Tyrol når det er bedst

Et indlæg fra skuffen fra i sommer, skrevet på den sidste aften i sommerferien i Østrig:

Ja, vi havde en skøn ferie her i Østrig, men vi har alligevel sagt ‘farvel for nu’ til Tyrol. Igen i år var vejret ikke særlig godt. Jeg fik en nedsmeltning midt på gaden i Kufstein i psykopatregn og 12C på vores sidste dag i Østrig. Det er ikke sommerferie – det er som Danmark i november 🥺

Men når det er godt vejr i Tyrol kender jeg nærmest ikke noget smukkere og mere fantastisk sted, og det er (mest) det, det her indlæg handler om.

Vi havde nemlig en helt fantastisk dag i Østrig i den uge vi var der, og vi nød det. Blå himmel, grønne enge, smukke bjerge …

Vi tog Alpenrosenbahn op til toppen af ‘vores’ bjerg i Westendorf. Vi har været der mange gange før, for vi elsker det sted: der er fantastisk smuk, en skøn legeplads, en sjov vandrerute op til toppen af bjerget og ikke mindst verdens bedste Apfelstrudel med florlet alpeflødeskum.

Solen skinnede fra en helt dybblå himmel, og de grønne enge så saftige og frodige ud.

Vi gik fra hotellet til bjergbanen, og vi nød den dejlige duft af urter, solen og udsigten.

Vi tog bjergbanen op og tog en masse billeder på vejen op. Vi startede med at vandre mod toppen af bjerget ad de små vandrestier på bjergsiden.

Vi gik hele vejen op til toppen af bjerget, hvor der intet andet er end himmel. Guggenkogele hedder bjerget, og det er 1886 meter højt ⛰

Bagefter gik vi ned mod restauranten langs Murmeldyrruten – og vi havde købt en trækugle til den lange kuglebane, Spoggolino, der løber langs bjergstien nedad. Gennem sindrige installationer med forskellige forhindringer triller kuglen afsted. Kuglebanen er regnet perfekt ud, så kuglen passerer perfekt gennem banens forhindringer.

Vi gik tilbage til bjergstationen og til restaurant Talkaser, som laver en fænomenal Apfelstrudel med luftigt alpekoflødeskum.

Vi gik tilbage til hotellet for at hente vores badetøj, og så gik vi ned til det lokale friluftsbad. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse at svømme med den mest bjergtagende (!) udsigt.

Desværre så bjergene de andre dage mest sådan ud:

Full speed ahead .. lige ind i væggen 🤟🏽

Så er jeg endelig tilbage for fuld styrke efter ferie, jul og træningspause – plus lidt vinterblues og hovedpine. Skrev jeg i onsdags. Da det gik godt. Jinx!

Nu kører hverdagen i store træk igen .. afsted med os, burde jeg måske tilføje, for det er det, der sker. 2 timers transport om dagen, 8-9timers arbejde. Følelsen af at jeg burde være et andet sted er lige under huden.

Knægten ringede klokken 14 og bad om en legeaftale hjemme hos os. Jeg kiggede på uret; hvis jeg gik lige nu, så ville jeg kunne hente dem 15:30. Det kunne jeg jo ikke, for jeg var midt i et møde. Men jeg gad godt. Hans far reddede den, og dengene leger glade derhjemme.

Jeg er (med lidt medvind) hjemme inden 18 i dag. Den blev 18:20 i går, tirsdag. Altså .. den times transport.. Det er bare lang tid at være hjemmefra hver dag fra 7:30-18. Ikke helt sådan jeg forestillede mig mit arbejdsliv.

Balancen er svær, for med 10 timer ude af huset om dagen er balancen allerede skæv, hvis jeg også skal sove 8 timer.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har hverken tid eller energi til at slappe af, drømme, tænke kreativt. Der skal hele tiden noget fra hånden. Altid noget at lave. Helt lavpraktisk.

Jeg er smadret om aftenen, for jeg arbejder koncentreret og prøver konstant at blive mere effektiv og presse mere ud af de timer, jeg er på job.

Jeg planlægger hver dag de opgaver, jeg kan lave i toget om eftermiddagen og den følgende morgen; udover mails er det oversættelser, præsentationer, briefinger, gennemlæse kontrakter… det er perfekte togopgaver!

Jeg har en todoliste, som jeg starter og slutter dagen med at opdatere. Det når jeg de fleste dage. Men der er også dage, hvor jeg end ikke når til at åbne todolisten.

Der kommer hver dag flere nye opgaver på end jeg får streget ud – og i dagens løb løser jeg andre opgaver, der aldrig når på listen. Kender du det? Det tror jeg, at du gør!

Her hamrer jeg hånden ned i pyt-knappen. Træk vejret, siger den. Nå ja, og det virker!

Det er et vilkår med stangspringslange todolister. Det er til dels stressende, men det er også fedt at strege ud i listen, og listen er med til at holde mig på sporet. På sin vis er det vel også gået hen og er blevet den nye normal.

….

Torsdag, 3 retters middag med vino, sent i seng, hovedpine kl 4, urolig søvn. Full speed ahead lige ind i muren. Holddakæft, jeg er smadret. Glad, men smadret. Nu er det weekend, jeg sidder i toget med den største latte 7Eleven har på programmet med ekstra skud. På vej hjem til de 2, der virkelig tæller 👨‍👩‍👦

Hvert skridt jeg tager er et skridt tilbage til mig selv 🩰

Mit hoved var ved at eksplodere tirsdag morgen. Jeg dykkede ned under dynen, småsov til klokken 11. Det hjalp.

Jeg stod op, spiste den birchermüsli, som min mand havde lavet til mig og sad og våndede mig i sofaen.

Vejret var trøstesløst, men jeg fandt røjserne frem, stort tørklæde og en frakke, og så gik jeg en tur med forsigtige langsomme skridt på smattede stier. Långsomt leder också någonstans.

Jeg gik en dejlig tur. Vejret var dejligt, for solen tittede frem. Det gjorde mig godt at trække vejret dybt og bare gå.

Sig mig, hvornår jeg sidst har mærket regnen på mit ansigt?
Hvornår har jeg sidst strakt armene ud og næsten nået skyerne?
Hvert skridt jeg tager, er et skridt tilbage til mig selv
Jeg er stærk, og jeg ved, at jeg kan klare det.
Hvis jeg bliver bange, lader jeg lyset være tændt
Jeg starter forfra nu og holder op med at tude
Den sidste tids lort ligger endelig bag mig
Jeg ser fremad, jeg går fremad!
Nu er jeg en løvinde, der beskytter sig selv

Og digtet? Det er ikke mig, det er mit lille ekstrakt af en af de allermest powerfulde sange, jeg kender. Anorak hedder den, og den handler om at starte forfra.

I sangen handler det om at starte forfra efter et forlist forhold. Jeg tager ordene og for mig er det ren empowerment i perioder, hvor jeg har stået i lort til halsen og er kommet så langt væk fra mig selv og mine drømme, at jeg nærmest er holdt op med at drømme om andet end den næste ferie.

Kender du det, når man for første gang i lang tid mærker solen i ansigtet og ikke kigger bort, irriteret over at blive blændet? Når man ser op og ser og mærker lyset og varmen?

Anorak
Heut hab ich die Sonne zum ersten Mal gespürt
Der Scheiß der letzten Wochen endlich hinter mir
Fenster auf, die Luft ist klar
Mein Kopf ist leer
Meine Lungen brennen
Atmen fällt noch schwer

Fang von vorne an
Hör auf zu heulen
Wisch die Tränen weg
Ich schaff’s auch allein! Allein!

Sag’ mir wann hab ich den Regen zum letzten mal gefühlt?
Mit ausgestreckten Armen die Wolken fast berührt?
Jeder Schritt ein kleines Stück zu mir zurück

Jetzt bin ich ‘ne Löwin die sich selbst beschützt
Ja ich schau nach vorn
Ja ich krieg das hin
Ich versinke nich’
In deinem Anorak
War mir eh zu groß
Ich schaff’s auch allein! Allein!
Denn ich bin stark und ich weiß dass ich’s schaffen kann
Und wenn ich Angst hab lass ich Nachts die Lichter an

– Sarah Connor

Jeg gik i seng samtidig med knægten ved 21-tiden. Jeg vågnede ved 3-tiden og kunne ikke rigtig sove mere. Jeg havde stadig ondt i skallen, så jeg tog et par piller. Jeg døsede hen og var meget langt væk, da vækkeuret ringede. Yay, jeg var nærmest frisk, kun en snert af hovedpine 😍

Fra plus til minus på rekordtid

Mandag var min første arbejdsdag (hvis man ser bort fra 2. og 3. Januar) siden 20. December. Det gik superfint med at komme op og afsted.

I toget tjekkede jeg mails, 255 styk reelle mails. fratrukket nyhedsbreve, adviseringer etc. Jeg nåede at tage mig af ca 1/3 af dem på togturen.

Jeg havde få møder i kalenderen, men lydniveauet var absurd højt, der blev talt hen over hovedet på mig, indtil jeg tog mine lyserøde Defuncs i ørerne og hørte Sarah Connor live. En af mine allerbedste julegaver ❤️ fantastisk koncert!

Dagen gik rimelig fint. Jeg havde tusind ting på listen, en hel del hasteopgaver – men jeg kan ikke trylle, så det må ta’ den tid, det tager. Det skal være i orden det man skriver på fødevarer. Ikke som denne dip med advokado, som jeg faldt over i Lidl forleden:

Jeg har den største sympati for den person, der har læst korrektur under pres og så smutter der et ekstra ‘d’ med på forsiden. Visse ting bør ikke foregå under pres, men det gør det, og så laver vi den type fejl 🥑

Efter en meget konstruktiv arbejdsdag, hvor jeg til at begynde med blot besvarede mails i 4 timer for derefter at gå over til at oprette varer og læse korrektur, endte jeg med at gå fra at være frisk til at være totalt udsmattet.

Jeg kunne ikke nå at blive klar med den sidste opgave. Der var så meget larm og afbrydelser, at jeg til sidst opgav. Jeg printede det ud, så kan jeg læse korrektur i fred og ro i s-toget i myldretiden i morgen tirsdag. Det er et paradoks, at der er mere ro i s-toget end på kontoret, men sådan er det bare. Jeg nyder min fokustid i s-toget om morgenen.

Det var meningen, at jeg skulle træne efter job, men det var jeg slet ikke i stand til. Jeg havde en drønende hovedpine, kvalme og kolbøttemave. Jeg måtte direkte hjem under dynen, mens min mand kørte vores søn til parkour, hentede mad og var forbi min svigerfar og støvsuge. Det afviser kommunen at gøre for de ældre i Lyngby Tårbæk. Flot 😳

Jeg ville sådan ønske, at jeg ikke lå her med bragende hovedpine. Inden sengetid spiste jeg 2 sæt piller; 2 panodil + 2 ipren. 8 piller uden effekt. Jeg har haft det så godt fysisk i julen og på Gran Canaria, blot 8 timer på job sender mig til tælling.

Værd at tænke over. Når hovedpinen er væk.

Pool-pause: Minisightseeing på Gran Canaria

Vores hotel set fra motorvejen

På Gran Canaria er der hele 4 forskellige klimazoner, og vi mærkede tydeligt, at vi kørte bort fra solen og den blå himmel, da vi kørte nordpå. Temperaturen ændrede sig ikke væsentligt, men solen forsvandt bag skyerne.

Vi kørte forbi små 50 km med goldt vulkansk landskab med masser af klipper og nærmest ingen vegetation. De byer, vi passerede, var ikke videre kønne. Generelt er Gran Canaria ikke særlig køn.

Udover Primark, Kiko og DD havde vi også 3 rigtige sights på tapetet:

  1. Stranden i Amadores, hvor vi skulle mødes til en drink med nogle venner
  2. Puerto de Mogàn, som kaldes det lille Venedig og er et must see på GC
  3. Dunas de Maspalomas – ørkenen som vi kan se fra vores hotel og som nok ville være sjov at se for en 10-årig (?). Vi har været der.

Men vi nåede slet ikke det hele. Den der drink .. det var en pina colada .. var helt fantastisk. Det var hyggeligt at sidde der og sludre med smuk udsigt over havet, mens skyggerne blev længere og længere …

Vindmøller og stenet ørken set fra motorvejen
Strandpromenaden i Amadores

Klokken var pludselig alt for mange! Vi nåede Puerto de Mogàn lige omkring solnedgang. Bevares, det var fint og det mindede lidt om de små italienske byer ved Gardasøen, men lille Venedig? Ikke helt .. Til gengæld er der her rent faktisk nogen, der har lavet noget byplanlægning og har bygget lave hvide huse med blå detaljer, samt små gader med masser af blomster. Det er rigtig fint og hyggeligt – og havde været så smukt i høj sol!

Puerto de Mogàn er fint og hyggeligt. Ideen er virkelig god, for arkitekturen på GC forekommer ret tilfældig og ikke så køn – det meste er kæmpestore hotelkomplekser, gerne flere etager i beton lige i nakken på hinanden. Hygge og atmosfære er ikke rigtig tænkt ind. I Puerto de Mogàn har man prøvet at tænke atmosfære og hygge ind.

Da vi kørte fra Puerto de Mogàn var solen forsvundet. At beskue en ørken i mørke giver ikke mening, så vi kørte tilbage til vores hotel og droppede udlejningsbilen af på vejen 😅

Puerto de Mogàn
Puerto de Mogàn
Puerto de Mogàn

Pool-pause: Shopping på Gran Canaria

Vi lejede en bil via Eddys Auto for 35€ for en dag og så kørte vi til Las Palmas i en hvid Citroën 😅

Planen var at shoppe i Primark, spise donuts og få en rigtig latte hos Dunkin’ Coffee. Derefter skulle vi mødes med gode venner til en drink i Amadores, se Puerto de Mogán og vise ørkenen i Maspalomas til vores søn.

Vi nåede ikke det hele, men det vigtigste; Primark, en god latte, den bedste og den allermest skumle donut, jeg nogensinde har fået, en lækker pina colada med vores venner i solen ved den smukke strand i Amadores og et hurtigt visit i Puerto de Mogán.

Så gik solen ned, og vi løb tør for dagslys. Bum, og så gav det ikke mening at gøre holdt i ørkenen.

Shopping

Vi besøgte øens 2 Primark, som ligger 15 km fra hinanden. Knægten vokser ud af sine jeans med lynets hast, og de bedste slim fit jeans køber man i Primark. De er super slimfit og kan reguleres i livet helt op i store størrelser. Knægten er med sine 10 år på vej til at vokse ud af str. 11/12 år, så vi er på jagt efter jeans i str 13/14 år til ham 😱 Og jeg skal se på skjorter til mig. Jeg elsker Primarks skjorter; de sidder supergodt og holder både form og farve i årevis.

Las Arenas Commercial Centre

Vi startede i den nordligste i Las Arenas commercial centre. Det er et lidt ældre, men moderne center med masser af butikker. Jeg kunne ikke få armene ned. Brede gange med hvide marmorfliser. Superfede butikker. Very Spanish.

Der var bl.a. en Kiko – min favorit make up pusher. Det var så fedt, for jeg er næsten løbet tør for min uundværlige Skin Trainer.

Donut med chokoladecreme, flødebolleindmad og tyk lækkert chokoladeovertræk

El Mirador

Vi kørte til det andet shoppingcenter El Mirador, som er nyere. Primært for kaffe og donuts, men også for Primark, da denne Primark er større end den i Las Arenas.

Men hvad er det med de donuts? Vores søn er svært glad for donuts fra Dunkin’ Donut. Jeg skal gerne indrømme, at jeg elsker en pivfrisk donut.

Prøv lige at se den her, jeg fik. Lækker tyk mørk chokoladeovertræk, flødebolleskum og chokoladecreme indeni donut’en. Den var fantastisk.

Nogle vil mene vammel, men jeg elsker det vamle 😛

Time-out i solen

Det fantastiske ved at være her er

  • at jeg ikke føler, at jeg skal være et andet sted
  • jeg er nemlig det helt rigtige sted med de mennesker, der betyder noget
  • Jeg føler heller ikke, at jeg skal forklare (læs: forsvare), hvorfor jeg kom forsent/ikke nåede deadline/ikke har svaret mails/hvorfor jeg prioriterer mig selv og min familie først
  • Jeg slipper for todolisten, som bare vokser, mens jeg kan mærke min hjerne syre til, indtil jeg tænker, at NU går jeg simpelthen min vej. Uden at gøre det.

Her går dagene stille og roligt ved poolen. Jeg har haft tid til at tænke og mærke mig selv. Jeg har haft tid til at være sammen med min familie og hygge os. Jeg har fulgt skyernes stille forvandling på den blå himmel.

Jeg har døset i solen og tømt hjernen. Jeg har sovet til jeg vågner af mig selv nederst i en bunke af arme og ben.

Jeg har spist SÅ meget mojo verde, at jeg slår de vildeste hvidløgsbøvser!

Jeg er vel nærmest klar til vinter & hverdag igen ?

Eller?

Dovne dage

Vi nyder lange dovne dage i solen. Luften er 20C, i går var der en del vind. I dag lå vi i læ, men der kom en stor sky på tværs. Men når himlen er blå, så er det perfekt.

Det er godt for vores blege legemer, at der findes skyer. Og P20. Vi har 3 flasker P20 med; en rest faktir 50 og 30 fra i sommer plus en frisk faktor 30. Det er den uovertruffent bedste solcreme. Den virker altid.

Endelig fremme

Vi landede ved 17-tiden lokal tid, og vi nåede ikke poolen i dag. Men vi var fremme til middagstid.

Sydpå 🏝

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så kæmpestore våde snefnug dale ned i morges. Vejret var hæsligt. Himlen var tung som et stort tungt gråt låg, og sneen væltede ned som regn på den brune smattede jord. Der var kæmpestore søer på motorvejen, og regnen piskede mod ruden. Alligevel var det svært at bevare pessimismen.

Kort efter sad vi i flyveren mod solcreme i kufferten og højt humør. Efter 2 hele hverdage i 2020 er det ferietid igen 😂 🏝

Vi skal på all inclusive charterferie på Gran Canaria med Apollo. Vi skal råhygge ved poolen og slappe af i solen. Spille Uno, Ludo og konkurrere i 2019 quiz-spørgsmål. Læse bøger indenad og læse højt for knægten ved poolen.

Jeg glæder mig til sollyset, den blå himmel og de pink blomster. Jeg har det som om jeg har været g(l)emt alt for længe i et mørkt koldt hul. Vi trænger til sol og varme. Præcis som tommeliden og svalen, så flyver vi bort til de varme lande.

Jeg krydser fingre for, at der er stærk hvidløgshørmende kanarisk grøn og rød mojo til morgen, frokost og aften på all inclusive buffeten. Det er sådan cirka vores program for den næste uges tid.

En halv januarliste ..

Du godeste … er det allerede januar?

Ja, det må man sige, for vi er allerede fuld gang med hverdagen igen. Denne uge er kort med 2 dage på job og i skole, hverdagsmad, madpakker og togture…

Men det er så også det, for nu holder vi ferie … igen! Det er skørt at holde ferie lige efter en lang juleferie, men det føles ret genialt lige nu 👌🏼

I morgen tager vi nemlig til Gran Canaria! Det tidspunkt, hvor man normalt trænger allermest til ferie, er jo lige efter en ferie – !

Denne gang er januarlisten derfor ferieramt:

  • Skyde året ind og bære julen ud – det er klaret!
  • Jeg har Fernweh – elsker det ord. Fjernve. Er det et ord på dansk? Udlængsel som gør ondt!
  • Overleve uge 1; det gælder både voksne og børn. Hørt her i huset: ‘man kan da ikke tvinge børn i skole 2. januar 🙄?’ .. jo, det kan man!
  • Lokalisere sommertøjet og prøve om det passer.
  • Pakke min nye kuffert med ovennævnte sommertøj
  • Afsted med kurs mod Gran Canaria
  • Nyde hinanden og slappe af
  • Være sammen og tune ind på hinanden
  • Konvertere underskudsvintermor til herlige feriemor 🤩
  • Nyde solen og den blå himmel
  • Nyde blomsterne (hvad hedder de der pink blomster på Gran Canaria mon?)
  • Nyde den gode mad og især den grønne og røde kanariske mojo
  • På et tidspunkt er vi nødt til at vende hjem, men det vil jeg ikke tænke på nu 😛

Den første dag i resten af mit liv 😛

Den første dag i et nyt år er et af mine yndlingstidspunkter. Et helt friskt og blankt år ligger klar foran mig med endeløse muligheder. Lige til at gå ombord i. Jeg gider bare ikke lige i dag 😂

Årets første dag giver mig mulighed for at se tilbage og reflektere over det år, der er gået. Jeg tænker året igennem; hvad var godt, hvad var skidt. Hvad kan jeg lære af de erfaringer jeg gjorde mig; hvad skal jeg gøre mere af og også gøre mindre af. Har jeg opnået de resultater, jeg satte mig for? Hvor kunne jeg have gjort det bedre? Hvor var jeg bedst? Hvad kan jeg være mest stolt af?

Når jeg gør det, er jeg altid forbløffet over min og min families evne til at gro og blomstre på bare 365 dage. Man ser det ikke rigtig fra dag til dag, men et år senere er det tydeligt.

Endnu mere fantastisk er det at gøre status på hele årtiet. Jeg og min familie er nået så langt. Vi udvikler os og vokser dag for dag. I et 10 års perspektiv er det fantastisk. Vores hjem er i sandhed et væksthus 🌱

På mit personlige plan er det tid til forandring. Det står klart og det har nok stået klart nogen tid, hvis jeg tænker nærmere over det. Jeg har længe nok hængt fast i en vane, som ikke er god for hverken mig eller mine omgivelser. Planen er i støbeskeen. Nye tider er på vej 😍

Inden jeg nu kommer for godt i gang med planerne, så er der en jul, der skal pakkes sammen. Når det er gjort, kommer min veninde til nytårsburger.

Godt nytår 🎉✨🍾