Stille

På vores tur i går kørte vi forbi München ved 17-tiden, og vi hørte den lokale radio. Ved 18-tiden hørte vi, at der var en skudepisode i et indkøbscentrum, og vi fulgte udviklingen i radioen og på mobilen. Vi så politi med udrykning i den modsatte retning mod München. Jeg fik en klump i maven. Forfærdeligt. Jeg tænkte på de mennesker, der bare var i gang med deres dagligdag der, da det skete.

Som mor har en del af mig lyst til at gemme mig på hotelværelset og ikke gå ud. Bare holde mit barn ude af harms way. Det er det alle forældre vil. Sådan er vi mødre og fædre. Men vi kan ikke lade angsten ta’ over. Så vi sad der med tunge hjerter på en restaurant på en fyldt plads i Nürnberg samme aften som bordene stod tomme med væltede stole, fyldte glas og madrester på tallerkenerne i München. For nogle mennesker endte livet der, for andre er livet nu forandret for altid. De er ikke alene ❤

Vi tager tråden op og lever videre for dem.

Melon

Den klassiske røde saftige vandmelon er kun et sødt minde, for de meloner, vi kan købe i Danmark koster eI Danmark koster en mindre formue, og de er snarere lyserøde end røde. 

Mange af vandmelonerne er endda blevet lavet om, så de er næsten kernefri, hvilket er højst unaturligt. Hvordan skal der komme nye vandmeloner uden kerner? 

Da jeg var barn var vandmelonerne så saftige, at det løb ned af kinderne, og man blev forfrisket. De vandmeloner vi nøjes med i Danmark er forbavsende tørre. 

I Italien har jeg spist vandmelon og netmelon hver morgen. Netmeloner er altid grønne og knaser, fordi de er umodne. Det bliver ikke bedre af, at man gemmer dem en uges tid, så rådner de. 

Men i Italien så de sådan ud:


Og de smagte fantastisk, saftige og lækre. Jeg ville konsumere kilovis af meloner, hvis jeg kunne få fat i modne meloner. Det er vel det, der er problemet? At melonerne bliver plukket, før de er modne, og så transporteret, mens de ‘vissenmodner’ undervejs. 

Jeg kommer til at savne min morgenmelon 🍉🍉🍉

7 års fødselsdagsmiddag på italiensk

Vi havde fået dette tip fra en af min mands gamle venner, der er helt vild med området omkring Bardolino:

I Cavaion, som er en lille by udenfor Bardolino, cirka 10-12 minutter, ligger Trattoria All Torcolo, som er typisk italiensk, meget børnevenligt og søgt af mange italienere. Vi var der i lørdags, der var en italiensk 75 års fødselsdag. Deres pasta er fantastisk – specielt Bigoli con Tartufo. Kød er også godt. Priserne er i den billige ende.

Vi tastede adressen ind på GPS’en og så kørte vi op i bakkerne bag Bardolino. Vejret var fantastisk, og vi kørte afsted ad bittesmå snoede veje mellem olivenlunde og vinmarker. Vi kørte gennem små bitte hyggelige landsbyer, hvor det så ud til, at uden står stille. Duften fra markerne var fantastisk. Omsider fandt vi vores trattoria, som var en gammelt landsted med parasoller og markiser over utallige langborde og mindre borde. Ovenpå restauranten bor familien, og der var hængt vasketøj til tørre. Helt igennem italiensk afslappet stemning. 

Vi kunne sætte os lige hvor vi ville, og vi fik hver et glas april spritz. Knægten spurtede ud til de andre børn, der legede på legepladsen i haven. Han ville bare have en pizza Margarita og en æblejuice. Det var tydeligt, at det var et familieforetagende – mamma og datter serverede, mens papa og drengene var i køkkenet. 

Vi var der ved 19-tiden, og det var tydeligt, at det var tidligt efter italienske forhold. Udover os sad der en hollandsk familie og kort efter kom der en dansk familie og en flok børn, der lignede husets (eller nabolagets) børn, der skulle spises af inden aftentravlheden satte ind. 

Vi valgte begge to spaghetti med trøffel som anbefalet. Det var en superfin og enkel ret, som var fin i smagen. Der var store skiver af trøffel med lidt bid i drysset ud over spaghettien, som var kogt helt perfekt. Pizzaen var også helt perfekt, og knægten spiste den hele, før han igen gik ud og spillede fodbold med sine nye danske, hollandske og italienske venner. Vi sad længe i den lune italienske aften efter vi havde delt en himmelsk tiramisu, så knægten kunne lege lidt. 

Ved 21:30-tiden kom der en større italiensk familie med børn i alle aldre, og der kom også en familien med den sødeste lille babypige, som nysgerrigt kiggede sig omkring. Sjovt som man gør tingene anderledes i Italien; derhjemme spiser vi tidligt, og børn skal tidligt i seng. Hvad lyder anbefalingerne mon i Italien?

Da vi hentede ham, var han helt rød i kammen, og han blev helt ulykkelig over , at vi skulle hjem. Men han kunne godt mærke, at han var træt, så han gik med og sagde, at det havde været den bedste dag.

Buon Compleanno!

Knægten vækkede mig på sin fødselsdag – han var så glad og fuld af liv, men jeg fik ham til at lægge sig ned igen og snydesove. Vi gjorde klar med flag, og så sang vi ham op. Bling! Han slog sine gnistrende glade blå øjne op. Vi gav ham gaver, og han gik straks i gang med at pakke ud. Den første gave var Sebastians bog “Bidt af vilde dyr”. Han bladrede den igennem og så på alle dyrene og stillede spørgmål – han havde god tid til at fordybe sig i sine gaver, åbenbart! Han åbnede den næste pakke med de to nye Villads bøger, og den tredje pakke med bogen Narnialogi, som gennemgår alle bøgerne i serien med flotte illustrationer. Han bladrede i den, og vi talte om nogle af de eventyr, vi har læst. 

Men den pakke, der var det største hit var Skylanders Superchargers til IPad’en. “Hvor fik I den fra?!” spurgte han og jublede. Og så måtte vi installere den; lidt svært i betragtning af, at det krævede skruetrækker til at sætte batterier i. 

Så var det morgenmadstid, og vi gik op på morgenmadsterrassen for at spise morgenmad. På vores bord lå en turkisblå ballon og et lille kort, hvor der stod tillykke med fødselsdagen på dansk fra Sonia og Silvia, som ejer Villa Katy. Bordet var pyntet med friske blomster, italienske flag, donuts og lys til knægten. Hans øjne lyste op – og han krammede pigen i køkkenet som tak. 

Det var så sødt af dem at gøre det for ham, og helt uventet. Godt nok så de hans pas ved indtjekningen, men det havde jeg alligevel ikke forventet. Men igen, de er jo så søde hos Villa Katy, og det er præcis sådan de er. De formår på deres umiddelbare søde og venlige måde at få os til at føle os hjemme og velkomne. Og når man er en lille dreng langt væk fra venner og familie, så er det den slags, der gør det sjovt at have fødselsdag under sydlige himmelstrøg.

I går spurgte vi knægten hvad han allerhelst ville lave på sin fødselsdag, og han svarede Gardaland. Intet andet. Sidst vi var der, var det en hård tur; mange mennesker, hede og lange køer. Men også sjovt. Så vi skulle i Gardaland igen. Nu i 35C. Vi kunne købe billetter med rabat på hotellet, så det gjorde det både let, billigere – og så kunne vi gå direkte ind udenom køen til billetkøb.

Nyder udsigten

Vi spiste morgenmad og nød den ufattelig smukke udsigt over den smukke blå sø, og lige så smukke blå himmel. De to hvide færger mødtes klokken 9. Det var køligt, temperaturen lå på omkring 27-29C den morgen. 

Fødselsdag i Gardaland

Vi havde en lang hed dag i Gardaland, hvor vi fik prøvet nærmest alt, det knægten ville. Vi så en kort udgave af den nye ce Age film i 4D. Det var supersjovt og helt fantastisk. Årets nyhed var Kung Fu Panda land, hvor der var undervisning i Kung fu – og det var selvfølgelig Kung Fu pandaen og tigeren, der stod for undervisningen. Vi kom lige i tide, og knægten deltog ihærdigt i undervisningen, mens vi pustede i solen. Jeg tænker, at de stakkels mennesker i panda- og tigerkostumet havde det varmere end os. Pyha! 

Vi kørte også to gange i nudelskålene – det var tekopperne, der havde fået tilføjet kinesiske tegn og nudler alias hudfarvervandslange klippet ud i passende bidder 😄 Denne forlystelse er nok vores drengs favorit. Det var i hvert fald den han havde glædet sig mest til. 

Det var meget varmt, og netop det gjorde, at rigtig mange foretrak den nærliggende aquapark i stedet. Det var en god ting, for så var der nærmest ingen kø i Gardaland. Derfor kan jeg godt anbefale, at man trodser heden og tager i Gardaland på en rigtig varm dag. De sælger kildevand med eller uden bobler for €1,50 over alt i parken, og deres dugpaddehatte giver en et afkølende dugbad. Ellers er der et par mindre badelande og soppebassiner, så husk badetøj. Og netop badelandet lovede jeg knægten, at vi kunne komme tilbage til, men det glemte vi – og det har jeg fået skæld ud over siden hen 😳

Til gengæld mødte vi Gardalands sjove grønne maskot – hedder den virkelig Prezzemolo? – betyder det ikke Persille? Knægten fik et kram og lavede high fives med Prezzemolo. 

Da vi lancerede ideen om at forlade Gardaland havde vi forventet at vinde prisen som årets ondeste forældre, men knægten sagde bare, at han godt bare ville prøve nudelskålene gang til. Det gjorde vi, og så gik vi mod udgangen. Vi købte et par vand til at dele på vejen hjem.

En fødselsdagsgave fra Villa Katy

Vi hoppede nærmest direkte i poolen, da vi kom tilbage til hotellet. Da vi kom op på værelset havde stuepigen lavet en smuk hvid svane af vores søns håndklæde, og der lå også friske blomster, en rød ballon og en pose vingummibamser til ham på hans seng ❤ ❤

Vi pustede ud og kølede af, indtil spisetid.