De gode dage kommer fra mig .. ?

De gode dage kommer fra mig, skrev jeg for nylig. Jinx! For denne her dag fik jeg i hvert fald ødelagt starten på ved egen hjælp. Det er altid skønt at skrive et indlæg, og så lige bagefter blive udfordret på det kraftigste lige netop på dén front.

Med en mandag morgen som denne er det svært at skifte over på grøn bane. Virkelig svært. Det handler om en fodbold, der død og pine skulle med i skole – og et par forældre, der sagde nej, nej og nej. Vi er nu helt officielt verdens værste forældre, knægten ville ud og bo i naturen for at slippe for at leve sammen med os.

Så vi tog en time out på det tidspunkt, hvor vi alle skulle afsted for ikke at komme for sent. Vi var alle helt kørt op, færdige og uendelig kede af det. Ingen af os var tjent med at gå ud af døren i det humør. Selvom vi fik ro på, så var det med tungt hjerte, at jeg krammede knægten farvel. Han besvarede ikke rigtigt mit kram, og han ville hellere køre med en ven end lade mig køre ham i skole. Den sved, og tårerne brændte lige under øjenlågene, da jeg satte mig i bilen og kørte mod arbejdet. Jeg håber bare på, at han kan ryste det af sig og få en god dag.

Selv er jeg så meget på sort bane, og jeg har egentlig bare lyst til at blive der og sidde og skumle. Det her er en møgdag, og den skal bare overstås. Ked af det, frustreret og alt muligt andet.

Men jeg er samtidig også bare heldig at have en selvstændig søn. Han er nødt til at lære at respektere, når vi siger nej – og vi er på den anden side også nødt til at lytte til ham. Det betyder meget for ham at få den bold med, så vi må se på den udfordring én gang til og se hvad vi kan gøre.

De gode dage kommer altid fra dig

Hurrakursus er min betegnelse for den type kurser, hvor en m/k lirer en masse selvfølgeligheder af krydret med Dalai Lama citater. Alle går ud i højt humør og giver instruktøren topkarakter på spørgeskemaet. Man går derfra med en mission om at ændre på sit liv, men man når kun lige ned til busstoppestedet, hvor det regner, man pivfryser og så ser man bagenden af bussen, før man tænker, at man også kunne vente til i morgen med at ændre på sit liv. Og så bliver det aldrig til noget.

Dén type kurser. I løbet af 20 år på arbejdsmarkedet har jeg oplevet ret mange, og jeg forventer ingen paladsrevolution. Lige indtil sidste gang, hvor tilgangen var simpel og let at adoptere. Med et lille bevidst sporskifte i hovedet kan du vælge at gå over på grøn bane, når det hele går i sort.

For mig virker det, fordi det er forbavsende let at praktisere i en hverdag, hvor der er tryk på. Det letteste er at gå i sort og se sort på det hele og lade de små ting ødelægge sine dage. Vi kender det vist allesammen, når én lille dum ting ødelægger en hel dag. Det er vist indlysende, at det er dig selv, der bestemmer om den lille dumme ting skal ødelægge din dag – men hvorfor gør vi det? Lader de små irriterende ting vælte læsset?

Jeg tror, at jeg er skabt til at fokusere på alle mulige trusler for at overleve, så det er ren refleks, der gør, at jeg lader mig slå ud af detaljerne. Måske var det en god overlevelsesstrategi i gamle dage, det ved jeg ærligt talt ikke – men i 2016 er det ikke hensigtsmæssigt at lade de små ting ødelægge det store billede.

En gennemsnitsdag i mit liv består af absurd mange småting, der hver især kan køre mig helt ud på kulsort bane. Blot en almindelig morgen er et sandt hækkeløb af småbitte ting, der helst skal lykkes for at det bliver en god morgen; håret, barnet, manden, tøjet, morgenmaden, mellemtiden, madpakken, bilkøen, computeren, kollegerne …

Bare én af disse ting ikke fungerer, så er morgenen ødelagt, og der er reelt potentiale for at resten af dagen også bliver ødelagt. Ved at påtage mig ansvaret for min reaktion over de irriterende ting, så kan jeg selv bestemme, om jeg vil være sur eller trække på skuldrene over det. Jeg er ikke magtesløs, når jeg strander i bilkøen – jeg har magt over, om bilkøen skal ødelægge min dag eller ej. Jeg kan ikke ændre på selve vilkåret (bilkøen), men jeg har magt over min reaktion på vilkåret.

Pr refleks lander de fleste af os på sort bane, når noget ikke går efter planen – og det kræver en bevidst beslutning at vælge at krydse over på grøn bane. Det har hjulpet mig at visualisere det helt simpelt som 2 baner; sort og grøn, for så bliver det mentalt let at skifte til grøn bane. Græsset er nemlig grønnere på grøn bane. Det oplevede jeg allerede efter at have skiftet bane i hovedet et par enkelte gange. Der er en hel verden til forskel.

Jeg mener, at det er sandt; at de gode dage altid kommer fra dig, som Julia Lahme skriver i Manifest. Til min fest hører der risengrød. Hjemmerørt slowcooked risengrød fyldt med ro, langsommelighed og kærlighed. Det er zen i risengrød, efter min mening.

Zen bor i risengrød

Zen bor i risengrød, vidste du det? Risengrød kræver langsom omrøring, tid og opmærksomhed. Man skal være tilstede her og nu for ikke at få risengrød ud over det hele i brune brændte plamager. Der er ingen anden genvej til god risengrød end tid og opmærksomhed. Bliver du stresset af risengrød og hader du at lave det, fordi det ender med en afbrændt gryde og et komfur, der ser herrens ud? Så prøv at tænke anderledes på det.

Vores søn elsker risengrød, og i en lang periode var det det eneste, han gad at spise, så jeg har lavet mere risengrød end de fleste. Samtidig med at jeg har arbejdet fuldtid og er kommet flyvende hjem med hjertet bankende oppe i halsen. Jeg blev nødt ikke at hade den del af mit liv, som var så stor og fyldte så meget. Jeg kunne ikke så godt stå dér og voldbrokke mig ned i grøden en lille time hver anden aften – det havde jeg i hvert fald ikke lyst til. Risengrød var i lang tid et af vores vilkår.

Det var ikke fordi vi ikke prøvede andre løsninger; færdigrisengrødspølser af forskellige oprindelse, minut-ris og andre genveje. Det blev bare ikke så godt som hjemmelavet. Jeg var i en periode i dialog med en risengrød-på-pølse-producent, fordi grøden smagte bittert, forkert og var tynd og slasket. Knægten gad ikke æde det. Flere risengrødspølser, vi købte, smage på den måde. Det gik tilsidst op for mig, at det måske bare er sådan risengrød på pølse smager.

Det endte med, at jeg sluttede fred med processen og kom til at nyde den lille time, hvor jeg skulle være klar ved gryden. Jeg var nem at finde og nå for både mit barn og min mand. Tit endte det med, at jeg stod og kiggede ned i grøden og mine tanker fløj afsted. Jeg groundede lige der ved komfuret midt i en hektisk hverdag.

Så jeg melder mig stadig som frivillig til at koge risengrød. Det er den letteste genvej til at vinde prisen som årets mor, og samtidig lander jeg inde mig selv ❤

Gratis busrundtur i Berlin

Hvis det nu var, at jeg var SÅ absurd heldig at kunne rejse til Berlin lige nu, så ville jeg ta’ en gratis hop on hop off busrundtur. Tilbuddet gælder fra 15. September til 11. Oktober, og kun for folk med Mastercard. Når du så er træt af at køre rundt i bus, så er der masser af andre ting du kan foretage dig, smage på og se på.

Hvis du hellere vil gå rundt, så er der også en guidet tur til nogle af de ‘hemmelige’ baggårde i Berlin den 29. Oktober, ligeledes forbeholdt Mastercard kunder.

Orienteringsløb

Lørdag morgen skulle vi til orienteringsløb, drengen og jeg. Det var vældig fint vejr; jeg var i løbetøjet, og det var knægten også.  

Vi fik udleveret et kort og så afsted. Kortet fik jeg, og så så jeg ellers kun hælene af knægten, der spurtede afsted efter posterne. Jeg spurtede efter ham. Den første del af ruten var fin, men pludselig var posterne inde i skoven, der hvor der ingen sti var. 

Knægten spurtede gennem underskoven let som en hjort, mens jeg fik grene svirpende i ansigtet og på kroppen, samtidig med at jeg skulle holde øje med huller, rødder, poster, grøfter, kort og mit barn. 

Jeg missede først lige en grøft, der var godt kamoufleret under nogle grene og blade, jeg landede på maven på en skråning. Knægten var ude af syne, så jeg spurtede videre. Jeg så lige hans blå bluse forsvinde i skoven i den forkerte retning, væk fra ruten, samtidig med at jeg så en rod på stien og løb ind i en gren med spindelvæv og var ved at tabe kortet. Så jeg faldt over roden og knaldede knæet ned i en sten, mens jeg kaldte på drengen. Han kom spurtende tilbage, og så fortsatte han i lyntempo på ruten i den rigtige retning. Jeg spurtede videre efter ham gennem skoven.

Hold nu kæft, det var sjovt. Det var  også vanvittigt. Jeg slog hul på mine løbebukser og kom hjem med to blodige knæ og en anseelig mængde blå mærker. Jeg er virkelig dårlig til multitasking, når jeg løber 😂

Sommeren der ikke ville gå væk

Selvom efteråret ikke rigtig er ankommet, så er knægten løbet ind i den første forkølelse. Det kaster lidt rundt med hverdagen med et pylret uroligt barn, der frustreret snøfter højlydt hele natten. Det er utroligt så grundigt man glemmer (fortrænger?) det faktum at med efterår og vinter, så kommer forkølelser og virus med som blinde passagerer. Jeg var i hvert fald ikke forberedt på, at årets første snot allerede kunne indfinde sig nu. Måske fordi jeg et eller andet sted stadig lader som om det er sommer. For det var det jo også i sidste uge, ik?

Mit fikspunkt i denne uge var et vigtigt møde tirsdag. Uanset hvad så skulle jeg være klar. Jeg skulle være udhvilet, have overblik, være forberedt – det møde skulle bare gå godt. Jeg satte tid af til forberedelse, men så var der andre ting, der dukkede op og var vigtigere på job. Det blev fredag, og alle gik på tidlig weekend, mens jeg gav den gas med forberedelsen. Det var skønt, jeg var i fantastisk godt flow fredag eftermiddag, og jeg var optimistisk.

Lørdag var jeg sammen med mine skønne veninder fra gymnasiet, og ved 2-tiden føltes det som om jeg var 17 år igen. Da jeg blev vækket ved 7-tiden af meget frisk 7-årig følte jeg mig som en på 84. Søndagen gik med at rydde op i nogle af vores mange bunker, og det var bare med ikke at crashlande i sofaen, for jeg var så smadret, at jeg helt sikkert ikke var kommet op igen. Tidligt i seng søndag aften, vi sov uroligt, men vi var rimelig friske mandag morgen. Afsted det gik.

Tirsdag morgen var der til gengæld ingen, der var friske hjemme hos os. I løbet af natten begyndte knægten nemlig at blive forkølet. Han tumlede rundt, og ingen af os sov derfor særlig godt. Jeg ville bare afsted til mit møde, så afsted med mig. Drengene blev hjemme. Mødet gik virkelig godt, selvom jeg havde nerver på, fordi jeg var meget opsat på at få det til at lykkes, og det gik godt. Der er intet, der kan slå mine dygtige kolleger, samt en god forberedelse.

Forkølelsen var ikke meget bedre onsdag morgen, så jeg tog en barn-syg dag, hvor jeg lige klarede nogle mails, et par telefonsamtaler, et referat og et par andre opgaver, mens knægten så Youtube limet op ad mig. Vi spiste frokost sammen, og så ville han gerne spille Abespillet, hvor han vandt to gange. Bagefter spillede vi Hr. Skæg Talspil, hvor han også vandt to gange. Hæhæ, men jeg har held i kærlighed👌🏼💕

Inden aftensmaden nåede jeg lige at sidde 1/2 times tid på altanen i solen. Det er ikke til at fatte, at jeg kan sidde her og faktisk svede i solen i slutningen af september. Selvom det er naturstridigt og bestemt ikke noget godt tegn, at sommeren ikke har tænkt sig at gå væk, så er det virkelig dejligt at sidde her lidt, når jeg nu slet ikke har været udenfor en dør i dag.

Aaahhh ☀️

Den sidste sommerdag

I år har det lidt været som om sommeren fortsætter for evigt. Vi ved godt, at det er på lånt tid, og at det ikke er et sundhedstegn med sommer i september. Men her på den korte bane har det været skønt at kunne udskyde vinteren lidt og lade som om vi bor på en varmere breddegrad.

Vi har fået lagt væggen ned mellem børneværelse og kontor (læs: rodekontor) i sidste uge, og jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os. Der er mindre skader på gulv, loft og vægge, så der skal en del til, før knægten kan flytte ind. Vi fik også fjernet et indbygget skab. Der var heldigvis parketgulv under skabet (pyha), men kun rå beton på vægen. Så det er noget med at ordne loft, vægge og gulv, før vi kan flytte knægtens ting ind på hans værelse.

Resten af vores lejlighed ligner derfor stadig et rodekontor. Suk. Det fede ved det er, at der er nok at ta’ fat på – og det gør ikke noget, at man roder i processen. Når der er megarodet i forvejen, gør mere rod hverken fra eller til. Så vi får hver dag formindsket rodet og kommer nærmere den orden, vi drømmer om. Det er skønt.

Det er faktisk fordelen ved at tage rodet frem fra gemmerne; at man bliver stærkt motiveret til at rydde ud i det. Når vi nu har nedlagt vores rodekontor, skal rodet enten ud eller blive i stuen. Det sidste kommer ikke til at ske, så det skal ud.

Oprydning

Som nævnt er vi gået i gang med projekt ombygning. Vi havde forestillet os, at det ville være en efterårsopgave. Men nu har vi extended summer i stedet, så det føles helt forkert at spendere dagene indendørs her i weekenden. Skønt spild af sjældne solskinstimer.

Nå, pyt, sådan er det. Det er bare skønt at solen skinner udenfor, for så er der også lyst indendørs ☀️

Det bliver godt at få det overstået, så vi kan komme videre med vores udrydning af rod og famle sager.

Det bedste af 2 sæsoner på én gang!

Jeg kunne godt vænne mig til solrigt og lunt efterår på denne måde. Det bedste af sommeren langt ind i efteråret, kom bare! Det bedste af to sæsoner på en gang! Gylden sol og gyldne blade, sommervarme og sandaler! 

Jeg nyder at spise frokost udenfor og stjæler mig til nogle solstråler, når jeg taler i telefon. Jeg nyder at sætte mig ind i en 27C lun bil og køre hjemad. 

I dag lod vi mad være mad og besøgte den lokale ParadisIs. Knægten ville dog hellere have en filur, og det var så heldigt, at der var efterårsudsalg på is til en 5er 🍦 Selvom der var frit valg valgte knægten alligevel en Filur.

Bagefter købte vi hver en flæskestegssandwich hos slagteren og tog dem med hjem og nød dem på altanen. 

Driverliv? 

Overhovedet ikke! Vi er ved at tømme vores kontor/pulterrum/roderum og knægtens værelse, for i næste uge kommer tømreren og river væggen ned, så knægten kan få et kæmpestort drengeværelse med plads til det hele. Det bliver godt, og det er så fedt at rydde ud og kassere gamle sager. Men det tager sin tid, og det er virkelig hårdt arbejde.

Jeg har fundet mange babyting i skabet. Ting, jeg omhyggeligt har pakket sammen og gemt, dengang vi gik ud fra, at barn nr 2 snart ville komme. Nu sælger jeg det hele på Reshopper; babydyner, pusletaske, tiloversblevne bleer, babylegetøj ..

Og rigtig meget går også til genbrug. Det føles godt at rydde ud på den måde, jeg håber, at vores ting fortsætter i cirkulation ♥️ Knægten afleverede en stor pose med insekt- og dyrebøger i sin gamle børnehave i morges. “De er til Marianne” sagde han “for hun elsker dyr!” Det er hende, der lærte ham at elske dyr. 

Det Jødiske Museum i Berlin

I dag lagde vi vejen forbi det jødiske museum i Kreuzberg. Sissel-Jo Gazan har beskrevet det så fint, at vi tænkte, at det ville være okay med en følsom 7-årig. Det var en kæmpestor oplevelse både for han og for os. Det var smukt, rørende og meget lærerigt.

Indgangen foregår med sikkerhedstjek via den gamle bygning ved siden af den meget karakteristiske nye bygning, der er tegnet af Daniel Libeskind, der også har tegnet det danske Jødiske Museum i København.

DSC_1079.jpgVia en gang fra den gamle bygning kom vi ind i den nye bygning, der består af 3 skrå akser eller gange, der hver især fortæller deres historie. Den første akse fører til en blindgyde, Holocaust Tower. Den anden gang fører ud af bygningen og ind i Garden of Exile, dvs. denne akse ender med emigration, for at mindes dem, der blev tvunget til at forlade Berlin. Den tredje og længste akse fører til Stair of Continuity og videre op til udstillingsrummene i museet, som for at understrege at historien fortsætter.

På museet er der en meget detaljeret beskrivelse af den fælles tysk-jødiske historie helt op til i dag. For mig var netop den del virkelig rørende, for den levendegjorde for mig, at der var tale om helt almindelige mennesker, der levede sammen hinanden og accepterede hinandens forskelle, indtil en gal mand fik magten.

DSC_1089.jpg

En af installationerne hedder Shalekhet (Fallen Leaves), som består af mere end 10.000 udskårne ansigter i råt metal. De symboliserer alle ofre for krig og ufred i verden. Man må gerne gå på installationen – men det føles ubehageligt, for hvem er de mennesker, man træder på, og som ligger under vores fødder med åbne munde og tavse skrig?

Knægten var også meget berørt, og han satte sig ned og tog enkelte af børneansigterne op i hænderne; ‘hvem er det?’ spurgte han. Vi svarede, at vi ikke kender deres navne, men at også børn desværre bliver ofre for krig.

Jeg kan varmt anbefale museet; det gav mig stor indsigt i 1000 års tysk-jødisk historie. Selve bygningen og rummene er del af udstillingen, og især Garden of Exile og Holocaust Tower (det sorte mørke tårn med blot en enkelt stribe lys højt oppe udenfor rækkevidde) gjorde stort indtryk på mig.

Sommerferie Highlights

Jeg har lavet en oversigt over vores sommerferie med links til de forskellige detaljerede blogposts.

  • 9. Juli – afsted med færgen kl 9, frokost på Marché og overnatning i Pegnitz. Middag på Ratsstube
  • 10. Juli – vi hang i kø på vej til Østrig, men ankom til Westendorf sidst på dagen og når at få Wurstsalat på Hotel Post, og vi nåede at bade i poolen på hotellet. Om aftenen blev det tordenvejr.
  • 11. Juli – Alpinolino Kindertag på bjerget. Apfelstrudel og masser af solskin. I det lokale fribad om eftermiddagen. Tordenvejr om aftenen.
  • 12. Juli – gråvejrstur til Wörgl. Vi mødtes med knægtens fætter og kusine, min mands bror og svigerinde i Rattenberg, den lille mørke by, der på denne dag var badet i sol. Bagefter skulle vi mødes ved grotterne i – og da regnede og stormede det så meget, at vi måtte opgive det. Vi tog hjem på vores hotel i stedet, hvor ungerne tumlede. Til aften stod den på pandekagesuppe og skumbad. Og tordenvejr.
  • 13. Juli – vi tog til Fieberbrunn for at kælke. Det endte med det vildeste regnvejr, men det var alletiders dag.
  • 14. Juli – vi startede med en tur i pool’en, og senere på dagen tog vi til Kufstein for det var i følge google det nærmeste sted, der blev serveret spinatknödel – og så kunne vi samtidig se nærmere på fæstningen. Det styrtregnede, mens vi var der, men om aftenen klarede det op.
  • 15. juli – vi kørte til Salzburg; det var tørt, lunt og gråt.Vi fik set Mirabellhaven, fik kaffe på Starbucks, så Hohensalzburg og klosteret på Nonnberg fra Sound of Music. Da vi kom hjem var der tyrolermusik i gaden, og koncert på festpladsen. Vi så ganske lidt af det.
  • 16. Juli – vi tog op på bjerget for at besøge Ellmi’s Zauberwelt. Vi grinede af de unge amerikanere på vores hotel, fordi de havde skihuer på. Da vi kom op på bjerget, klagede knægten over, at jeg ikke havde vanter med til ham. Hallo, det er en sommerferie. Men der var rigtig koldt, og da jeg så termometeret forstod jeg bedre … 5,3C. Jeg gik ind i souvenirbutikken og købte en sweater til knægten. Vi andre frøs med anstand, men det var så hyggeligt og sjovt. Vi endte dagen i poolen, og så var der Spinatknödel til aftensmad.
  • 17. Juli – vi downloadede Pokémon Go, og vi fangede vores allerførste Pokémons på hotellet, før vi kørte til Italien. Vi havde ikke kørt længe, før temperaturen steg, og skyerne forsvandt. Vi spiste vendmelon og pasta på ‘vores’ tank – og så hoppede vi i poolen. Om aftenen stod den på pizza på ‘vores’ pizzaria og en is på havnen i Bardolino.
  • 18. Juli – vi startede med at dase og bade i vores egen pool, og om eftermiddagen kørte vi til Peschiera del Garda for at besøge vores venner på deres campingplads. Skøn dag, der først sluttede efter solnedgang.
  • 19. Juli – vi tog en tur til Verona. Disney butikken, Kiko, Sephora, Julies Hus .. pasta på torvet, markedsdag. Men Petit Bateau butikken er lukket. Speck Stube i Bardolino om aftenen. Gåtur i Bardolinos hyggelige gader.
  • 20. Juli – knægtens 7 års fødselsdag; overraskelser fra hotellet ved morgenbordet og på knægtens seng. Vi tog i Gardaland. Hjem i poolen for at køle af. Vi spiste på Al Torcolo i Bardolinos bakker.
  • 21. Juli – vi kørte til Peschiera del Garda og gik en runde i den lille hyggelige bykerne. Vi tog i Famila supermarkedet for at handle lidt af hvert. Vi spiste frokost i Garda og gik en runde langs promenaden og i byen. Vi handlede hos ‘vores’ købmand, og så kørte vi hjem og hoppede i poolen. Vi spiste middag på La Palafitte og så solnedgang over Gardasøen.
  • 22. Juli – vi kørte nordpå til Nürnberg. Vejret blev mere og mere gråt undervejs. I Nürnberg var det meget lummert. Hedt hotelværelse, jeg smadrede min Iphone. Vi spiste en hyggelig middag og gik lidt rundt i Nürnberg bagefter. Vi må tilbage, skøn by!
  • 23. Juli – vi kom sent frem til Berlin, men vi kastede vores sager i lejligheden og gik ned på Alex. Vi købte Donuts til knægten. Middag på Qua Phé længere nede ad gaden.
  • 24. Juli – morgenmad på Spreegold. Fjernsynstårnet og den blå legeplads. Frokost på Roy & Pris. Hackescher Höfe, Unter den Linden, Brandenburger Tor, det jødiske mindesmærke, Potzdamer Platz, Sony Center. Vi hentede mad hos Dolores.
  • 25. Juli – morgenmad på Spreegold.Sejltur på Spree. Tränenpalast, Dussmann, Thai Inside, Birkenstock, Babel.
  • 26. Juli – Ku’Damm, Applestore, Legobutikken, frokost på Doro i Marburger Strasse. Vi købte skoletaske, og så tog vi hjem og legede på legepladsen i gården med vores nye tyske ven, Datschka. Middag hos Monsieur Vuong.
  • 27. Juli – udflugt til Kreuzberg; Barcomi’s, Markthalle, Viktoriapark, vandfald, mindesmærke, regnvejr, Frau Behrens Torten, Kado lakridsbutik. Skybrud! Vi spiste en meget langsom middag på Madamis i Dircksenstrasse.
  • 28. Juli – morgenmad på Spreegold på Stargarder Strasse. Kaffe hos Bonanza Coffee Heroes. Oberbaumbrücke, Molekulemen, East Side Gallery, samt det jødiske museum. Donuts. Sugarfari slikbutik, samt middag på Kanaan.
  • 29. Juli – morgenmad på Spreegold, Alex, Primis, Hauptbahnhof, bade i springvandene ved Rigsdagen. Laksa. Besøg i Europäischer Haus på Unter den Linden, samt The Gate udstilling/film om Brandenburger Tors historie. Nivea Haus. Vi gik hjem via Unter den Linden, forbi det nye slot og Dom. Middag på 1860.
  • 30. Juli – morgenmad på Spreegold. Vi shoppede i Alexa. Bagefter tog vi til Leipziger Platz, LP12, muren, vagttårnet. Yumcha Heroes.
  • 31. Juli – tilbage til Danmark.
  • 1. august – tilbage på job.

Regnvejrsdage i Tyrol

Vejret i bjergene er omskifteligt, men om sommeren er der rig lejlighed for at få masser af sol og varme. Det er aldrig morsomt at være på en sommerferie, der mest af alt minder om en efterårsferie, men der er stadig masser at lave i Tyrol.

  • Besøge en borg; Hohensalzburg eller Kufstein
  • Spise Knödel i Kufstein på Aurach
  • Spise Apfelstrudel på toppen af bjerget, hos Talkaser
  • Nyde tordenvejret fra altanen
  • Købe et godt regnsæt og afsted til tops!
  • Bade i indendørs pool
  • Shopping og sightseeing i Salzburg eller Innsbruck
  • Prøve toget fra Sommer i Tyrol
  • Besøge en grotte –  eller en saltmine
  • Besøge en isgrotte

DSC_0062

 10 gode grunde til at holde ferie i Tyrol

Vores sommer i Tyrol 2016 var anderledes end de øvrige år. Vejrmæssigt nåede vi langt fra hedebølgeniveauet på 39,9C som for 2 år siden. Faktisk lå temperaturen omkring 15-25C, der var mere vådt og gråt end sol og hede. Derfor talte vi lidt om at bytte Østrig ud med en mere solsikker destination. Men Østrig kan noget særligt – selv i gråvejr. En kølig sommer i Tyrol byder på mange fantastiske oplevelser. Jeg har prøvet at fokusere på de 10 11 vigtigste grunde til, at vi har svært ved at køre udenom Østrig:

  1. Apfelstrudel
  2. Hyttehygge
  3. Bjerge
  4. Bjergbaner
  5. Legepladser
  6. Sound of Music
  7. Vejret
  8. Borge
  9. Svømmeture
  10. Knödel
  11. Sommerkælk

Apfelstrudel

Vi har fundet et sted på en Alm, hvor de serverer verdens bedste Apfelstrudel med florlet flødeskum. Hvordan skal jeg dog beskrive dette fænomen med ord? Denne Apfelstrudel er lavet med både af æbler, ikke skiver. Det gør en kæmpeforskel; der er nemlig bid i æblestykkerne, skiverne er ofte gennembagte og bløde/slatne.

Flødeskummet, der følger med, er i en liga for sig. Det er florlet og smager himmelsk. Min teori er, at der er tale om fløde fra alpekøer, der spiser kløvere, urter og græs i den frisk alpeluft. Når man så pisker alpefløden i den tynde bjergluft sker der noget med molekylesammensætningen, der gør, at flødeskummet bliver let som en sky og slet ikke føles tungt og vammelt. Det er i hvert fald min teori omkring alpeflødeskum.

Hyttehygge

Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan kalde den form for hygge, der er at finde i de originale østrigske hoteller bygget af mørkt træ med metertykke vægge, der dæmper alle lyde og lukker sig kærligt om dig. Dynerne er ligeledes tykke og store, og sengene er bløde og rummelige. Lamperne er gamle og udsender en sparsomt gyldent lys. Der er gulvtæppe på gulvet, og der er hyggelige udskæringer i sengehimlen, der er beklædt med stof. Der er også udskæringer på de rummelige skabe, kommoder, hylder og bænke på ægte tyrolervis. Det er hyggeligt, gammeldags og hjemligt.

Det er lidt som en tidslomme; man forventer ikke moderne ting, som internet eller et lækkert badeværelse. Men på vores hotel er internettet knivskarpt, trods de tykke vægge – og badeværelset er opdateret med godt lys, badekar og skinnende hvide fliser.

Bjerge, bjergbaner & legepladser

Det er det første knægten nævner, når man spørger hvad der var sjovest i ferien. Bjergbaner! Det er det bedste! Nærmest enhver bjergtop i Tyrol gemmer på en bjergbane og et eventyr på toppen. Når bjergbanen er betalt, så er eventyret som regel gratis på toppen. Det kræver ikke andet end energi, for al sjov for børn i Østrig er lagt an på aktivitet; vandre, kravle, klatre, hoppe, rutsche, glide, løbe, balancere, plaske og springe. Og her er der ikke hverken faldunderlag eller gelænder, de steder hvor der er langt ned. Der er frit kig til afgrunden mellem de to stykker vandrette ståltråd langs stien. Når vi vandrer, har vi en regel, der hedder “vi løber ikke i bjergene” 😬

Og bjergene .. Bjergene er smukke i al slags vejr. Med høj klar sol og blå himmel er bjergene uimodståelig smukke, og de er lige så smukke med lavthængende vatskyer på en gråvejrsdag.

Sommerkælk

Sommerkælk er en helt fantastisk oplevelse. Det er en kælk på skinner og så i fuld fart ned ad en stejl bane på en bjergside. Det går virkelig stærkt, men der er bremser på kælken. Jeg grinede hele vejen ned sidst jeg prøvede sommerkælken!!

The Hills are alive with the Sound of Music!

img_9619Jeg får nærmest en ubændig trang til at slå ud med armene og skråle “the Hills are alive with the Sound of Music” præcis som Maria i Sound of Music ( – for at være helt ærlig så gør jeg det faktisk flere gange i løbet af sådan en uge i bjergene!). For bjergene er fyldt med musik – eller måske er det mere præcist; hjertet bliver fyldt med glad musik i bjergene.

Og så er der kvinder klædt i smukke dirndl’er overalt i Tyrol på festdage, selv i 2016. Mændenes jakkesæt er velsiddende og moderne, men med det helt særlige tyrolersnit på kraven. Børnene er klædt i lederhosen og små smukke dirndl’er. Præcis som i Sound of Music.

Når jeg går rundt i Salzburg, så hører jeg de velkendte sange fra Sound of Music, og jeg genkender stederne fra de forskellige scener bl.a. i Mirabelhaven, på borgen og på Nonnberg. Der findes ture rundt til de forskellige sightseeing, men man kan også bare hente inspiration fra fx denne  guide.

Sol, hedebølge, uvejr og kølige nætter

Varmen når aldrig rigtig ind gennem de tykke husvægge, og derfor er nætterne som regel kølige om sommeren. Under hedebølger kan der dog blive hedt, men denne sommer var nætterne kølige, og det var rart med en tyk dyne. Et godt gammeldags bjerg uvejr er altid en oplevelse. Der er sjældent tale om fjern torden.

Vi har oplevet det vildeste tordenvejr, hvor vores hotelværtinde trak på skuldrene og sagde “det var ikke noget særligt, det kom ikke engang over bjergene”. Vi havde sat os tilrette på altanen med en kop kaffe og en Baileys for at nyde synet af tordenvejret over bjergene, og det gik vældig fint, indtil et kraftig vindstød kastede regn op under tagskægget og lige i hovederne på os. Vi styrtede ind, skraldgrinende og så stod vi i læ bag altanmøbler og så stormen svinge en kran rundt og rundt, samtidig med at blæsten hylede og kastede regnen op på vinduerne, der ellers var i læ af tagskægget. Tordenen bragede lige over hovederne på os, og lynene knitrede.. Men det var “ikke noget særligt” 🙂

Vejret kan være ret omskifteligt i bjergene om sommeren, så man skal vælge et godt hotel med store rum og indendørs pool. Men selvom man oftest tænker udendørsaktiviteter og Tyrol i samme sætning, så findes der masser indendørsaktiviteter, man kan kaste sig ud i på en regnvejrsdag – men det er en helt anden blogpost 😘

Svømmeture

DSC_1307Vi bader og svømmer stort set hver dag i Østrig. I bjergene findes der mange friluftsbade både i bjergsøer og i form af udendørs pools. At bade i en pool med udsigt til bjergene og den knaldblå himmel er en helt særlig oplevelse, selvom man kan blive bidt af klæger, der tiltrækkes af vandet. Og der findes ikke ret meget, der er bedre end at sænke sin trætte krop i en kølig pool efter en lang dag på bjerget.

Borge, slotte & fæstninger

Nærmest hver eneste  østrigsk by med respekt for sig selv er hjemsted for et slot, en borg eller en fæstning – og dermed gemmer byen på en spændende historie. Grænserne i midten af Europa har flyttet sig godt omkring – og en solid fæstning var en nødvendighed, når man kom i krig eller lå i strid med hinanden. Vi har set borgene i Kufstein og Hohensalzburg. En god fæstning ligger højt og udsigten er derfor oftest helt fantastisk. Der er udstillinger med våben, som er superspændende for små riddere. Og så er det så heldigt at man kan købe skum- og træsværd i i de nærliggende butikker. Tilfældigt?

Knödel

DSC_0222Knödel er fantastisk, og som nævnt er regnvejr Knödelvejr. I midten af Europa er det populært at spise Knödel, Gnocchi, Klösern eller hvad de nu kaldes i de forskellige områder. Det er helt klart tale om midteuropæisk mormormad. I Østrig findes Knödel i mange varianter og størrelser. Det er en stor bolle bestående af en grunddej af fx gammelt brød og kartofler, som man tilsætter smagsgivere; fx ost og spinat – hvis det er Spinatknödel. Vi har prøvet Knödel i forskellige varianter, og det er superlækkert.

img_9616