Altid Berlin

Vi skulle hente mad til nytårsaften i KaDeWe, og på vej derhen krydsede vi det hyggelige julemarked ved Gedächtniskirche. På den modsatte side af vejen var der et hav af blomster, lys og breve til minde om de 12 ofre for angrebet på julemarkedet 19. December. Vi stod der et øjeblik sammen med de mange andre, der stod og tænkte på de afdødes grumme skæbne.

Vi fortsatte over på julemarkedet, og præcis der hvor lastbilen ramte stod der nu kæmpestore betonelementer som beskyttelse. Julemarkedet var travlt, og der var masser af mennesker. Vi gik lidt ned mellem boderne, og dér mellem de første boder var der en plads fyldt med blomster, lys og breve. Ligeledes der stod mange mennesker i stilhed og brugte et øjeblik på at tænke på det skete.

Mellem lysene faldt mine øjne på en seddel, hvorpå der stod ‘Berlin bleibt Berlin’ ❤

Julen 2016 – hit & run!

Julen var nærmest forbi, før vi ænsede det.. I realiteten var julen blot én lillebitte kort juleweekend, ingen juleferie blev det til i år for os. Lillejuleaftensdag var en arbejdsdag som så mange andre, og vi havde travlt på jobbet, så ikke noget med at tage tidligt fri midt i travlheden.

Vi havde planlagt at handle Lillejuleaften, og det var principielt en smart idé. Der var ikke så mange handlende i butikkerne, til gengæld var vi på jagt efter helt de samme ting; piskefløde, sødmælk, grødris, svesker, ribsgelé og den slags. Der var ikke meget tilbage på hylderne, men vi fik hvad vi manglede.

Juleaftensdag startede allerede ved 7-tiden, da knægten slog øjnene op, og så var han klar til at holde jul. Til hans store glæde havde julemanden været forbi vores altan, hvor han havde spist risengrød og drukket nisseøl – og lagt en gave! Nissen bag nissedøren havde også været i fuld sving i nattens løb, og der var både slik på juletræet, blåt toiletpapir med parfume på og en stor chokoladejulemand.

Da vi havde spist morgenmad, tog vi forbi mormors grav for at tænde lys og lægge en krans. Der var smukt på kirkegården og helt stille. Der var lys i kirken, men dagens mange gudstjenester var endnu ikke begyndt. Det strejfede mig ganske kort, at det i starten af januar er 17 år siden at min mor døde. 17 år .. det er længe siden og kort tid på samme tid. Jeg kan jo godt se, at årene går – især på vores søn, han er stor nu, og han mødte aldrig sin mormor.

Vel hjemme igen stod jeg for den søde, brune & brændte del af julemenuen. Jeg lavede brændte mandler, brune kartofler og ris ala mande. Min mand havde travlt med and, flæskesteg, samt Waldorfsalat, saucen og kartoflerne. Rødkålen havde han heldigvis lavet klar dagen forinden.

I dagens løb klagede knægten over, at dagen var såååå lang, og han havde sommerfugle i maven. “Kan vi ikke åbne en lille pakke nu?” spurgte han en enkelt gang. Vi krammede ham mange gange i løbet af dagen, for vi forstår godt, at det er svært at vente. Heldigvis fik juleaftensdag også en ende. Farmor og bedstefar kom ved 16-tiden, og det passede perfekt ind i vores tidsplan at drikke en kop kaffe og sidde ned og se Disneys Juleshow.


Maden blev spist, og bagefter blev gaverne pakket ud. Jublen ville ingen ende tage; flere gaver var ‘verdens bedste gave’, og knægten løb tre sejrsrunder i lejligheden, da han fik en Pokemon Go bog. Han tog straks landsholdstrøjen med Holger Danske på maven på, da han pakkede den ud. Fifa 17 var fantastisk og han fløj over og krammede farmor og bedstefar. Darth Vader dragten var et hit, de mange Skylanders .. Det hele!

Jeg fik det skønneste bløde tørklæde fra Lala Berlin fra min mand. Og jeg skal til at lave mad igen; jeg fik også kogebogen Jerusalem, som er helt fantastisk med LIGE den slags mad, jeg elsker. Plus skønne cremer og mange andre lækre sager.

De to juledage var også fyldt med aktivitet; morgenmad hos min veninde, middag hos morfar og julefrokost 2. Juledag. Før jeg fik set mig om, stod jeg igen og smurte madpakke til hverdagen igen, og julen var forbi. Jeg pakkede julepynten ned 2. juledag.

3. Juledag afleverede jeg knægten i sfo. Det var ikke nogen stor oplevelse; der var kun ham, da vi kom, men der kom 3 til i løbet af dagen, så der blev både spillet fodbold, bordtennis og spil. Om aftenen pakkede vi juletræspyntet ned, og så smed vi juletræet ud fra 4. sal. Slut prut finale. Julen er slut, og vores lejlighed ser nærmest tom og ryddelig ud efter al julekrimskramset er pakket væk; dejligt 🙂

Det var også helt fantastisk at få mad med farver på efter flere dage med tung brun julemad; jeg bestemte nemlig, at 3. juledagsmenuen bestod af libanesisk krydret kylling, tzatziki med ekstra hvidløg, samt tabouleh.

NU ser vi frem mod nytårsferien 😀

The Last Christmas

Da min mand fik en sen opringning og sagde noget i stil med ‘jeg vidste det, han er død?’, så vidste jeg, at George Michael var død. Jeg famlede efter min telefon og satsede på hurtigt at kunne påvise, at det var en hoax, men .. nej, desværre 😢

Det er alt for tidligt, jeg synes, at det er så tragisk. Jeg er sikker på, at han havde meget mere at give af. Han virkede som et godt menneske, men måske for sårbar til denne verden. “Den Gud elsker, dør ung” skrev Astrid Lindgren om Jonatan Løvehjertes alt for tidlige død. Det er det samme med George Michael.

Hvis man skulle lave et soundtrack til mit liv, så er hans fantastiske musik med hele vejen. Lige fra halfesterne, hvor vi dansede kinddans til “Careless Whisper”, og når vi snød os ind på Diskotek Svalen i Nærum, hvor dansede vi til “Wake me Up before You Go-Go”. Jeg vidste bare, at jeg ikke var alene, når jeg med (endnu et) knust teenagehjerte lyttede til”Where did your heart go”. Og julen … altså, hvem drømmer ikke om lige netop dén juleaften i dén hytte i Schweiz?

Hele vejen gennem mit teenageliv, min ungdom og som voksen; fantastiske koncertoplevelser, specielt i Göteborg, Århus og i Parken. Gåsehud, når han sang “So here I am” og dukkede frem på scenen …

Jeg fatter simpelthen ikke, at vi ikke skal til flere fantastiske koncerter 😢

Glædelig jul!

Nu dufter her brunt og brændt, og dagen går på hæld.

Jeg stod for brændte mandler, ris a’la mande og brune kartofler til jul. Den lette tjans.

Jeg fulgte Price’s opskrift på brune kartofler, og det blev udmærket. Jeg havde kogt og pillet kartofler dagen før. Næste gang vil jeg dog ikke tilsætte mere end 1 1/2 dl vand, for de 2 eller 3 dl i opskriften er for meget, og karamelsaucen bliver tynd og skal koge meget længe (mere end 30 minutter)  for at blive tyktflydende.

Jeg lavede brændte mandler af 200g mandler, 200g flormelis og 3/4 dl vand, der koges op i en pande. Man når til et punkt, hvor man tænker “det er mislykket – det bliver aldrig godt”, når det hele bliver tørt og smuldrer og ser helt mislykket ud. Men fortsæt, for først derefter bliver det godt! Hæld de brændte mandler over på bagepapir og skil dem ad. Smag IKKE på dem, før de er kølet af 😬

Ich bin wie gelähmt .. 

Jeg er helt lammet over det, der sker i Berlin. Det er vores by, der er ramt. Jeg kan mærke angsten stikke i hjertet, og jeg affærdiger følelsen. Mine tanker går til ofrene og deres pårørerende.

Ich bin wie gelähmt .. In Gedanken bin ich bei den Opfern und Ihren Angehörigen in Berlin.

😢

DSC_0873
Billedet her er fra julen 2015 

 

Familieklassikere: Pebernødder

Pebernødder har aldrig rigtig sagt mig noget, før jeg faldt over denne fantastiske pebernøddeopskrift, som efter sigende er Lagkagehusets. De her pebernødder er helt fantastiske og har intet med brunkager at gøre. Til gengæld er der peber og andet godt i.

Dejen er let at bikse sammen – det tager kun et øjeblik, så har man den mest medgørlige duftende dej i hænderne; krydderierne har man alligevel i skabet, og alle kan trille kugler. Jeg laver normalt halv portion, da der bliver cirka 350 pebernødder ud af en fuld portion. Disse pebernødder er vanedannende, og hvis der er 350 af dem, så spiser man 350 af dem 😀

Hård december

December måned er på en gang fantastisk og fantastisk frustrerende. Det er som om tempoet sættes op, og man skal nå alt det, man ikke liiige nåede de foregående 11 måneder.

Der er masser af arrangementer, julefrokoster, fødselsdage, job, skole, fritidsaktiviteter og dertilhørende juleafslutninger. Selvom vi har været picky og virkelig har reduceret i antallet, så er der alligevel fuld skrue på kalenderen. Det er skønne ting, vi skal, og vi hygger os. Men det har holdt hårdt med eksekvering herhjemme på fx julepynt og julekortskrivning.

Too sober for this s**

Jeg var hende, du kunne ringe til klokken 1 i weekenden, og så var jeg festklar 1 time senere, selvom jeg lå og sov, da du ringede. 

Jeg har festet rigeligt, drukket alt for meget og har haft min andel tømmermænd. Jeg var i byen hver weekend i rigtig mange år, indtil jeg var midt i 30erne. Den periode har jeg kysset farvel, og jeg savner det slet ikke. Det var fint i en periode af mit liv, men det siger mig ikke noget længere.

Så jeg er gået fra den ene yderlighed til den anden, nu drikker jeg kun sjældent til middag fester og andre festlige events. Jeg har ikke længere behov for at være tipsy for at more mig. I 2016 var jeg bare en kedelig krampe, men i 2017 får piben en anden lyd:

sobering-up-trend

At skære ned på alkoholindtaget til fester og middage er den direkte vej til en bedre sundhed og bedre weekends med familien. Jeg kan kun elske det ❤

Alkoholallergi?

Findes alkoholallergi? Hvis det gør, så har jeg det. Nogle gange skal der blot én Bailey’s til, så hæver mit ansigt op, bliver rødt og brandvarmt, og jeg bliver utilpas. Måske er jeg efter alle de festlige år blevet allergisk overfor sprut? Det er nærmest komisk! Det er kommet med alderen, og det er irriterende, for det rammer også det hyggelige glas rødvin i ny og næ.

Tømmermænd passer ikke ind i mit liv

Jeg prioriterer benhårdt min familie og mig selv først. Jeg vil ikke spilde mine weekends på at ligge brak med selvforskyldte tømmermænd, fordi jeg så mister vigtig tid med min familie. Lad os være ærlige; man er der ikke 100% dagen derpå med tømmermænd, og selv om mandagen er man stadig lidt underskudsagtig, når man er i 40erne og har fuldet sig … Jeg er en røvdårlig mor, når jeg er træt, bagstiv og underskudsagtig. Og det er livet for kort til.

“Man, I really wish I didn’t get sober again”

said no one ever

Nej tak til alkohol er IKKE okay (?)

Jeg oplever tit, at nej tak til alkohol ikke respekteres. Tværtimod virker det som om de fleste mener, at det er socialt acceptabelt at nedgøre dem, der ikke drikker. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan tillade sig at sige til folk i dén anledning; ‘nej, hvor er du kedelig’ f.eks.

Det er svært at være sjov og underholdende, når man bliver kaldt kedelig en håndfuld gange på en aften. Mit smil stivner i hvert fald tilsidst, og til slut bliver jeg hende den kedelige, for min glæde ved festen bliver til irritation over, at andre ikke vil acceptere, at jeg ikke drikker.

Hvor er du kedelig! Er du gravid?

Til den seneste julefrokost begyndte selskabet at lede efter årsager til, hvorfor jeg ikke ville drikke mig i hegnet – efter de sædvanlige overtalelsesforsøg og ‘du er bare så kedelig’-kommentarer.

‘Du er vel ikke gravid, er du?’ var der en, der sagde, hvorefter hele bordet døde af grin. Den sad. Knockout! Behøver jeg at sige, at jeg var hjemme hos familien klokken 23?

I’m too sober for this shit!