startet i sfo”. Vi gik ned i skolegården og drak kaffe, snakkede og udfyldte papirer.

Efter en time kom ungerne spurtende ud. Vores knægt løb glad hen til os, jeg bredte armene ud – og han spurtede udenom over på legepladsen med sine venner. Vi lagde hans madpakke i køleskabet, fandt ham og sagde farvel. Han ænsede os knap nok “jaja, hej hej” så var han videre.

Så kunne vi gå. Ret mærkeligt.

Bondegårdstur

Vi havde talt om at aflyse turen til Barresøgaard i dag – vejrudsigten så ikke for munter ud; rigelig regn. Jeg havde det sådan lidt; nej, det kan ikke passe, at det skal regne på søndag, så vi holdt aftalen åben. Og jeg fik ret: Da vi stod op, skinnede solen, og vejret blev kun bedre i løbet af dagen.

Så vi mødtes på gården til sen morgenmad klokken 10 med gode venner og deres friske knægte. Vi sad udenfor og spiste lunt hjemmebagt brød med smeltende tandsmør på. Nybagt brød gør det nemmere at holde ungerne ved bordet i længere tid, men de måtte lige stikke af for at kæle med den sort hund, der lå og rævesov i solen – og se på påskelammet, der fik mælk fra en sutteflaske.

DSC_1022Vi gik rundt i nærheden af ungerne og holdt øje, mens de holdt nogle af de små pippende kyllinger i hænderne. De fodrede fårene med små gulerødder, og de kiggede forsigtigt på hestene og klappede kælegrisen Flæske. I vinterens løb var Rosa død, og det var virkelig trist, syntes vores dreng.

Der er altid travlt på bondegården. Ved 11-tiden skulle køerne på græs, og det foregik til harmonikamusik, så køerne dansede og sprællede. Især den lille lysebrune kalv dansede og bissede. Ungerne kørte i svævebane og kørte med hovedet først ned ad rutsjebanen. Vi kiggede også efter haletudser i søen.

DSC_1105.jpgVi sluttede af med at spise et bjerg af den gode saftige appelsinsandkage med en kop kaffe til. Mums.

Drengene ville gerne lege videre, men der var masser af forberedelser til sfo-start imorgen. Vi skal medbringe et billede af knægten i pasbilledstørrelse. Dvs forbi fotohandleren.

Og så var der det med pelargonier til altankassen. Dem fandt vi 10 smukke af, men så manglede vi muldjord at plante dem i. Og lommepengene blev konverteret til et preowned Minecraft til PS3. Aftensmad, madpakke, pakke skoletaske, bade skoledreng, putte og læse en historie om Narnia og om et par farlige dyr.