Hej hverdag – her har du mig igen!

Så er vi hjemme igen; vi landede 12:30, og nu er hverdagen i fuld gang igen.

Vi har fyldt køleskabet til hele ugen, rugbrødet er sourcet via Your Local, risengrøden til i aften står i høkassen og hygger sig, mens vaskemaskinen summer.

Jeg har lige snuppet en cortado og kunne let ondulere en til, for vækkeuret ringede klokken 4:23 i Barcelona i morges. Jeg er mør nu. Kunne sagtens nuppe en morfar …

Men der er masser, vi skal nå; madpakke, der skal smøres, en stil som knægten skal nudges til at skrive og en kuffert, der skal pakkes ud.

Parc de L’Espanya Industrial

Ved den ene indgang i Parc de L’Espanya Industrial ligger der en kæmpestor legeplads under store skyggefulde platantræer. Da vi var der, lyste bladene gyldent i solskinnet, og vi sad en rum tid på en bænk og så på, mens knægten legede på legepladsen. Vi gik længere ind i parken og nåede til den kunstige sø med de spøjse fyrtårn.

Parc de L’Espanya Industrial blev designet i 1985 af arkitekt Luis Peña Ganchegui og Francesc Rius.

Enten hader eller elsker man Parkens udtryk; nogle vil nok synes, at den postmoderne park er gold, kold og mangler atmosfære. Andre synes, at det er en vellykket blanding af moderne arkitektur, moderne kunst og rekreation.

Jeg kan på den ene side godt li’ parken, men på den anden side er der et øde hjørne, som er direkte skummelt, der lugter af tis og der bor hjemløse.

I Parkens ene hjørne står der en kæmpestor metaldrage. Det er St. George’s (Skt. Jørgen på dansk) drage, og den er meget populær blandt børn. Det er både en skulptur og en meget heftig rutschebane for børn. Knægten pilede op og kom drønende ned – han fik total meget fart på! Dragen står kun 100 meter fra stationen Barcelona Sants, lige ved taxaholdepladsen.