Dag: 27. juni 2016

Vi holdt knægtens fremskudte fødselsdag i weekenden. Huhej, hvor det gik. Note til mig selv; næste gang laver du en skriftlig invitation til dig selv! Vi havde timet det hele til klokken 14:30, for det mente jeg, at jeg havde skrevet i invitationerne.

Det kørte som smurt; klokken var kun lidt i 2, og det sidste hold boller skulle ud af ovnen cirka 14:15, der skulle lige ordnes pålæg, skæres melon – og jeg skulle lige skifte tøj. Lagkagerne stod allerede og så lækre ud ved siden af kagemanden og de festlige fødselsdagsborde med de fine nye fødselsdagsduge. Alt var timet og tilrettelagt – intet kunne gå galt!

Så ringede det på døren klokken 14. Øh? Og så myldrede gæsterne ind. Ja men hej med jer!? Vi er klar om en halv time? Argh, det var en halv time for tidligt i forhold til min plan. Alting ville have klappet helt perfekt, hvis jeg ikke lige havde glemt, hvornår jeg havde inviteret gæsterne til. Gæsterne var inviterede til klokken 14, ikke 14:30. Dét gav lige sved på panden at mangle den sidste halve time 😂

Men bortset fra den turbulente start gik det fint og var virkelig hyggeligt, da vores blodtryk igen nærmede sig det normale. Min mand spurgte mig senere om aftenen ‘hvorfor ligger dit tøj i brusekabinen?’ .. Det var sgu da fordi jeg måtte skifte tøj i aller-yderste sekund, og så lossede jeg tøj og sko ind i brusekabinen for at få det af vejen 😀

Efter Kattemors fantastiske beskrivelse af sin Ramasjang Mysterie-skattejagt var det nemt at tilrettelægge en superfestlig skattejagt; det var ungerne, der skulle hjælpe Kristian med at finde ud af hvilken skurk, der havde snuppet slikposerne. Det lykkedes, selvom min mand ikke helt kunne huske sin replik 😂 Han havde én opgave i skattejagten; når jeg spurgte ham, om han havde set en mistænkt skulle han blot svare, at han havde set “en person uden hat”.

Jeg spurgte som aftalt om han har set nogle mistænkelige personer, og så svarede han gudhjælpemig “jeg har set en mand uden arm”. Jeg lavede store øjne, hvorpå han hurtigt rettede det til “..en mand MED en arm”. Jøsses …. Forvirringen var nu total, og skattejagten var mildest talt nået til en blindgyde. Jeg klappede mig selv desperat oven på hovedet for på den måde at signalere den korrekte replik til min mand.

Han sagde så “nå ja..jeg har da også set en mand med en hat”, hvilket også var forkert. Jeg rømmede mig – “uden en hat?” tilføjede han hurtigt og let spørgende. Heldigvis kunne børnene på baggrund af denne noget vævende beskrivelse nu fjerne Hanne Riffel, der som den eneste ud af de tre sidste, ikke havde hat på. Trods de vævende vidneudsagn fandt de til sidst slikposerne, og der faldt straks lidt mere ro over festen.

Knægten havde en virkelig skøn dag, og han fik så mange fantastiske gaver. Han havde sine mange nye lysssværd med i seng om aftenen. Ved sengetid spurgte han mig, om Kristian virkelig havde været der, udenfor vores dør, på vores trappe, med beviserne. Jeg sagde, at jeg ikke vidste, om det lige havde været ham eller en anden, men at han sikkert havde været inde over i hulen med Mystereo.