Hej hverdag, din smukke kolde skid ❄️☃️

Så kom hverdagen tilbage med fuld musik! Vækkeuret ringede 5:35, men da var jeg allerede vågen. Jeg lå viklet ind i mine dyner og min søn, og jeg måtte forsigtigt lirke mig fri af den lune seng og ud på det k-k-kolde badeværelse med øjne, der nærmest var umulige at holde åbne.

Vi var hjemme fra Berlin ved 22:30-tiden i går. Det her kan vist bedst kaldes en kold tyrker. Lejligheden var pivkold, da vi kom hjem, for jeg havde slukket alle varmeapparater. Vi havde intet i køleskabet, men den slags kan Pret A Manger nemt klare, så vi købte både morgenmad og frokost derude.

Her til morgen fik vi så en lagdelt morgenmadsbowl bestående af bærkompot, yoghurt og granola. Mums, så er den hverdag godt igang! Til frokost fik jeg en lækker saftig wrap med kylling, cæsarsalat-dressing, frisk agurk, tomat og spinat.

På den måde landede vi blødt og lidt sundt i hverdagen 💚

På job virkede kaffemaskinen upåklageligt, og der var ingen kø på motorvejen. Jeg puttede min skønne store dreng her til aften. Han vil gerne have mig med ud og spille fodbold, når vi har spist. “I mørke?” spurgte jeg. “Det kan man godt” sagde han. Mnjoeh, hvis du siger det? Jeg har ikke spontan lyst til at gå ud overhovedet, fordi det er koldt, men jeg vil gerne gøre det med ham 💙❄️☃️

“Eller du kan hente mig tidligt?” fortsatte han. Det afgjorde det. Det skal der være plads til.