Hjemmebane

Vi kørte fra Berlin tidligt i morges og holdt i kø ved grænsen og igen ved Nyborg. Præcis som i 70erne. 

En enkelt træt grænsevagt stod og kiggede på den endeløse stribe af biler og vinkede den polske bilist bag os til ind til side. Det virkede hverken særlig effektivt eller betryggende, men der er åbenbart nogen, der sover bedre om natten ved tanken om, at der står en mand og passer på grænsen.

Jeg er imod grænsekontrol, og jeg bliver trist over, at vi er tilbage til koldkrigstiden, hvor vi gik rundt og frygtede ‘dem‘. Dels tror jeg ikke, at grænsekontrol i den form jeg så i dag, virker. Jeg holder af hele grundtanken om et europæisk fællesskab, hvor vi er en union; et fælleskab af nationaliteter, der vil hinanden og bøjer os ind mod hinanden og finder ud af det sammen, fordi vi har mere til fælles end til forskel. Og fordi vi historisk har oplevet, hvor svage vi alle bliver i et splittet og uenigt Europa. Som vi oplever det igen nu. 

Jeg er europæer i lige så høj grad som jeg er dansker. Europa er min hjemmebane, og for mig er de indre grænser blot røde streger i et gammelt atlas. Vi er ikke så forskellige i Europa, som vi bilder os ind. Forskellene er kulturelt betingede, og der er forskelle, men set i globalt perspektiv er vi europæere ret homogene. 

Det er min oplevelse, at lighederne i Europa er større end forskellene, men at vi i Danmark ser os selv som helt unikke. Vi har en ø-bo mentalitet, hvor vi anser os selv som helt anderledes, særlige, uden sammenligning. Men hvis vi ser ud over vores egen næsetip, vil vi opleve, at forskellen er ens, og vi kan sammen med de andre europæiske lande løfte både dansk europæisk kultur, politik og økonomi til et nyt niveau.

Men vi skal starte med (gen)lære kulturen, genlære den europæiske historie og begynde at se os selv som europæere, istedet for at henvise til ‘dernede i Europa’. Europa er lige her under din fod.

Sidste dag i Berlin

I dag var så feriens sidste dag, og i morgen tidlig vender vi næserne hjemad. På mandag starter hverdagen igen, og ferien er uigenkaldeligt forbi. 

Berlin var skøn og uimodståelig i dag; lækkert solskin, blå himmel, lørdag med masser af mennesker på gaden – der var både City Run Night, Zug der Liebe og et par demonstrationer i centrum plus det løse. Vi var i centrum, ved Ku’Damm og Tauentzienstrasse, som var spærret af – og ved Gedächtniskirche var de ved at gøre klar til en ny byfest med karussel og boder. Vi skulle bare i Lego butikken og bygge nogle Lego-mænd, for det ville knægten bare så gerne. Jeg lavede en fe med et stort sværd, mens knægten byggede tre drabelige typer.

Vi var også i LP12 for at købe legetøjskasser i Muji – og jeg købte en rosa USB-drevet vifte på bud. Den forventer jeg at få stor glæde af på kontoret i den hede sensommer, der kommer nu. Vi var også en tur i kids mall, som er den fløj i LP12, der er dedikeret til børn og hvor der ligger butikker som Playmobil flagship store, ToysR’us/BabiesR’us, samt andre børnebutikker, samt storskærm hvor de viste Frost, og hvor ungerne kan slænge sig i sækkestole. 

Vi gik de cirka 300 meter over Leipziger Platz, gennem porten ved Dali-udstillingen til Erna-Berger-Strasse, hvor der stadig står et af de oprindelige vagttårne og lidt af dødsstriben. Det er et af de mindre vagttårne, men det er intakt med vinduer og skydeskår 360C rundt, så der absolut ingen blinde vinkler var. Vagttårnet er ikke svært at finde, men man skal kigge opad. Det er næsten gemt mellem to grønne træer. Det er åbent for besøgende, men var lukket, da vi kom forbi.

Hvis man kigger godt efter på Leipziger Platz, vil man opdage, at murens forløb var på tværs af pladsen. Det er markeret med brosten – omtrent ved busstoppestederne. På græsplænen står der i begge ender af pladsen nogle velbevarede rester af muren. De er lette at overse, fordi de står bag træerne.

Vi startede i øvrigt dagen med morgenmad på Spreegold. Det var fantastisk lækkert, og der er bare noget magisk og hyggeligt ved at sidde der. Fordi det er lørdag, så vi nogle af nattens fugle forlade natklubben M-Bia under jernbanen. Da vi gik forbi ved 11:30-tiden pumpede bassen stadig, og der var stadig fest i klubben. Der er fest fra 00-13, hvis du skulle være frisk? 

Yum Yum Yumcha!

Jeg bestilte bord via Quandoo på Yumcha Heroes. Det er så let og fungerer perfekt hver gang. Det var vores sidste aften i Berlin, og vi havde gent Yumcha til sidst. Vi fik et bord i vindueskarmen, hvor knægten sad. Vinduerne var skubbet til side, så det var som at sidde udenfor. Vejret var fantastisk, og der begyndte at være komme mange mennesker.

Vi bestilte en række forskellige dumplings, rolls og tilbehør:

  • img_0066White chicken dumplings med kylling, thai basilikum, ingefær og chili
  • Shou Mai Wantans med hakket kød, vandkastanier, shiitakesvampe og med orange laksekaviar på toppen
  • Classic summer Roll med kylling, thai basilikum, glasnudler og fine strimler af gulerod og forårsløg, samt salat med sød fiske/chilisauce
  • Chicken Meat balls diy med pandekager og fine strimler af agurk og forårsløg, samt tyk sticky sauce.
  • Dampet pak choi med tyk østerssauce og bagt ingefær

Knægten fik Edermame bønner og ManTou dumplings, som er dampede dej-boller – perfekt til børn, der ikke helt er til krydret ‘mærkelig’ kinesisk mad.

Vi drak friskpresset saft æble, agurk, frisk ingefær, mynte og ginger ale. Til dessert fik vi fabelagtige Tang Bao, som er dampede silkebløde lune dumplings fyldt med varm choko/nougatcreme og vanillesauce til at dyppe i. Det er virkelig skummelt – vi plejer at dele to dumplings, det er rigeligt til to personer.

Der var noget helt magisk over at sidde der i vindueskarmen og kigge ud i den travle lyse sommeraften på Weinbergsweg. Jeg føler mig hjemme lige der, det er et fantastisk sted. Vi gik ned til Rosenthaler Platz og tog sporvognen hjemad. Argh, jeg vil ikke hjem!!

Laterpost fra 29/7.

Kig på Kreuzberg

I dag skulle vi til Kreuzberg og se os omkring. Vi havde kigget i Sissel-Jo Gazans bog og især dette indlæg omkring Kreuzberg, og derfor startede vi med morgenmad hos Barcomi på Bergmannstrasse 21. Det var udmærket, men der var ikke specielt meget at vælge mellem sammenlignet med deli’en i Sophien-Gips Höfe, så det blev bagel & bircher til morgenmad. Kaffen er som altid supergod. 

Allerede da vi stod af på U Schönleinstrasse bemærkede vi forskellen mellem lidt mere glatte og polerede Mitte og det mere  rå Kreuzberg. Det er som at selv grafittien er pænere i Mitte, i Kreuzberg er der også rigtig meget graffiti, men det er ikke så pænt, mere råt. Vi så to folkeskoler, hvor man først i 2 meters højde kunne se murens rigtige farve pga. utallige tags oveni hinanden. Husene er generelt virkelig smukke; en del er gamle og slidte, men alligevel er det virkelig smukke huse med fine gesimser, frister og statuetter. Gaderne er smalle, og mange af de mindre gader er brostensbelagte. Der er meget grønt, og der er brede fortove – og faktisk ikke så meget plads til bilerne. Det er et virkelig dejligt område.

Vi startede med at gå en tur ned ad Bergmannstrasse, og der var rigtig mange spændende steder. Vi kunne sagtens have spist brunch flere steder, og frokost … Et sted var der tyrkisk buffet, og det så virkelig godt ud. Der var også en tyrkisk butik med alle mulige og umulige typiske specialiteter; krydderier, tørklæder, kjoler, vandpiber og turkish delight i alle regnbuens farver.

Vi fandt lakridsbutikken Kado i Graefestrasse 20, og vi købte en blandet pose af de stærke. Man kan få alle mulige lakridser i butikken, og det er ikke som når man normalt får ‘stærk’ lakrids i udlandet. Næ, det ER stærk lakrids, som de fleste amerikanere vil spytte ud – og alt midt imellem superstærkt og sød, blød og klæbrig lakrids. Lakrids med chokoladeovertræk, med chili, med sølv på, som bolcher og pastiller. Og knægten jublede, da han fik øje på en lakridspibe. Den købte vi til ham.

Jeg havde sat mig i hovedet, at vi skulle i Victoriapark og se udsigten fra mindesmærket og se vandfaldet. Jeg ignorerede, at det regnede og førte an op ad den snoede sti i den smukke gamle park med de sindssygt store platantræer. Udsigten var pakket ind i grå skyer, da vi nåede toppen, men vandfaldet var faktisk superfint. Det ville være et eventyrligt sted at lege på en hed sommerdag med masser af skyggefulde eventyrlige gemmesteder.

Husk at nyde ferien ..

Vi har travlt i Berlin – vi skal hen til alle de gamle steder og alle de nye steder på vores to do liste. Og så skal vi huske at slappe af. OG SÅ SKAL VI HUSKE AT SLAPPE AF,  blev der sagt! Det blev måske lige en tand for ambitiøst søndag og mandag, med for meget vandren omkring, for høj varme, for lidt at drikke, to-tre sene aftener, tre trætte og overophedede mennesker med tre forskellige præferencer …

I går sluttede ikke så sjovt for nogle af os. Vi var overtrætte og overreagerede, og så sov vi på det. Planen var at vågne friske op og starte på en frisk. Men midt i nat blev det ulidelig hedt, jeg fik knaldende migræne, og jeg tumlede rundt på jagt efter smertestillende piller, faldt i søvn igen, og så vågnede knægten klagende med ondt i sin fod, hvorefter han lå og sparkede enten mig eller væggen (bank, bank, bank). Så fik han også en pille, og så sov vi igen.

Vi sov helt til klokken 10, og så var planen om en hel dag i Kreuzberg lidt urealistisk. Jeg havde desuden stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller til, mens min søde mand defilerede forbi kvarterets bedste bagere plus Starbucks for at indsamle den mest spændende morgenmad til os. Dét lykkedes til overflod, og efter en lækker morgenmad med bl.a. dugfriske bløde saftige donuts, frisksmurte rundstykker med ost, samt semler med Mettzwiebelwurst og en latte fra Starbucks, så var vi flyvende igen.

1108751.jpgEn af de vigtigste opgaver på denne tur er at få købt en skoletaske til knægten. Den skal være med Star Wars. Vi vidste præcis hvor tasken skulle købes, nemlig i Karstadt, for de har normalt det største udvalg. Vi fandt en superfed en med Star Wars og et lyssværd på forsiden, samt meget tydelige reflekser – og som indeholdt det hele; 2 penalhuse, en pung og gymnastikpose. Vi købte også en Schultüte til ham – selvfølgelig også med Star Wars på 🙂

Vi var også forbi Lego butikken, hvor knægten byggede en sørøver-figur, som vi købte til ham. Vi spiste på Doro i Marburger Strasse, som ligger tæt ved. De laver god italiensk mad – deres Arrabiata er virkelig lækker med kaper, hvidløgschunks, oliven og rigelig med chili. De laver desuden knaldgod kaffe (og tiramisu, men den sprang vi over i dag).

LP-butikken er nu flyttet igen – den ligger nu på 1. sal i Europa Centret ved siden af Vapiano. Den er ikke helt færdig indrettet, men det bliver en stor butik. Jeg fik tømt en Douglas og en DM for John Frieda shampoo og diverse andre kosmetika til mig selv (og lidt til mand og barn).

 

Roy & Pris

Efter at have været på den blå legeplads i et par timer, så spiste vi frokost på Roy & Pris på Weinbergsweg ved siden af Yumcha Heroes. Det er de samme folk, der står bag Yumcha og Toca Rouge, så vores forventninger var skyhøje. Vi sad udenfor i solen, og der var ikke andre end os og et par sommerfugle i det fine bed på udendørsterrassen. 

Som en slag grøn sideorder eller salat bestilte vi Steamed Leaf Mustard, som er dampet Kai Choi med rigelig hvidløg og ingefær i en syrlig dressing. De angiver selv i menuen at der er rigelig hvidløg og ingefær, og det var derfor jeg valgte det. Det smagte virkelig godt; jeg elsker jo hvidløg i rå mængder og ingefær i næsten lige så rå doser, men jeg anerkender, at det kan blive for meget. Her var det dog ikke hverken for skarpt, for stærkt eller for meget – men præcis så det smagte fantastisk. Kai Choi kålen var crunchy, og det smagte så lækkert.

Som hovedret bestilte jeg Mantou Szechuan Eggplant, som er en slags byg selv ‘burger’ bestående af en dumpling formet som en pandekage, hvor i man så selv lægger fyld; i mit tilfælde var det vegetariske Szechuan glaserede auberginer, stegte sprøde østershatte, hjemmelavede rischips, gulerodsstrimler og koriander. På menuen stod der, at der ville være to – men der var tre, og det var rigeligt. Det smagte simpelthen fantastisk. Jeg har aldrig fået noget lignende, og jeg er virkelig vild med det. Igen får de seje Yumcha/Toca/Roy & Pris-folk udvidet mine horisont rent smagsmæssigt. Love it.

Vi drak Pink Cooler til, samt mineralvand. Pink Cooler består af frisk pink grape frugt, mineralvand og rørsukker. Dejlig syrlig, kølende og læskende i heden.

Knægten fik ris, og dem kune han ikke li’, det var røde ris kogt med et eller andet, der smagte fantastisk. Synd, at han er så kræsen. Vi købte et par lækre pizza slices til ham hos La Pausa på Rosenthaler Platz, hvor vi pillede alt fyldet af undtagen tomatsaucen 🙄 På den måde lykkedes det os at få frokost i ham, det er ikke helt let.

Vietnamesisk i Berlin

Aftenen var dejlig lun, og vi var i humør til vietnamesisk mad; grønt, spicy, let og friskt. Der er kommet en ny vietnamesisk restaurant i Max Beer Strasse 37, som hedder Qua Phé – og da det er tæt på, så valgte vi at gå derned, da vi omsider var klar til middag ved 20:30 tiden.

Stedet var superhyggeligt og afslappet moderne vietnamesisk indrettet med langborde og bænke. Man skulle bestille i baren, og det fungerede helt fint. Maden kom hurtigt, men bar ikke præg af hastværk.

Vi bestilte bl.a. disse tre retter, som var helt fantastiske. Især min Goi-Bo salat var lækker med tilpas moden avocado, der nærmest smeltede på tungen og en fantastisk goma-agtig dressing på. Dumplingen var ret stor, og indholdet var krydret helt fantastisk. Den mættede ret godt. Rullerne var også virkelig lækre – der var hele 3 styk.

  • Pho Cuon rolls med urtesalat, koriander og marineret oksekød, dertil vietnamesisk BBQ-Sauce
  • Goi-Bo salat med avocado, tomater, bønnespirer, granatæblekerner, æblebidder, bladsalat, sesam og solsikkekerner, med hjemmelavet sesam-riskiks.
  • BB Classic; dampet vietnamesisk dumpling med grøntsager, glasnudler, vandkastanier og krydret hakket kød.

DSC_0277.jpgVi valgte hver vores spændende drik til – de smagte begge to virkelig lækkert, men især den med agurk var lækker. Agurk smager fantastisk med et hint af ingefær.

  • Elderflower Mint, som består af frisk mynte, grøn te, hyldeblomstsirup, dansk vand og basilikumfrø
  • Cucumber Ginger, som består af friske agurker og ingefær, grøn te, agurkesirup, dansk vand og basilikumfrø

DSC_0268.jpgVi gik mætte og glade hjemad gennem vores dejlige kvarter. Det er helt fantastisk at være tilbage i Berlins skønne lune gader. Der er liv overalt, og alting foregik i en afslappet halvdoven lørdagsstemning.

 

Omsider tilbage i Berlin!

Køreturen fra Nürnberg til Berlin blev forlænget med et par timer pga. Stau. Vi holdt faktisk helt stille i en times tid pga vejarbejde kombineret med mindre uheld og kiggekø. Men omsider landede vi i Berlin sidst på eftermiddagen.

Vi lossede alt vores habengut af i lejligheden og satte kursen mod vores lokale Edeka ved Hackescher Markt for at købe drikkevarer; Frits Cola, Clubmate, yoghurt med birke s& marcipan samt hasselnød, marmelade samt ost og Mettzwiebelwurst. Sådan lige det mest nødvendige, ik? Vi gik ned ad Münzstrasse, der var så meget liv i gaden. Der var åbnet nye butikker, og der var bl.a. en pop-up skobutik med et kæmpe udvalg af Birkenstock sandaler. Meget fristende 🙂

Vi gik hjem med vores indkøb og så gik vi over mod Alex, hvor der var sommerfeststemning med masser af små spændende madboder, forlystelser for børn og forskellig slags optræden; ildsluger, sangere.. Overalt sad der mennesker og hyggede sig.

Vi skulle i Saturn og høre på en pris på en reparation af skærmen på min Iphone 6S, efter den kyssede badeværelsesgulvet i Nürnberg hårdt. Jeg var ved at gå bagover, da jeg fik at vide, at det ville koste €309. Det var omkring 8-900 kroner mere end jeg havde forestillet mig. Jeg røg totalt i det sorte hjørne, for det er SÅ mange penge at bruge på noget, jeg skulle have undgået. Nå, jeg måtte lige ind og arbejde med mig selv en god tid, før jeg kunne slippe ærgrelsen. Jeg må få det fikset derhjemme, det kan nærmest kun være billigere.

Sig endelig til, hvis DU kender nogen, der skifter skærme på en 6S’er til en god pris 🙂

Og så nåede vi til rejsens vigtigste punkt; donuts fa Dunkin Donuts og en kop kaffe fra Starbucks. For knægten er det virkelig en af de ting, han har glædet sig mest til; Blue Sky Donuts. Han elsker dem!

 

Nord på til Nürnberg

Vi ankom til Nürnberg efter en lang dag på Autobahn først i Italien, gennem Østrig og så op gennem Bayern til Nürnberg, hvor vores hotel ventede. Det så meget spøjst ud. Vi blev indlogeret på 4. sal i et værelse med en himmelsengen og en udslået sofa. Værelset lå helt oppe under taget og var sydvendt, så solen havde stået på hele eftermiddagen – og kun et af de to vinduer var åbnet på klem, hvorfor der var omkring 35-40C. Sveden piblede frem lige med det samme vi trådte ind. Vi åbnede vinduerne på vid gab, men det hjalp ikke det store; ikke en vind rørte sig, og der var lige så lummert udenfor.

Hotellet havde ikke nogen restaurant, men receptionisten hjalp os med et par kryds på et kort, og så gik vi ud i Nürnberg. Vi boede i Mitte, så hotellet lå meget centralt. Vi nåede den historiske bymur på et par minutter, vi gik lidt videre, og så nåede vi et hyggeligt torv  omkranset af kroer, bymuren og borgen overfor. Folk sad på brostenene og hyggede sig under et stort kastanietræ midt på torvet. Det var helt vildt hyggeligt. 

Vi fik et bord på Zur Schranke udenfor med udsigt over torvet, og vi bestilte et udvalg bayriske specialiteter; et udvalg af pølser; Stadtwurst rot mit Brot og Nürnberg Bratwurst med mos. Dertil klassisk tysk syrlig salat, Kässpätzle, samt en Wurstsalat. Stadtwursten viste sig at være en bastant kold kogt pølse, der kunne minde om en medister. Den havde jeg bestilt til knægten, men den var for specielt til at han ville spise den, han smagte lydigt på den, og det gjorde jeg også, og så fik han lov til at spise brød med smør i stedet. Bratwusten var fin, og wurstsalaten var superlækker; dejligt syrlig med en god pølse, gode sure agurker og rigelig med løgringe. 

Midt i maden kom de to skrupforvirrede bryske tjenere med vores bon og bad os om at betale asap. Alle gæster blev afkrævet betaling på én og samme tid. Cash. Nu. Meget mærkeligt, men så sparede vi de drikkepenge, og ja, vi bestilte derfor heller ingen dessert eller kaffe. Vi gik videre ind mod centrum, aftenen var meget varm, og der var masser af mennesker på gaderne. Vi gik efter en Starbucks, der lå ved floden, men den var lige lukket. 

Byen var så fin med de gamle kirker, en katedral, åbnepladser og fine bindingsværkshuse, samt de skrånende gader og mange spændende butikker. Vi blev enige om at komme tilbage til Nürnberg en anden gang for at opleve byen. Måske op til jul. Vi gik tilbage til vores hotel, for vi var trætte efter en lang dag på farten.

Værelset var tordnende varmt. De åbne vinduer hjalp ikke en meter, og sveden piblede straks frem under tøjet. Hmm.. Vi var godt klar over, at det nok ville blive en urolig nat. Jeg var rasende over hotellet, de burde da have sørget for at der ikke var 40C i værelset fx ved at åbne vinduerne eller ved at stille en ventilator op. Der var en gratis mineralvand, men den stod på bordet og var lige så varmt som værelset. Med mine svedige hænder fik jeg ved et uheld smadret min iPhone i gulvets marmorfliser påbadeværelset. Min skærmsmadrede, og beskyttelsesglasset fik et par revner. Jeg var hvidglødende af raseri, og jeg havde fået nok af det lortehotel og det hele 😡

En god nats søvn ville have kunnet hjælpe på det, godt nok elsker jeg varme, men det her var over grænsen. Jeg tog dynen ud af betrækket, men det endte med at jeg kastede betrækket bort, fordi det lynhurtigt blev fugtigt af sved og klæbede til kroppen. Selv det var for varmt at sove med. 

Knægten faldt i søvn hurtigt i søvn, efter jeg havde læst et kapitel i Sølvstolen, og så lå vi voksne der og kastede os rundt i heden. Da vi slukkede lyset, opdagede vi en mærkelig feature i vores himmelseng; der var selvlysende stjerner over alt i loftet?

Klokken 2 stod jeg op og tog et iskoldt bad for at blive kølet af. Det virkede, og jeg faldt i søvn og sov indtil jeg blev vækket af et tordenskrald klokken 5:51. Kort efter begyndte det at øsregne, igennem tiltog i styrke over længere stykke tid. Luften begyndte at blive frisket op, og der kom lidt cirkulation i værelset. Det tordnede et par gange, og så faldt jeg i søvn igen og sov til næsten halv otte.

Næste stop Berlin – op i bad, morgenmad og afsted! 

Efter en kort og urolig nattesøvn, var det rart at der var en ganske fin morgenmad på hotellet med lækre friske semler, to slags prølser, forskelligt pålæg, god kaffe, lækker kirsebær yoghurt, god juice og en lækker citronmåneagtig kage med chokoladeovertræk. Her efter var jeg i stand til at se lidt lysere på hotellets plussider. Central placering i Mitte, god morgenmad, god pris og udmærket badeværelse. 

Værelset var godt til 2 personer, men det var for lille til tre personer,  fordi opredningen i sofaen fyldte halvdelen af værelset. Jeg knaldede hovedet mod det skrånende loft i hvert fald 5 gange(hvad kan jeg sige? Jeg var træt og klodset 🤕). Knægten knaldede hovedet mod det åbenstående vindue, som var lige over sengens hoved ende lige i hovedhøjde. 

Hele den oplevelse kostede os 97€ og altså en smadret iPhone.. Vi kommer tilbage en anden gang, men måske ikke lige på det hotel.

Stille

På vores tur i går kørte vi forbi München ved 17-tiden, og vi hørte den lokale radio. Ved 18-tiden hørte vi, at der var en skudepisode i et indkøbscentrum, og vi fulgte udviklingen i radioen og på mobilen. Vi så politi med udrykning i den modsatte retning mod München. Jeg fik en klump i maven. Forfærdeligt. Jeg tænkte på de mennesker, der bare var i gang med deres dagligdag der, da det skete.

Som mor har en del af mig lyst til at gemme mig på hotelværelset og ikke gå ud. Bare holde mit barn ude af harms way. Det er det alle forældre vil. Sådan er vi mødre og fædre. Men vi kan ikke lade angsten ta’ over. Så vi sad der med tunge hjerter på en restaurant på en fyldt plads i Nürnberg samme aften som bordene stod tomme med væltede stole, fyldte glas og madrester på tallerkenerne i München. For nogle mennesker endte livet der, for andre er livet nu forandret for altid. De er ikke alene ❤

Vi tager tråden op og lever videre for dem.

Melon

Den klassiske røde saftige vandmelon er kun et sødt minde, for de meloner, vi kan købe i Danmark koster eI Danmark koster en mindre formue, og de er snarere lyserøde end røde. 

Mange af vandmelonerne er endda blevet lavet om, så de er næsten kernefri, hvilket er højst unaturligt. Hvordan skal der komme nye vandmeloner uden kerner? 

Da jeg var barn var vandmelonerne så saftige, at det løb ned af kinderne, og man blev forfrisket. De vandmeloner vi nøjes med i Danmark er forbavsende tørre. 

I Italien har jeg spist vandmelon og netmelon hver morgen. Netmeloner er altid grønne og knaser, fordi de er umodne. Det bliver ikke bedre af, at man gemmer dem en uges tid, så rådner de. 

Men i Italien så de sådan ud:


Og de smagte fantastisk, saftige og lækre. Jeg ville konsumere kilovis af meloner, hvis jeg kunne få fat i modne meloner. Det er vel det, der er problemet? At melonerne bliver plukket, før de er modne, og så transporteret, mens de ‘vissenmodner’ undervejs. 

Jeg kommer til at savne min morgenmelon 🍉🍉🍉

7 års fødselsdagsmiddag på italiensk

Vi havde fået dette tip fra en af min mands gamle venner, der er helt vild med området omkring Bardolino:

I Cavaion, som er en lille by udenfor Bardolino, cirka 10-12 minutter, ligger Trattoria All Torcolo, som er typisk italiensk, meget børnevenligt og søgt af mange italienere. Vi var der i lørdags, der var en italiensk 75 års fødselsdag. Deres pasta er fantastisk – specielt Bigoli con Tartufo. Kød er også godt. Priserne er i den billige ende.

Vi tastede adressen ind på GPS’en og så kørte vi op i bakkerne bag Bardolino. Vejret var fantastisk, og vi kørte afsted ad bittesmå snoede veje mellem olivenlunde og vinmarker. Vi kørte gennem små bitte hyggelige landsbyer, hvor det så ud til, at uden står stille. Duften fra markerne var fantastisk. Omsider fandt vi vores trattoria, som var en gammelt landsted med parasoller og markiser over utallige langborde og mindre borde. Ovenpå restauranten bor familien, og der var hængt vasketøj til tørre. Helt igennem italiensk afslappet stemning. 

Vi kunne sætte os lige hvor vi ville, og vi fik hver et glas april spritz. Knægten spurtede ud til de andre børn, der legede på legepladsen i haven. Han ville bare have en pizza Margarita og en æblejuice. Det var tydeligt, at det var et familieforetagende – mamma og datter serverede, mens papa og drengene var i køkkenet. 

Vi var der ved 19-tiden, og det var tydeligt, at det var tidligt efter italienske forhold. Udover os sad der en hollandsk familie og kort efter kom der en dansk familie og en flok børn, der lignede husets (eller nabolagets) børn, der skulle spises af inden aftentravlheden satte ind. 

Vi valgte begge to spaghetti med trøffel som anbefalet. Det var en superfin og enkel ret, som var fin i smagen. Der var store skiver af trøffel med lidt bid i drysset ud over spaghettien, som var kogt helt perfekt. Pizzaen var også helt perfekt, og knægten spiste den hele, før han igen gik ud og spillede fodbold med sine nye danske, hollandske og italienske venner. Vi sad længe i den lune italienske aften efter vi havde delt en himmelsk tiramisu, så knægten kunne lege lidt. 

Ved 21:30-tiden kom der en større italiensk familie med børn i alle aldre, og der kom også en familien med den sødeste lille babypige, som nysgerrigt kiggede sig omkring. Sjovt som man gør tingene anderledes i Italien; derhjemme spiser vi tidligt, og børn skal tidligt i seng. Hvad lyder anbefalingerne mon i Italien?

Da vi hentede ham, var han helt rød i kammen, og han blev helt ulykkelig over , at vi skulle hjem. Men han kunne godt mærke, at han var træt, så han gik med og sagde, at det havde været den bedste dag.

Buon Compleanno!

Knægten vækkede mig på sin fødselsdag – han var så glad og fuld af liv, men jeg fik ham til at lægge sig ned igen og snydesove. Vi gjorde klar med flag, og så sang vi ham op. Bling! Han slog sine gnistrende glade blå øjne op. Vi gav ham gaver, og han gik straks i gang med at pakke ud. Den første gave var Sebastians bog “Bidt af vilde dyr”. Han bladrede den igennem og så på alle dyrene og stillede spørgmål – han havde god tid til at fordybe sig i sine gaver, åbenbart! Han åbnede den næste pakke med de to nye Villads bøger, og den tredje pakke med bogen Narnialogi, som gennemgår alle bøgerne i serien med flotte illustrationer. Han bladrede i den, og vi talte om nogle af de eventyr, vi har læst. 

Men den pakke, der var det største hit var Skylanders Superchargers til IPad’en. “Hvor fik I den fra?!” spurgte han og jublede. Og så måtte vi installere den; lidt svært i betragtning af, at det krævede skruetrækker til at sætte batterier i. 

Så var det morgenmadstid, og vi gik op på morgenmadsterrassen for at spise morgenmad. På vores bord lå en turkisblå ballon og et lille kort, hvor der stod tillykke med fødselsdagen på dansk fra Sonia og Silvia, som ejer Villa Katy. Bordet var pyntet med friske blomster, italienske flag, donuts og lys til knægten. Hans øjne lyste op – og han krammede pigen i køkkenet som tak. 

Det var så sødt af dem at gøre det for ham, og helt uventet. Godt nok så de hans pas ved indtjekningen, men det havde jeg alligevel ikke forventet. Men igen, de er jo så søde hos Villa Katy, og det er præcis sådan de er. De formår på deres umiddelbare søde og venlige måde at få os til at føle os hjemme og velkomne. Og når man er en lille dreng langt væk fra venner og familie, så er det den slags, der gør det sjovt at have fødselsdag under sydlige himmelstrøg.

I går spurgte vi knægten hvad han allerhelst ville lave på sin fødselsdag, og han svarede Gardaland. Intet andet. Sidst vi var der, var det en hård tur; mange mennesker, hede og lange køer. Men også sjovt. Så vi skulle i Gardaland igen. Nu i 35C. Vi kunne købe billetter med rabat på hotellet, så det gjorde det både let, billigere – og så kunne vi gå direkte ind udenom køen til billetkøb.

Nyder udsigten

Vi spiste morgenmad og nød den ufattelig smukke udsigt over den smukke blå sø, og lige så smukke blå himmel. De to hvide færger mødtes klokken 9. Det var køligt, temperaturen lå på omkring 27-29C den morgen. 

Fødselsdag i Gardaland

Vi havde en lang hed dag i Gardaland, hvor vi fik prøvet nærmest alt, det knægten ville. Vi så en kort udgave af den nye ce Age film i 4D. Det var supersjovt og helt fantastisk. Årets nyhed var Kung Fu Panda land, hvor der var undervisning i Kung fu – og det var selvfølgelig Kung Fu pandaen og tigeren, der stod for undervisningen. Vi kom lige i tide, og knægten deltog ihærdigt i undervisningen, mens vi pustede i solen. Jeg tænker, at de stakkels mennesker i panda- og tigerkostumet havde det varmere end os. Pyha! 

Vi kørte også to gange i nudelskålene – det var tekopperne, der havde fået tilføjet kinesiske tegn og nudler alias hudfarvervandslange klippet ud i passende bidder 😄 Denne forlystelse er nok vores drengs favorit. Det var i hvert fald den han havde glædet sig mest til. 

Det var meget varmt, og netop det gjorde, at rigtig mange foretrak den nærliggende aquapark i stedet. Det var en god ting, for så var der nærmest ingen kø i Gardaland. Derfor kan jeg godt anbefale, at man trodser heden og tager i Gardaland på en rigtig varm dag. De sælger kildevand med eller uden bobler for €1,50 over alt i parken, og deres dugpaddehatte giver en et afkølende dugbad. Ellers er der et par mindre badelande og soppebassiner, så husk badetøj. Og netop badelandet lovede jeg knægten, at vi kunne komme tilbage til, men det glemte vi – og det har jeg fået skæld ud over siden hen 😳

Til gengæld mødte vi Gardalands sjove grønne maskot – hedder den virkelig Prezzemolo? – betyder det ikke Persille? Knægten fik et kram og lavede high fives med Prezzemolo. 

Da vi lancerede ideen om at forlade Gardaland havde vi forventet at vinde prisen som årets ondeste forældre, men knægten sagde bare, at han godt bare ville prøve nudelskålene gang til. Det gjorde vi, og så gik vi mod udgangen. Vi købte et par vand til at dele på vejen hjem.

En fødselsdagsgave fra Villa Katy

Vi hoppede nærmest direkte i poolen, da vi kom tilbage til hotellet. Da vi kom op på værelset havde stuepigen lavet en smuk hvid svane af vores søns håndklæde, og der lå også friske blomster, en rød ballon og en pose vingummibamser til ham på hans seng ❤ ❤

Vi pustede ud og kølede af, indtil spisetid. 

Syv år

Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at holde vores lille dreng i de første dage. Så lille, så let og så livsændrende. Noget af den tid er lidt tåget for mig, men jeg husker dét. Fornemmelsen, samhørigheden. Jeg har aldrig været sådan en, der har haft særlig meget brug for at nusse, kæle og kramme – og jeg har aldrig nogensinde været i stand til at falde i søvn i nogens arme eller med en anden person helt tæt på mig, men pludselig efter vores søns fødsel er det sådan, jeg sover allerbedst. De første dage og nætter havde jeg denne her lillebitte helt perfekte babydreng sovende på mig, og det var den største lykke, jeg nogensinde havde oplevet.

Syv år, Niller 🙂 En kollega sagde til mig ’husk at nyde det, pas på med at kigge ud af vinduet, for når du vender dig om, står der en stor dreng foran dig’. Det gør der nu. Det gør der fandenfløjteme nu!! Der står en stor dreng med gnistrende blå øjne og det mest smittende grin. Han vil hverken kysses eller nusses længere. Han vil bryde, kæmpe og bokse – og kun have hemmelige kram, når de andre ikke ser det.

Tiden flyver hurtigt. Det er så vildt. Jeg kan huske fra den første forvirrende tid, at der var nogle dage, der føltes uendelige, for selv med de skønneste børn er der bare nogle dage, der trækker tænder ud. Men der bliver færre og færre af dem, og jeg lærte i løbet af det første år, at alting med børn blot er en fase. Når det er slemt, er det rart at vide, at det går over – men når det er skønt, er det ofte bittersødt, at det også blot er en fase.

Tillykke med de 7 første år, min dejlige dreng. Du får et hemmeligt kys, mens du sover. Jeg er så stolt af dig – du har nået så meget og lært så meget på dine første 7 år, at jeg bliver helt forpustet. Jeg glæder mig til at følge dig videre på din vej ud i livet ❤

Dovne dage

Vi stod op, spiste morgenmad på terrassen med den fantastiske udsigt over Gardasøen. Himlen var helt blå uden så meget som antydningen af en sky. Temperaturen var for opadgående, men i skyggen på tagterrassen var der fortsat køligt (vel nok ca 25C). Vores planer for vores første dag i Bardolino var pool, sol, pool, sol, køre over til nogle venner, pool, sol, snak, hygge, pool, sol, pizza, snak, hygge, pool, sol … eller noget i den stil 🙂

Da vi havde drukket en ekstra kop morgenkaffe, gik vi ned og hoppede i badetøj og solcreme, og så gik vi ned og hoppede i poolen. Efter at have svømmet rundt i en rum tid, lagde vi os op på tre solvogne, hvor jeg læste et kapitel højt for knægten af Sølvstolen, som er næstsidste bog i Narnia-serien. Derefter badede vi igen – og læste et kapitel til, og badede og læste endnu et kapitel. Det var vældig hyggeligt.

Engang midt på eftermiddagen kørte vi til Peschiera for at besøge vores gode venner på deres campingplads. De har lejet et par bungalows, og vi fik et dagspas, så vi kunne besøge dem samt få del i alle løjerne på pladsen; utallige pools, vandrutschebaner og legepladser. Det var superhyggeligt. Der var en børnepool med små og store vandrutschebaner, og især de mindre var et hit for knægten, der blev mere og mere modig. Vi sad på kanten og snakkede og blev bagt af solen, mens han spurtede rundt. Der var så utrolig mange mennesker, så nogle gange var det svært at se præcis hvor han var. Det var om at være vågen.

Bagefter gik vi over i hytterne og sad udenfor og snakkede, mens ungerne legede. Pludselig lød der skrig fra den ene bungalow, og vi pilede derover – der var et firben, der var spurtet ind ad døren og ind under sofaen. Vi jagtede den ud og lukkede døren, men det lod ikke til at genere den. Den gik bare ind under døren og var på vej tilbage under sofaen. Derefter jagtede vi den et godt stykke væk fra huset.

Da det blev spisetid, hentede vi pizza og pasta. Vi sad udenfor og spiste, det var så perfekt temperatur. Tiden gik for hurtigt, og solen begyndte at gå ned. Vi skulle afsted senest klokken 22, da vores dagspas kun var gyldigt til 22. Knægten fik 2 skønne fødselsdagsgaver, og han var kisteglad, da vi gik. Han var også helt bleg under solbrændtheden af træthed. Vi nåede ikke at køre langt, før han sov i bilen. Jeg bar ham op i seng, og nu ligger han så sødt og sover.

Hvilken fantastisk skøn dag ❤