Nedetid

Lige efter at julen startede, begyndte diverse vira at røre på sig. Knægten løb ind i sæsonens anden omgang forkølelse, og mandag morgen var han virkelig sølle. Jeg var skeptisk, men han virkede mat og slatten, så jeg tog en dyb indånding og pakkede mentalt alle planer ned i syltekrukken.

Jeg meldte ham syg, og jeg tog en BS dag. Han var mat og skvattet, og han sad og hang på mig. Vi sad tæt sammen og krammede, jeg læste et par historier for ham, for han orkede ikke engang at kigge på Ipad. Han så ud som om han var ved at falde i søvn, mens jeg arbejdede lidt på en præsentation med idag som deadline.

Han klagede sig lidt, og jeg trak ham ind til mig – og så eksploderede han nærmest i opkast udover sig selv, mig, dynen, tæppet og gulvet. Han missede med nogle få centimeter min computer og vores sofa. Jeg samlede ham op og tog ham med på toilettet og vaskede ham af. Han var helt ulykkelig og chokeret. Han har ikke kastet op siden han var 7 måneder, så det var nyt og skræmmende for ham. Jeg vaskede ham og puttede ham under dynen, og så gjorde jeg hovedrent.

Hen under aften fik jeg også kolbøttemave, og jeg var helt udmattet klokken 22. Knægten var stadig helt mat, og han ville slet ikke spise noget. Han fik kun lidt fortyndet æblejuice. Han faldt i søvn, mens jeg læste godnathistorie for ham. Det plejer han aldrig at gøre. Han var hed og sov tungt, så jeg tog dynen af ham.

Han sov roligt indtil ved 4-tiden, så vågnede han og havde diarré. Stakkels lille skat .. Sådan gik det meste af vores tidlige morgen. Stor og lille med kolbøttemave 😦

Du godeste .. er det allerede jul?

Hvor blev efteråret af? Hvordan blev det lige jul så hurtigt? Jeg er bagude med juleriet. Jeg har ikke lavet adventskrans i år; jeg har købt en fiks og færdig adventskrans i Lidl. Den er rigtig sød og fin, selvom lysene måske er lidt små, og muligvis shiner jeg den lidt op med lidt mere bling. 

Julepynten er hentet op fra kælderen, og jeg har julepyntet drengens værelse med fiberlys-juletræ, nisser, julesok plus en fin julekalenderguirlande (uden fyld) i vinduet. 

Julen har stået for døren hos os i et par uger – det er længe siden at jeg skiftede til juledørmåtten og stillede havenissen ud. Jeg var first mover i ekstern julepyntning i vores kvarter 😉

Jeg har købt kalenderlys for længst, 2 styk – jeg fandt et pænt et og et endnu pænere. Nu har vi to!

Men hvad er tiden så gået med, når vi ikke har julet så meget endnu? Vi er ved at indrette drengeværelse, og det har krævet både besøg i Ikea og hurtige udrykninger efter de helt rigtige møbler fra Den Blå Avis. Vi har haft travlt, og det bliver så godt! Det bliver det børneværelse, vi ikke engang havde fantasi til at forestille os tilbage i 80erne 😁

Børn

  • Det, vi roser, er det børnene tillægger værdi.
  • Børn gør det vi gør – ikke det vi siger!
  • Børn gør det rigtige, hvis de kan!
  • “Fordi jeg siger det” er en virkelig dårlig læresætning.
  • Vær en autoritet for barnet, ta’ ansvar – og vær stolt af det!

Giv tid!

Jeg så lige denne søde og tankevækkende reklame for Edeka i mit feed her til morgen. Åh, jeg er solgt. Det er så fint beskrevet, hvor travlt vi voksne har med at alt skal se pænt ud og være klar til jul, og så når vi aldrig til det vigtige; nemlig at få tid til vores børn.

På min tætpakkede to do liste er de vigtigste aspekter i mit liv ikke engang nævnt, og det burde de jo være, for det er min søn og min mand jeg allermindst ønsker at glemme eller nedprioritere. Hånden på hjertet: Virkeligheden er for mig, som for mange andre, at det ofte er samværet med min familie jeg ikke når oveni i al hverdagspraktikken.

Kunne jeg gøre det anderledes?

Kødløs?

Som nævnt har jeg svaghed for spændende salater, krydret mad og kvalmende søde sager.

Jeg har derimod ikke nogen svaghed for dansk mad. Jeg forstår ikke fascinationen af stegt flæsk, hakkebøf med bløde løg, overkogte melede kartofler, brun sovs osv.

Rejste jeg fra Danmark ville jeg savne smørrebrød; højtbelagte løvemadder, æg-og-rejemadder og roastbeefmadder. Men klassisk brun/grå dansk mad, ellers tak.

Kød er ikke nødvendigvis en hovedingrediens for mig. Kød er tilbehør. Der behøver ikke at være kød på min tallerken. For smagsoplevelsen findes sjældent i kødet, men derimod i det, mange definerer som tilbehøret; salaten, grønsagerne, rodfrugterne, dressingen, saucen, dippet …

Stegt kød uanset om det er okse, gris, kylling eller andet er oftest kedeligt i sig selv. Prøv engang at smage på det. Kød bliver først godt med bearnaise på. Godt kød definerer man som kød, der er mørt, saftigt og let at tygge, man definerer det ikke på dets smag, men tekstur. En god salat kan du spise uden noget til, men kød kræver noget til.

Konklusionen ligger lige for; kød er ofte blot posefyld. Eller mavefyld. Efter min mening 😉

Alene hjemme

Fredag eftermiddag og aften oplevede jeg noget usædvanligt; jeg var helt alene hjemme. Jeg startede med at handle til næste uge, og så kørte jeg til det nærmeste storcenter og osede. Jeg ville finde en festlig, kjole, eller en top eller nederdel med pailletter til jul. 

Efter at have gennemtrawlet en håndfuld tøjbutikker, havde jeg fået rigeligt. Jeg fandt intet, og det var hverken sjovt, hyggeligt eller inspirerende at kigge på tøj. 

Men en lækker salat faldt jeg for, og så tog jeg fornøjet hjem. Jeg tænker, at det er nemmere for mig at finde noget festligt tøj i mit eget skab end i butikkerne. 

Og nu sidder jeg så her og er helt alene hjemme! Det er så mærkeligt og totalt tomt! Og lidt kedeligt. Jeg kan ikke mindes en aften i 7 1/2 år, hvor jeg har været alene hjemme på denne måde.

Mnjaeh, det er nu ikke noget, jeg savner. I min lange singletid har jeg haft aleneaftener nok, og jeg savner det ikke. Tværtimod savner jeg de andre. 

Jeg er blevet gjort tam, præcis som ræven i Den Lille Prins ❤️

Mortens Aften .. Forkert navn, forkert fugl og forkert dato 😆

Jeg har igen i år forsøgt mig med at forklare Mortens Aften for knægten. Det blev til en noget forvirrende forklaring om den gode og hellige Martin, der ikke hed Morten.

Martin gemte sig blandt gæssene, fordi han ikke ville være biskop. Gæssene skræppede op, så han blev opdaget, og så blev han biskop – og sur på gæs, hvorfor vi spiser Mortensand. 

Den gode biskop Martin blev begravet 11. November i år 397 i Tours, og det fejrer vi den 10. November, skat!

Den ligger ikke lige til højrebenet, vel? Forkert navn, forkert fugl og forkert dato 😆

When the temperature drops, double the sugar …

Fredag eftermiddag lukkede sfo’en allerede klokken 14, hvorfor jeg mødte tidligere, skippede frokost og kaffepauser og arbejdede sammebidt mod en tidlig weekend. Ud i regnen og afsted for at hente & hygge ❤️

Det øsregnede og var pivkoldt. Vi hentede bagværk, og så landede vi i sofaen. Jeg lavede en hasselnødcremevaffelcappuccino – skummelt, sød, nogle vil mene vammelt, men ikke mig 😈

Stop or go?

Jeg stoppede lige så stille med at løbe før sommerferien, fordi mine hoftesmerter blev værre og værre. Jeg håbede på, at smerterne ville gå i sig selv i løbet af sommerferien, men det gjorde de ikke. Det blev kun lidt bedre i ferien, selvom jeg ikke kørte bil. Smerterne forværres nemlig, når jeg kører bil, hvilket jeg gør morgen og aften, mandag til fredag.

img_7196Selv efter næsten 5 måneders løbepause gør det stadig ondt hver dag, selvom det er blevet bedre. Jeg har levet længe i fornægtelse og i håbet om, at det en morgen pludselig er væk, men det går simpelthen ikke går væk af sig selv. I går var jeg ude at rasle med knægten, vi
gik måske 4-5 km i meget stille og roligt tempo med mange pauser, og alligevel vågnede jeg i nat ved et skarpt jag i hoften. Det er idioti at fornægte det længere og håbe på bedring, så her til morgen fik jeg bestilt tid hos lægen.

Hvorfor tog det så lang tid? Fordi jeg er jo bange for, at det er noget, der ikke sådan lige går væk .. men uanset hvad må jeg gøre noget ved det, har jeg omsider erkendt. Men jeg kigger stadig længselsfuldt på min løbetaske, der står pakket i et hjørne derhjemme … Så mentalt har jeg ikke opgivet at løbe endnu. Men realistisk set er mine løbedage nok ovre 😦