Gamle Ole!

Det her indlæg skrev jeg i april. Jeg udgav det aldrig. Det føles meget personligt, og jeg er et andet sted i dag.

…….

Jeg er tæt på ‘gamle Ole’, når jeg springer på badevægten. Der var engang hvor der stod 65 hver morgen. Det var dengang jeg følte mig tyk.

Nu kan jeg godt se på min tøjstørrelse (46) og på vægten, at jeg er tyk, men jeg følte mig faktisk ikke tyk. Datid.

Lige indtil jeg fik en bemærkning omkring min vægt sidste sommer: “Det klæder dig, at du har tabt dig. Da jeg så dig i sommer var du bekymrende stor

🐳

Jeg lignede med andre ord en hval i sommer? WTF? Fed og forædt? Jeg kiggede tilbage på fotos fra den dag, og det slog mig hvor glad, jeg ser ud.

Paradokset er, at jeg er langt mere usund og stresset nu, end jeg var lige efter sommerferien, hvor jeg var glad, rund, peberkagebrun og afslappet.

Er der nogensinde nogen, der er blevet slank af at få at vide, at man er bekymrende stor?

Hvad skal det til for? Jeg blev både vred og såret over bemærkningen, men jeg formåede at få sagt fra overfor det. Det er da noget mærkeligt noget, at min vægt og udseende er et debatemne.

Spis gift

Alligevel virker den dumme bemærkning som gift på mig. Min trøstespisning er nået nye højder siden da. I mange år har jeg ikke trøstespist. Nu spiser jeg alt, der ikke er hammer- og nagelfast, når jeg er stresset, træt eller frustreret.

Det var ellers ikke længere min vægt, jeg bekymrede mig om, det var mere mit velbefindende. Men bemærkningen lyder som et ekko i mit hovede. Jeg hører slet ikke det kompliment, som kommentaren også indeholdt udover en svineren: at jeg ikke længere var så bekymrende stor som i sommer.

Jeg stirrer på tallet på min vægt hver morgen, og det bliver ikke mindre af at blive nidstirret, skulle jeg hilse at sige.

🐳

Jeg er begyndt at gå ture i weekenden. 45 minutter ad gangen.

Gå? Men er det ikke kedeligt og noget for gamle damer? Jo x2. Det er forholdsvis kedeligt, men så er det ikke værre. Naturen er smuk, jeg bliver glad i låget, klar i hovedet, og det føles dejligt i kroppen.

Jeg ville hellere træne, men min krop siger fra. Jeg har inflammation i en slimsæk i hoften, som provokeres af koblingen i bilen. Og da jeg kører til job hver dag er det ikke en skade, jeg kan få til at gå væk. Det er værst de dage hvor jeg kører meget i kø, så jeg forsøger at styre udenom myldretiden om eftermiddagen.

Jeg laver øvelser hver morgen i brusebadet og hver aften på gulvet. Det hjælper til at holde smerten på et tåleligt niveau. Jeg har fået blokader, ultralyd, akupunktur .. uden den store effekt. Det har været meget slemt, men nu halter jeg ikke længere, jeg har ikke længere ondt, hvergang jeg rejser mig, smerten er blevet til at holde ud.

For det gør ondt hver dag, det jager og niver og føles som et sår, der springer op eller nok snarere som væv, der revner, når jeg belaster det forkert eller for meget ved fx at gå op ad bakke med lange skridt. Det forhindrer mig i at løbe og andre former for konditionstræning, for løb, hop og vægtbæring (fx at løfte vægte eller en tung pose) forværrer det. Når jeg cykler, får jeg tillige ondt i knæene. Heldigvis kan jeg gå, så det gør jeg.

Efter mange år med alt for meget træning, for lidt restitution og et æresmedlemskab hos OA, så har jeg stadig lyst til at gi’ fanden i det og bare gi’ den gas med at træne og ignorere svaghed og smerte. Som vi sagde, når vi løftede vægte ‘smerte er svaghed, der forlader kroppen’. Jeg brændte mit lys i begge ender i flere år, og ja, nu er jeg 47 og der er så åbenbart en regning, der skal betales 😒

Længe ventet besøg på Yafo – nærmest veggie-dag (III)

Det her har vi glædet os til længe. Vi fik Yafo anbefalet af Sissel-Jo Gazan for 2 år siden.

De gange vi har været forbi har der ikke været et eneste ledigt bord. Vi gik derfor forbi i god tid og fik et bord. Omsider!!

Brød, hummus og syrligt syltet grønt
Tomatsalat med friske urter, feta, æggeblomme og zaatar

Vi bestilte blandede retter fra kortet, naturligvis inkl. hummus, baba ghannouge, blomkålshoved og tomatsalat.

Maden og stemningen var fantastisk. De undskyldte for byggerod, men for os gjorde det bare stemningen perfekt. Det var en varm aften, og der var mennesker overalt, da vi gik.

– 30. August 2019

Disneyland Paris

Den dag i efterårsferien, hvor vi besøgte Disneyland i Paris, lovede de 26C. Perfekt oktobervejr til en dag i Disneyland.

Vi tog toget fra Paris centrum til Paris omegn. Det var en længere tur, men vi hyggede os 😍

Jeg har aldrig været i Disneyland, så jeg var ikke sikker på, hvad vi kunne forvente. Alle, jeg har talt med, nævner kun lange køer, mens de kigger medlidende på mig og siger ironisk “GOD fornøjelse!”

Nå, men here’s the deal: Det var superhyggeligt og fantastisk og fedt og fuldstændig overdrevet magisk! Også for voksne!

Der var fint halloweenpyntet over det hele, træerne var naturligt gule og orange og solen skinnede varmt. Det var SÅ smukt!

Og dér lå slottet fra eventyrene lige midt i solen! Det var så fint! Da vi gik ind på slottet mødte vi Torneroses stedmor på gangen. Hun var så meget i rollen, og vi gik tilside af frygt for at blive tryllet om til familien Tudse.

Torneroses stedmor og ung loverboy 😉

Vi havde den sjoveste dag; vi blev rystet sammen og grinede sammen.

Vi så Torneroses slot – og dybt under slottet lå dragen og spyede ild og røg.

Vi skød om kap og fik ram på Zurk fra Toy Story.

Vi genopfriskede handlingen i de forskellige eventyr, mens vi stod i kø. Vi sang sangene fra Pinocchio og Frost.

Der i Ruskiland, Volgafloden tog min mand!Ruskimænd de elske mig, jeg vil heller elske dig! HEJ!”

Og til sidst sad vi forrest på jorden og så den fantastiske parade.

Vi købte den fineste julepynt med, og til sidst overraskede vi knægten med middag på hans yndlingsrestaurant Five Guys. Den ligger lige ved siden af Disneyland 😂