mor + foodie + traveller = mammalade
Det er paradoksalt, men de bedste dage er dagen efter migræne.
Følelsen af at være smertefri, kunne se lyset uden at det jager i øjenæblerne, nyde smag og dufte igen uden kolbøttemave. Det er fantastisk – og sådan er det i dag ❤️
For 10 år siden i dag fik jeg ham her i garnet! Haps! Jeg er den heldigste kvinde i verden. Tak for de første 10 ❤️ Jeg glæder mig til de næste 100 – for evigt, takket være Evighedsgrotten 😋
Jeg fik lokket min mand med i Liebesgrotten ved Hohensalzburg for et par år siden – er man først gået gennem den sammen er ens kærlighed for evigt!
Jeg sov monsterdårligt i nat. Jeg vågnede et par gange ved, at jeg havde hedeture. Af med dynen, brr, på med dynen, pyh, af med dynen. Måske er overgangsalderen sat ind?
Måske er det bare skiftet fra ferie til hverdag, der laver lidt kuk i søvnmønsteret.
Omsider ringede vækkeuret, og da jeg så skulle lægge make-up manglede jeg min make-up taske. WTF? Jeg ledte overalt efter den, men den var og blev væk. Panik; har jeg glemt den i sommerhuset? 😱 Jeg kan ikke leve uden min makeuppung; der er min favoritpincet, det hele er i den 😱
Jeg fandt en gammel øjenskygge frem og kom til at se nogenlunde ud; hævede øjne med grøn-sort øjenskygge. Mnjaeh .. Note to Self: smid sort-grøn øjenskygge ud, når den rigtige dukker op igen.
På vej til job hørte vi både originalen og Arianna Grandes version af ‘My favorite things’ fra Sound of Music. Fedt med genbrug – sjovt at få knægten til at lytte til gammel musik. Han ka’ li’ det! Snart skal han se filmen ❤️
Videre på job. Ingen kø, lækkert 😍 147 ulæste mails. Jeg går hjem, når der er 10 tilbage 🤘🏼
Omkring frokost fik jeg ondt i hovedet. Ved 14-tiden var det så kraftigt, at jeg ikke havde mod på at køre (bil) hjem. Jeg sad bare stille ved min pc. Da jeg indledte en eftersøgning efter hovedpine piller var jeg ved at kaste op ned i min taske. Efter at have spist 2 Panodil og 4 Ipren fik jeg det nogenlunde igen. Jeg besvarede mails og prøvede at tænke klart. Det gik det ikke så godt med. 16:15 var jeg ude af døren. 16:43 lå jeg i min seng, spiste nogle mirakel migraine pills fra Boots, lukkede øjnene og fik mig en powernap på 30 minutter. Jeg havde det udmærket, da jeg skulle afsted for at hente knægten 17:30.
Nu har vi spist aftensmad og hygget. Jeg er reelt mør i skallen, men den enerverende smerte er væk. SÅ skønt. Jeg har fået vasket sengetøj fra sommerhuset, så den største bunke vasketøj er elimineret. Jeg har foldet/lagt et helt stativ fyldt med vasketøj på plads – det tog udsigten de smukke lysende grønne bøgetræer udenfor.
Jeg har også prøvet at få lidt orden i kaos, for vi ligger i byggerod. Der er rod overalt, og der kommer kun mere i takt med at vi tømmer entréen. Vi skal have tømt vores garderobe i denne uge for skabet skal rives ned. Det skal bare gøres. Jeg har pakket to flyttekasser med mine vinterfrakker og andet overtøj, jeg ikke lige står og skal bruge den næste måneds tid.
Nu vil jeg lave madpakke til knægte og sætte birchermüsli i blød, og så vil jeg præmiere mig selv med en kop te.
Vi stod tidligt op, pakkede sammen, gjorde rent og forlod sommerhuset inden 10:30. Bilen var fyldt til randen af vores habengut. Det, der var pakket stramt sammen på vejen til sommerhuset var nu brugt, krøllet og ikke helt så struktureret. Nærmere eksploderet.
Vi spiste morgenmad på Hotel du Vest i Nykøbing. Det var rigtig fint og hyggeligt, men vi var utålmodige efter at hit the road, så vi spiste og kørte straks efter.
Vel hjemme igen med vores habengut ventede der os bl.a. en større udpakningsopgave, et stort vaskeriprojekt og almindelig gøren klar til hverdag. Husk leverpostejen – vi var nødt til at runde Lidl for at købe Bamsepostej til madpakken!
Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke, som står i skærende kontrast til en aldeles forfærdelig påske på den anden side af jorden.
Jeg krymper mig, melder mig lidt ud, lukker lidt af for verden. Det ubærlige står med store typer sort på gult.
Selvom det niver i mit hjerte, så er det ikke min sorg eller min tragedie. Jeg vender blikket bort, lad dem sørge i fred.
Jeg vil blive ved med at sende kærlighed ud. Ikke her, ikke på facebook eller på insta. Bare gammeldags non-virtuel kærlighed til min næste.
Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke. Jeg sidder på terrassen og dovner, mens jeg får lidt sol på mit vinterblege legeme, mens jeg lytter til bølgernes fjerne brusen, vindens susen i træerne, koglernes knipsen og fuglenes forårssang.
Det er SÅ skønt, og jeg har ro indeni. Ok, der er en smule uro, men ikke mere end at jeg kan ignorere det og koncentrere mig om at være her nu.
Vi udskyder hverdagen til på onsdag. I morgen kl 10:30 skal vi forlade vores hus, og så er ferien forbi.
Jeg har pakket påskepynten væk, pakket sønnens tøj og mit eget. Vi har snart spist og drukket resterne i vores køleskab. Resten pakker vi ned og tager med hjem.
I aften kører vi til Rørvig for at få en Rørvigburger. Det er tradition. Siden 90erne har der været Rørvigburgere på menuen her i sommerlandet.
Oprindelig fik vi os en Rørvigburger som et skønt afbræk i en uendelig dag på stranden eller som medicin mod tømmermænd efter en lang nat på det lokale diskotek.
Nu som god aftensmad som alle elsker, fordi en Rørvigburger er SÅ lækker ❤️ gerne som menu, med ost, hvidløg og et unikt drys af stjernestunder, dejlige minder og ren nostalgi.
Da jeg var barn lå der et apotek på hjørnet. Her købte vi litervis af benzocainliniment mod soleksem, som vi altid fik først på sæsonen. Nu er der kommet andre boller på suppen.
Væk er det støvede apotek og vips – nu er her lokal hygge, god mad med lokale rødder og en lille butik med spændende lokale specialiteter. Der er både kosmetik fra Rørvig, æbleguf med lakrids, øl, porcelæn..
Man kan fx købe tallerkenen, som brunchen blevet serveret på. Den ligner en vandpyt, der spejler den blå himmel, som vi har nydt i hele påsken 😍
Brunchen bestod af forskellige lækkerier; varmrøget laks, bresaola med pesto/tapenade, yoghurt med rugbrødsknas og æblekompot i bunden m.m.
Ved siden af fik vi en kurv med friskbagt brød med ægte smør og en advarsel ‘pas på, det er meget varmt’ – det var det, for det kom lige fra ovnen!
Kaffen var perfekt, jeg vågnede lige så stille. Selv den lidt trætte hovedgade så hyggelig ud i det bløde morgenlys. Brunchen var virkelig god, lækker og anderledes.
Marmeladen var jordbær-havtorn – perfekt balance mellem søde jordbær smagt til med de besværlige sure havtornebær.
Og se lige et smukt enkelt påsketræ 🌸
Hvor? Lokalkompagniet, Algade 24, Nykøbing Sj
Hvad? Brunch tallerken 125 kr inkl saft ex kaffe.
Børn? Perfekt til børn. Masser af spil, god plads, udendørs gårdhave.
Jeg tror, at jeg gemmer mig lidt længere her et sted i nærheden 😍
I dag har vi daset. Vi sagde farvel til min veninde og hendes to skønne unger efter morgenmaden, og så kørte vi til byen for at købe ind til påskefrokost i morgen.
Vi kiggede i et par butikker i hovedgaden i Nykøbing Sj. Knægten fandt nogle genbrugs- Skylanders, som han manglede i sin samling. Vi fandt nogle nogle gode og billige bøger, og jeg sparede hele 70% på et Story-armbånd i cognacbrunt læder. Det har jeg ledt efter lææænge, og her var det!
Jeg købte Bo Green Jensens ‘Dansen gennem sommeren’ til en tier. Den læste jeg, da jeg var teenager i 80’erne. I løbet af en times tid i solen på terrassen havde jeg læst den igen.
Til forskel fra da jeg læste den i slut-80’erne virker den nu noget gammeldags. Den foregår i starten af fattig-80’erne, hvor ungdomsarbejdsløshed, ungdomssløvsind og mappedyr var temaer. Man skulle helst ligne Barry Gibb eller John Travolta – kun overfladen tæller. Musikreferencerne er fra før min tid. Jeg tror ikke, at jeg har danset til ‘Heart of glass’ med Blondie (1979) på diskotek. Nogensinde. Jeg fyldte først 18 i 1990.
Men det var hyggeligt at læse Dansen gennem sommeren igen, for jeg holder af Bo Green Jensens poetiske måde at skrive på. Han fanger sommerstemningen, samt det at være ung og ubekymret i gamle dage. Det er superhyggeligt, at moren lægger sedler til sin søn om morgenen, når hun går på arbejde. Dramaet holder stadig, og det var en hyggelig genlæsning.
Hvis du ser verden som en lys og indbydende dans, så er det, fordi du er lys og ubekymret indvendig.
Hvis jeg ser verden som en trussel, så er det, fordi jeg er bange indvendig.
Man er, hvad man ser, og det man ser, er det, man er.
– Dansen gennem sommeren
Romanen handler om den sidste sommeren mellem at være barn og voksen. Om at være ung, lige før man bliver voksen. Hvor uskylden forsvinder, og hvor barndommens naive briller knuses for altid. Et tema, som Bo Green Jensen ligeledes beskæftiger sig med i “En afgrund af frihed”.
Sidder i solen og nyder livet. Det er skønt at være på påskeferie, når vejret er så fantastisk som nu. Vi har været en tur ved havet og soppe. Dvs det var kun knægten, der pilede ud i vandet i shorts og kortærmet t-shirt. Vi nød bare det hele klare solskin, den dybblå himmel og solens glimten i vandet.
Sommerhusferie minder mig altid om min barndom. Alle ferier og weekends blev tilbragt i sommerhuset, og jeg elsker sommerhuslivet. Lige bortset fra den del af sommerhuslivet, der handler om at passe og vedligeholde hus og have. Det siger mig intet, og jeg vil ikke bruge min ferie på det.
Jeg har det bedst med at leje et fantastisk sommerhus uden at skulle slå græs, klippe hæk, stable brænde, skifte vandrør, skille toilettet ad, male hus, fælde træer, plante træer, rense grøfter, tømme septiktank, bekæmpe myrer, fjerne døde mus fra køkkenskabene .. bare for at nævne et par af de velsignelser, vi mødte i vores sommerhus i sin tid.
Her sidder jeg bare foran det dejligste sommerhus og nyder den søde side af sommerhuslivet. Fra fyrretræerne kan jeg høre den lave sprøde lyd af kogler, der springer. Deres frø daler stille ned gennem luften. Fuglene synger, og musikken spille stille inde fra sommerhuset.
Glemt er vinteren og de lange mørke måneder med alt for meget arbejde. Der er omtrent 70 dage til sommerferien, så det er den sjove tid på året, der ligger foran os. Men lige nu og her – påskeferie.
Da vi var i Berlin i sommerferien sidste år læste jeg “Østers på Kempinski og andre europæiske fortællinger” af Lykke Friis. Bogen stod i den lejlighed, vi havde lånt i Berlin – og jeg slugte den nærmest i én mundfuld i løbet af den uge vi var der.
Men jeg manglede et par kapitler og var nødt til at finde den på nettet for at læse den færdig. Det lykkedes, og jeg var tændt på at læse flere bøger af Lykke Friis.
Østers på Kempinski er et portræt af det nye Europa fortalt gennem en række anekdoter og historiske facts hvor Berlinmurens fald danner udgangspunktet.
Jeg var 17 år, da muren faldt. Jeg var vokset op med delingen af Europa som et faktum. Muren var der jo bare og havde altid været der i mit liv. Jerntæppet var tegnet ind på alle landkortene som en ekstra fed rød skillelinie ned gennem Europa.
I skolen lærte vi om vesten, men alt til højre for den tykke røde linie lærte vi ikke om, for hvad skulle vi bruge det til? De færreste af os ville nogensinde komme derover pga den kolde krig. Ingen troede for alvor på et Europa uden en mur, uden et jerntæppe. Det var ikke som Tengils mur i Rosendalen, der faldt til sidst. Det med at de gode vinder til sidst .. det troede vi ikke for alvor på i 80erne.
Da jeg var i Øst-Berlin i 1989 oplevede jeg, hvorfor ingen troede på et Europa uden en mur. Det var grusomt, forrykt og skræmmende effektivt. Det er ellers kun i fængsler, at man bygger mure for at holde folk inde. Her var det en hel befolkning, man holdt indespærret. Den rejse var en dannelsesrejse for mig. Det vidste jeg ikke dengang, men det er jeg klar over nu.
Østers på Kempinski handler om min tid, min historie. Om mange af de begivenheder, der har været med til at definere mit verdenssyn.
Den kolde krig og murens fald har været med til, at jeg ser mig selv som europæer og dansker. Det ene med det andet. Begge dele. Bilferier i Europa i 80’erne, Berlin før murens fald, et par tyske kærester i 90erne, vilde nætter på Grosse Freiheit i Hamburg og LoveParade i Berlin har gjort Europa og især Tyskland til en lige så naturlig del af min baghave som København og Rørvig.
En baghave uden grænser og mure, hvor vi frit kunne være sammen uanset om vi boede i Holte, Vanløse, Hamburg eller andre steder i Europa. Den følelse var for vild! Pludselig var vi også frie og vi kunne køre til Berlin og gøre holdt undervejs uden at føle os overvågede og utrygge. Europa blev med ét dobbelt så stort!
En kuffert i Berlin
Vi var til foredrag med Lykke Friis 3. December i Lyngby. Omdrejningspunktet i foredraget var hendes bog “En kuffert i Berlin – rejse i Merkels Tyskland”.
Foredraget var timing-wise højaktuelt, idet Angela Merkel netop havde annonceret sin afgang ugen forinden. Da vi var til foredrag var det endnu ikke afgjort, hvem der skulle være hendes efterfølger. Efter foredraget var vi på fornavn med alle kandidater til posten.
En kuffert i Berlin – Rejse i Merkels Tyskland
Sådan hedder Lykke Friis nyeste bog, der handler om Tysklands identitetskrise, som kom til udtryk under den tyske valgkamp. Grundet de mange flygtninge og migranter, der er ankommet med deres kufferter, er mange tyskere blevet usikre på deres egen rejse: hvor åbent skal Tyskland være og har landet pga den historiske bagage forpligtelse til at yde en særlig humanitær indsats?Lykke Friis trækker naturligvis også på sin egen dansk-tyske baggrund med et ben – eller kuffert, om man vil – i begge lande. Foredraget og bogens titel er inspireret af Marlene Dietrichs klassiker af samme navn.
Morgen i sommerhuset. Stille, solrig, kølig morgen. Lavede et par kopper kaffe, spiste morgenmad sammen med sønnen. Vi lyttede til hans musik på den efter hans mening ‘meget gammeldags’ radio (altså en DAB/CD afspiller med Bluetooth og usb).
Knægten puttede sig under dynen med sine Youtubevideoer, og jeg satte mig til at læse sidste halvdel af Lykke Friis’ bog ‘En kuffert i Berlin”.
Jeg synes, at det er en fantastisk bog, som har gjort mig klogere på vores spændende nabo mod syd. Det ligger ellers ikke lige til højrebenet for mig, sådan spontant at læse om nyere tysk politisk historie, men Lykke Friis kan bare noget særligt dér.
Hun brænder for det, og det er svært at undgå at blive revet med. Jeg synes, at tysk politik er voldsomt spændende, når det formidles af Lykke Friis.
Desuden er det der foregår i Tyskland supervigtigt for os som danskere. Det har det altid været, sådan er det jo at være den lille nabo. Jeg har fået en betydelig større indsigt i nyere tysk politisk historie end før, samt i bevæggrundene for deres Europa-politik, som direkte influerer os alle i Europa.
Årsagen til, at jeg valgte den bog er lidt kringlet. Da vi var i Berlin i sommerferien sidste år stod bogen “Østers på Kempinski og andre europæiske fortællinger” af Lykke Friis i den lejlighed, vi låner i Berlin. Den bog slugte jeg i løbet af et par meget varme og sene sommeraftener i Berlin. Jeg nåede ikke de sidste par kapitler, så jeg var nødt til at skaffe den på nettet, da jeg var kommet hjem.
‘Østers på Kempinski‘ gav mig appetit på mere og mere nørdet læsning om tysk politik. Hvis jeg var dig ville jeg starte med Østers, som opvarmning – præcis som jeg gjorde 😀
Da det var kaffetid kørte knægten og jeg til Gudmindrup Strand. Der har jeg ikke været i mange år.
I 80’erne havde min bedste venindes forældre sommerhus på Gudmindrup Strandvej, og jeg overnattede af og til hos hende i løbet af sommerferien. Vi gik ned på stranden om aftenen og kiggede efter drenge. Uden held, såvidt jeg husker – der var ikke meget gang i den, de gange jeg var der.
Det var der til gengæld i 90erne, hvor jeg endte op til spontane beachparties med bål, medbragt morgenmad og høj musik, når diskotekerne var lukkede.
Enkelte gange har jeg surfet og badet her – det er ikke for ingenting, at Gudmindrup Strand nævnes som en af Danmarks bedste strande. Stranden er lavvandet, bred, med høje klitter og blødt sand.
Og nu ligger Haveje der også. Jeg ved ikke, hvem der bor til leje, men de gør det godt. Jeg fik en vildt god caffe latte, som var rig på smag og varme. Der var nemlig koldt på stranden, men min kaffe holdt mig varm.
Jeg havde lyst til at hænge ud, der var hyggeligt og smukt. Vejret var godt nok til at sidde ude. Sønnen var parat til at ondulere en børnemenu, fordi han så ville få et skattekort og derfor kunne finde skatten, som en sørøverkaptajnen har skjult på stranden et sted.
Vi må tilbage!
Hvor? For enden af Gudmindrup Strandvej nær Nykøbing Sj, ved Sejerø Bugten. Ligger meget nær vejen til Jyllandsfærgen – perfekt sted at lave pit-stop.
Hvad? Jeg drak en stor latte, single shot. Virkelig god. Jeg havde ikke behov for et ekstra shot – min latte var magtfuld, ikke mælket. Jeg må tilbage efter en burger en dag ☀️
For børn? Ja! Superfin børnemenu (hjemmelavet burger, fritter og drikkevare 95;-) med skattekort. Skattekortet kan også købes separat for en 20’er.
Og hvad så bagefter? Gå en tur på stranden og nyd udsigten.
Jeg overvejede, om vi skulle gå ned til havet for at se solnedgang, men nej, jeg kommer ikke væk fra kakkelovnens varme. Jeg bliver siddende her og luner mig.
Vores store dreng og jeg var færdige med at pakke bilen kl 11 og så kørte vi. Vores hus i Ebbeløkke var først ledigt fra 13:30, men så kunne vi gå til vandet en tur.
Vi tankede Starbucks kaffe og benzin – og så kørte vi; sønnen, larven, Karsten Karse og jeg.
Vi var fremme ved vores hus 12:40, og 12:30 var der kommet en SMS om at huset var klar 😍 På bordet køen pose påskeæg og en påskehilsen fra Feriepartner Odsherred.
Det er 1 time siden. Nu har vi pakket alt ud. Jeg sidder i solen på terrassen med et glas cola, mens solen luner vores dyner ☀️
Det her er præcis det, vi har ventet 3 1/2 måned på. Nu mangler vi bare skatten! Han er på arbejde i dag og i morgen. Vi henter ham ved færgen i Rørvig i morgen aften, og så er påsken for alvor skudt i gang 🥳
mammalade 