Tænk ikke for meget

I sidste uge blev klasserne offentliggjort på intra, og vores knægt er ikke kommet i klasse med sin elskede bedste ven. Min første reaktion var at få det fikset. Det sov jeg så på. Ham og hans bedste ven er bedst til frikvarter, og dem vil de stadig have sammen. Og eftermiddagene i sfo.

Der er helt sikkert en mening med, at pædagogerne i mini sfo har sat ham i netop dén klasse. Men jeg var bekymret over, hvordan han ville ta’ det. Vi fik beskeden om aftenen på intra, så jeg talte med ham om det om morgenen. Han vidste det allerede. Han er ked af det, men han glæder sig alligevel. Han accepterede bare, at sådan er det. Og i dag efter en lille uge sagde han ‘i vores gruppe er der mest ro’. Jeg spurgte, om han er glad for det, og han svarede ‘meget’.

Så når vi voksne tænker for meget, så skal vi sove på det og se på børnene. De gør det bare, ikke så meget analyse, bare accept af vilkårene og så videre!